KRIFA – EN FORENING ELLER FORRETNING

Den seneste tids debat om hvorvidt faglige organisationer er foreninger eller forretninger, har fået mig til dette indlæg.

Jeg har tidligere hævdet både på Twitter og andre steder at de gule fagforeninger, blandt andet Krifa, er forretninger, og blevet kritiseret for min holding. Jeg vil derfor nu uddybe min påstand om at Krifa er en forretning.

Krifa startede som en forening i 1899 som løsrivelse af de mere sociale fagforbund, byggende på det kristne værdigrundlag, Biblen.Efter min opfattelse har Krifa siden udviklet sig til ren forretning, der ikke selv lever op til sit værdigrundlag.

Forening eller forretning
Der er et velkendt eksempel på en forening, der driver forretning i Danmