OCD – TVANGSHANDLINGER OG -TANKER

Indlæg 5 ag 6 indlæg om angstsygdomme.

Som pårørende til angstramt har jeg fået rigtig mange spørgsmål om emnet. Jeg har ofte oplevet, at angstlidelser er forbundet med mange fordomme og tabuer. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse ved åbenhed, både for mig som pårørende, men også for den angstramte. Det er en forståelse for angst, som er vigtig for os alle, der er i kontakt med angst som sygdom, men også for samfundet. Kun ved forståelse i samfundet kan vi skabe plads til alle og blive det socialt rige rummelige land, som vi påstår Danmark er.

Det er mit håb, at kunne være med til at bryde de fordomme og tabuer der er om angst som sygdom. Tabuer som jeg ved, mange angstramte oplever og som vi alle er med til at fastholde og opbygge, både os i omgivelserne og de angstramte selv. Dette tror jeg vi gør helt ubevidst og uden grund, men af misforstået godhed og venlighed.

Når man oplever angst, spænder man musklerne i kroppen og man vil opleve uro og hjertebanken m.m. Der er en let overgang fra at være nervøs, føle frygt og til at blive angst. Det er vigtigt at fastslå at nervøsitet, frygt og angst ikke er det samme, men ofte er forbundet eller følger hinanden tæt.

OCD:

Hvis den angstramte har tanker om at gøre bestemte ting et bestemt antal gange for at der ikke skal opstå en bestemt fare eller risiko er der tale om OCD, som er tvangstanker og tvangshandlinger. Det kan være tanker om at blive smittet med sygdom eller hænderne ikke er rene, hvis de ikke vaskes tre gange efter hinanden. Det kan være tanker om at ens børn kommer til skade, hvis billederne af dem hænger skævt, at den OCD-ramte derfor retter billederne mange gange i løbet af en dag. Hvis den OCD-ramte bliver forstyrret i sine handlinger må der begyndes forfra for at undgå af faren opstår.

Den sårbarhed, der er grundlag for angsten er til dels med fra ens fødsel og til dels med fra opvæksten, hvor det har stor betydning om den angstramte har følt tryghed eller har haft grund til at føle sig utryg og angst. OCD kan begynde i alle tider af livet, men vil oftest være set fra barndommen.

Sygdomsforløb:

Angst rammer flere kvinder end mænd. Det er kun socialangst, som typisk starter i teenagetiden som rammer kvinder og mænd ligeligt. Ved andre typer angst er der cirka dobbelt så mange kvinder end mænd.

Angst begynder som regel i barndommen, når der er tale om enkelttyper angst.

Jo før i barndommen eller teenagetiden angsten er startet tyder undersøgelser på at muligheden for helbredelse er dårligst, og at hvis man er ramt af flere typer angst eller depression samtidig er det endnu vanskeligere at opnå en helbredelse.

Hvis den angstramte får behandlet sin angst er der gode muligheder for at få en tådelig tilværelse eller blive helt rask. Dette kommer dog meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Behandling af psykisk sygdom:

Angstsygdomme kan behandles på flere måder, enten medicinsk eller samtaleterapi, enkeltterapi eller i gruppeterapi. Dog er det oftest nødvendigt med begge dele, da medicinen ikke hjælper på årsagerne på angstsygdommen men dæmper symptomerne og samtalerne hjælper på årsagerne til angstsygdommen

Angstsygdomme optræder, efter psykiater i Danmark, oftest som en sekundær sygdom til en anden psykisksygdom, og kan derfor ikke alene behandles, da det vil være en form for symptombehandling hvor man ikke behandler det grundlæggende for angsten.

Behandling med samtaleterapi:

For at få kendskab til sin angst og årsag, bruges der samtaleterapi til at give et kendskab til den angstramtes tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre uhensigtsmæssige mønstre og handlinger. I Danmark er man begyndt inden for de seneste 20 år at bruge kognitiv terapi. Her retter behandleren fokus på de tanker hos den angstramte, der er uhensigtsmæssige fordi de holder angsten ved lige og udbygger den. Man ændre den angstramtes tankemønstre langsomt fra katastrofetanker styret af angsten til alternative tanker som den angstramte kan styre angsten med. Med andre ord giver behandleren den angstramte kontrollen over angsten. Dog er det stadig vigtigt at samtaleterapi ikke kan hjælpe alle, men de fleste og at det kommer meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Samtaleterapi foregår enten som enkelt-, gruppe-, par-, eller familieterapi.

Mange gange er de/den pårørende under angstbehandlingen ”kørt ud på et sidespor”, men må alligevel hjælpe og støtte i det omfang det er muligt. Flere steder i landet er det også mulighed for støtte til de/den pårørende evt i form at info-skoler eller pårørendedage under behandlingen.

Reklamer

GENERALISERET ANGST

Indlæg 4 af 6 indlæg om angstsygdomme.

Som pårørende til angstramt har jeg fået rigtig mange spørgsmål om emnet. Jeg har ofte oplevet, at angstlidelser er forbundet med mange fordomme og tabuer. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse ved åbenhed, både for mig som pårørende, men også for den angstramte. Det er en forståelse for angst, som er vigtig for os alle, der er i kontakt med angst som sygdom, men også for samfundet. Kun ved forståelse i samfundet kan vi skabe plads til alle og blive det socialt rige rummelige land, som vi påstår Danmark er.

Det er mit håb, at kunne være med til at bryde de fordomme og tabuer der er om angst som sygdom. Tabuer som jeg ved, mange angstramte oplever og som vi alle er med til at fastholde og opbygge, både os i omgivelserne og de angstramte selv. Dette tror jeg vi gør helt ubevidst og uden grund, men af misforstået godhed og venlighed.

Når man oplever angst, spænder man musklerne i kroppen og man vil opleve uro og hjertebanken m.m. Der er en let overgang fra at være nervøs, føle frygt og til at blive angst. Det er vigtigt at fastslå at nervøsitet, frygt og angst ikke er det samme, men ofte er forbundet eller følger hinanden tæt.

Generaliseret angst:

Generaliseret angst er en konstant angsttilstand hvor den angstramte kan føle sig utilpas og blive svimmel, begynde at svede og ryste og hvor kroppen er anspændt det meste af tiden. Angsten er ikke forbundet af en bestemt situation, en reel fare eller risiko for fare, men mere til følelsen af at der er noget galt med flere ting. Den angstramte bekymrer sig hele tiden for nye fare og risiko for fare i kommende situationer.

Den sårbarhed, der er grundlag for angsten er til dels med fra ens fødsel og til dels med fra opvæksten, hvor det har stor betydning om den angstramte har følt tryghed eller har haft grund til at føle sig utryg og angst. Generaliseret angst begynder oftest efter i voksenlivet.

Sygdomsforløb:

Angst rammer flere kvinder end mænd. Det er kun socialangst, som typisk starter i teenagetiden som rammer kvinder og mænd ligeligt. Ved andre typer angst er der cirka dobbelt så mange kvinder end mænd.

Angst begynder som regel i barndommen, når der er tale om enkelttyper angst.

Jo før i barndommen eller teenagetiden angsten er startet tyder undersøgelser på at muligheden for helbredelse er dårligst, og at hvis man er ramt af flere typer angst eller depression samtidig er det endnu vanskeligere at opnå en helbredelse.

Hvis den angstramte får behandlet sin angst er der gode muligheder for at få en tådelig tilværelse eller blive helt rask. Dette kommer dog meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Behandling af psykisk sygdom:

Angstsygdomme kan behandles på flere måder, enten medicinsk eller samtaleterapi, enkeltterapi eller i gruppeterapi. Dog er det oftest nødvendigt med begge dele, da medicinen ikke hjælper på årsagerne på angstsygdommen men dæmper symptomerne og samtalerne hjælper på årsagerne til angstsygdommen

Angstsygdomme optræder, efter psykiater i Danmark, oftest som en sekundær sygdom til en anden psykisksygdom, og kan derfor ikke alene behandles, da det vil være en form for symptombehandling hvor man ikke behandler det grundlæggende for angsten.

Behandling med samtaleterapi:

For at få kendskab til sin angst og årsag, bruges der samtaleterapi til at give et kendskab til den angstramtes tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre uhensigtsmæssige mønstre og handlinger. I Danmark er man begyndt inden for de seneste 20 år at bruge kognitiv terapi. Her retter behandleren fokus på de tanker hos den angstramte, der er uhensigtsmæssige fordi de holder angsten ved lige og udbygger den. Man ændre den angstramtes tankemønstre langsomt fra katastrofetanker styret af angsten til alternative tanker som den angstramte kan styre angsten med. Med andre ord giver behandleren den angstramte kontrollen over angsten. Dog er det stadig vigtigt at samtaleterapi ikke kan hjælpe alle, men de fleste og at det kommer meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Samtaleterapi foregår enten som enkelt-, gruppe-, par-, eller familieterapi.

Mange gange er de/den pårørende under angstbehandlingen ”kørt ud på et sidespor”, men må alligevel hjælpe og støtte i det omfang det er muligt. Flere steder i landet er det også mulighed for støtte til de/den pårørende evt i form at info-skoler eller pårørendedage under behandlingen.

PANIKANGST

Indlæg 3 af 6 indlæg om angstsygdomme.

Som pårørende til angstramt har jeg fået rigtig mange spørgsmål om emnet. Jeg har ofte oplevet, at angstlidelser er forbundet med mange fordomme og tabuer. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse ved åbenhed, både for mig som pårørende, men også for den angstramte. Det er en forståelse for angst, som er vigtig for os alle, der er i kontakt med angst som sygdom, men også for samfundet. Kun ved forståelse i samfundet kan vi skabe plads til alle og blive det socialt rige rummelige land, som vi påstår Danmark er.

Det er mit håb, at kunne være med til at bryde de fordomme og tabuer der er om angst som sygdom. Tabuer som jeg ved, mange angstramte oplever og som vi alle er med til at fastholde og opbygge, både os i omgivelserne og de angstramte selv. Dette tror jeg vi gør helt ubevidst og uden grund, men af misforstået godhed og venlighed.

Når man oplever angst, spænder man musklerne i kroppen og man vil opleve uro og hjertebanken m.m. Der er en let overgang fra at være nervøs, føle frygt og til at blive angst. Det er vigtigt at fastslå at nervøsitet, frygt og angst ikke er det samme, men ofte er forbundet eller følger hinanden tæt.

Panikangst:

Panikangst opstår i situationer hvor angstanfald bliver så kraftige, at den angstramte på alle måder vil forsøge at undgå de situationer som ført har medført panikangst. Panikangst kan opstå som en del af situationen eller på grund af situationen. Eller at man bliver bange for de fysiske symptomer, som at man dør af den kraftige hjertebanken den angstramte oplever, uden der er en reel risiko for det sker.

Ofte har den angstramte været mere tilbagetrukket og ængstelige som barn, og er ofte usikre på sig selv og derved meget afhængige af de/den pårørendes støtte. Panikangsten starter oftest når den angsteramte er voksen.

Den sårbarhed, der er grundlag for angsten er til dels med fra ens fødsel og til dels med fra opvæksten, hvor det har stor betydning om den angstramte har følt tryghed eller har haft grund til at føle sig utryg og angst.

Sygdomsforløb:

Angst rammer flere kvinder end mænd. Det er kun socialangst, som typisk starter i teenagetiden som rammer kvinder og mænd ligeligt. Ved andre typer angst er der cirka dobbelt så mange kvinder end mænd.

Angst begynder som regel i barndommen, når der er tale om enkelttyper angst.

Jo før i barndommen eller teenagetiden angsten er startet tyder undersøgelser på at muligheden for helbredelse er dårligst, og at hvis man er ramt af flere typer angst eller depression samtidig er det endnu vanskeligere at opnå en helbredelse.

Hvis den angstramte får behandlet sin angst er der gode muligheder for at få en tådelig tilværelse eller blive helt rask. Dette kommer dog meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Behandling af psykisk sygdom:

Angstsygdomme kan behandles på flere måder, enten medicinsk eller samtaleterapi, enkeltterapi eller i gruppeterapi. Dog er det oftest nødvendigt med begge dele, da medicinen ikke hjælper på årsagerne på angstsygdommen men dæmper symptomerne og samtalerne hjælper på årsagerne til angstsygdommen

Angstsygdomme optræder, efter psykiater i Danmark, oftest som en sekundær sygdom til en anden psykisksygdom, og kan derfor ikke alene behandles, da det vil være en form for symptombehandling hvor man ikke behandler det grundlæggende for angsten.

Behandling med samtaleterapi:

For at få kendskab til sin angst og årsag, bruges der samtaleterapi til at give et kendskab til den angstramtes tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre uhensigtsmæssige mønstre og handlinger. I Danmark er man begyndt inden for de seneste 20 år at bruge kognitiv terapi. Her retter behandleren fokus på de tanker hos den angstramte, der er uhensigtsmæssige fordi de holder angsten ved lige og udbygger den. Man ændre den angstramtes tankemønstre langsomt fra katastrofetanker styret af angsten til alternative tanker som den angstramte kan styre angsten med. Med andre ord giver behandleren den angstramte kontrollen over angsten. Dog er det stadig vigtigt at samtaleterapi ikke kan hjælpe alle, men de fleste og at det kommer meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Samtaleterapi foregår enten som enkelt-, gruppe-, par-, eller familieterapi.

Mange gange er de/den pårørende under angstbehandlingen ”kørt ud på et sidespor”, men må alligevel hjælpe og støtte i det omfang det er muligt. Flere steder i landet er det også mulighed for støtte til de/den pårørende evt i form at info-skoler eller pårørendedage under behandlingen.

SOCIALANGST

Indlæg 2 af 6 om angstsygdomme.

Som pårørende til angstramt har jeg fået rigtig mange spørgsmål om emnet. Jeg har ofte oplevet, at angstlidelser er forbundet med mange fordomme og tabuer. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse ved åbenhed, både for mig som pårørende, men også for den angstramte. Det er en forståelse for angst, som er vigtig for os alle, der er i kontakt med angst som sygdom, men også for samfundet. Kun ved forståelse i samfundet kan vi skabe plads til alle og blive det socialt rige rummelige land, som vi påstår Danmark er.

Det er mit håb, at kunne være med til at bryde de fordomme og tabuer der er om angst som sygdom. Tabuer som jeg ved, mange angstramte oplever og som vi alle er med til at fastholde og opbygge, både os i omgivelserne og de angstramte selv. Dette tror jeg vi gør helt ubevidst og uden grund, men af misforstået godhed og venlighed.

Når man oplever angst, spænder man musklerne i kroppen og man vil opleve uro og hjertebanken m.m. Der er en let overgang fra at være nervøs, føle frygt og til at blive angst. Det er vigtigt at fastslå at nervøsitet, frygt og angst ikke er det samme, men ofte er forbundet eller følger hinanden tæt.

Socialangst:

Mange er angst for hvad andre tænker, siger og ser når man er samlet i en forsamling. Det kan være lige fra møder på arbejdet, sammenkomster eller fester i familien til en øl over hækken. Den angsttilstand kaldes for socialangst og den angstramte føler sig overvåget, at være i centrum for andres opmærksomhed eller kritiseret af de andre og er derfor hele tiden på vagt for ikke at sige eller gøre noget som kan opfattes forkert. Den angstramte er ofte meget tilbagetrukket eller meget undskyldende over for andre.

Den sårbarhed, der er grundlag for angsten er til dels med fra ens fødsel og til dels med fra opvæksten, hvor det har stor betydning om den angstramte har følt tryghed eller har haft grund til at føle sig utryg og angst.

Sygdomsforløb:

Angst rammer flere kvinder end mænd. Det er kun socialangst, som typisk starter i teenagetiden som rammer kvinder og mænd ligeligt. Ved andre typer angst er der cirka dobbelt så mange kvinder end mænd.

Angst begynder som regel i barndommen, når der er tale om enkelttyper angst.

Jo før i barndommen eller teenagetiden angsten er startet tyder undersøgelser på at muligheden for helbredelse er dårligst, og at hvis man er ramt af flere typer angst eller depression samtidig er det endnu vanskeligere at opnå en helbredelse.

Hvis den angstramte får behandlet sin angst er der gode muligheder for at få en tådelig tilværelse eller blive helt rask. Dette kommer dog meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Behandling af psykisk sygdom:

Angstsygdomme kan behandles på flere måder, enten medicinsk eller samtaleterapi, enkeltterapi eller i gruppeterapi. Dog er det oftest nødvendigt med begge dele, da medicinen ikke hjælper på årsagerne på angstsygdommen men dæmper symptomerne og samtalerne hjælper på årsagerne til angstsygdommen

Socialangst optræder oftest sammen med andre angstsygdomme og/eller depression.

Angstsygdomme optræder, efter psykiater i Danmark, oftest som en sekundær sygdom til en anden psykisksygdom, og kan derfor ikke alene behandles, da det vil være en form for symptombehandling hvor man ikke behandler det grundlæggende for angsten.

Behandling med samtaleterapi:

For at få kendskab til sin angst og årsag, bruges der samtaleterapi til at give et kendskab til den angstramtes tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre uhensigtsmæssige mønstre og handlinger. I Danmark er man begyndt inden for de seneste 20 år at bruge kognitiv terapi. Her retter behandleren fokus på de tanker hos den angstramte, der er uhensigtsmæssige fordi de holder angsten ved lige og udbygger den. Man ændre den angstramtes tankemønstre langsomt fra katastrofetanker styret af angsten til alternative tanker som den angstramte kan styre angsten med. Med andre ord giver behandleren den angstramte kontrollen over angsten. Dog er det stadig vigtigt at samtaleterapi ikke kan hjælpe alle, men de fleste og at det kommer meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Samtaleterapi foregår enten som enkelt-, gruppe-, par-, eller familieterapi.

Mange gange er de/den pårørende under angstbehandlingen ”kørt ud på et sidespor”, men må alligevel hjælpe og støtte i det omfang det er muligt. Flere steder i landet er det også mulighed for støtte til de/den pårørende evt i form at info-skoler eller pårørendedage under behandlingen.

AGORAFOBI

Indlæg 1 af 6 om angstsygdomme.

Som pårørende til angstramt har jeg fået rigtig mange spørgsmål om emnet. Jeg har ofte oplevet, at angstlidelser er forbundet med mange fordomme og tabuer. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse ved åbenhed, både for mig som pårørende, men også for den angstramte. Det er en forståelse for angst, som er vigtig for os alle, der er i kontakt med angst som sygdom, men også for samfundet. Kun ved forståelse i samfundet kan vi skabe plads til alle og blive det socialt rige rummelige land, som vi påstår Danmark er.

Det er mit håb, at kunne være med til at bryde de fordomme og tabuer der er om angst som sygdom. Tabuer som jeg ved, mange angstramte oplever og som vi alle er med til at fastholde og opbygge, både os i omgivelserne og de angstramte selv. Dette tror jeg vi gør helt ubevidst og uden grund, men af misforstået godhed og venlighed.

Når man oplever angst, spænder man musklerne i kroppen og man vil opleve uro og hjertebanken m.m. Der er en let overgang fra at være nervøs, føle frygt og til at blive angst. Det er vigtigt at fastslå at nervøsitet, frygt og angst ikke er det samme, men ofte er forbundet eller følger hinanden tæt.

Agorafobi:

At være angst for at opholde sig på steder med mange mennesker og hvor man ikke kan komme hurtigt væk kaldes agorafobi. Det opleves oftest på offentlige pladser, i bus, tog og metro eller ved supermarkedets kø ved kassen. Man kan sige, at den angstramte bliver fanget mellem de andre mennesker. Agorafobi sætter ofte store begrænsninger for den angstramte, der vil prøve at undgå de steder der fremmer angsten.

Den sårbarhed, der er grundlag for angsten er til dels med fra ens fødsel og til dels med fra opvæksten, hvor det har stor betydning om den angstramte har følt tryghed eller har haft grund til at føle sig utryg og angst. Agorafobi begynder oftest efter teenagetiden.

 

Behandling af psykisk sygdom:

Angstsygdomme kan behandles på flere måder, enten medicinsk eller samtaleterapi, enkeltterapi eller i gruppeterapi. Dog er det oftest nødvendigt med begge dele, da medicinen ikke hjælper på årsagerne på angstsygdommen men dæmper symptomerne og samtalerne hjælper på årsagerne til angstsygdommen

 

Angstsygdomme optræder, efter psykiater i Danmark, oftest som en sekundær sygdom til en anden psykisksygdom, og kan derfor ikke alene behandles, da det vil være en form for symptombehandling hvor man ikke behandler det grundlæggende for angsten.

 

Behandling med samtaleterapi:

For at få kendskab til sin angst og årsag, bruges der samtaleterapi til at give et kendskab til den angstramtes tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre uhensigtsmæssige mønstre og handlinger. I Danmark er man begyndt inden for de seneste 20 år at bruge kognitiv terapi. Her retter behandleren fokus på de tanker hos den angstramte, der er uhensigtsmæssige fordi de holder angsten ved lige og udbygger den. Man ændre den angstramtes tankemønstre langsomt fra katastrofetanker styret af angsten til alternative tanker som den angstramte kan styre angsten med. Med andre ord giver behandleren den angstramte kontrollen over angsten. Dog er det stadig vigtigt at samtaleterapi ikke kan hjælpe alle, men de fleste og at det kommer meget an på hvornår angsten er startet og opdaget og om der er tale om flere typer angst og/eller depression samtidig.

Samtaleterapi foregår enten som enkelt-, gruppe-, par-, eller familieterapi.

Mange gange er de/den pårørende under angstbehandlingen ”kørt ud på et sidespor”, men må alligevel hjælpe og støtte i det omfang det er muligt. Flere steder i landet er det også mulighed for støtte til de/den pårørende evt i form at info-skoler eller pårørendedage under behandlingen.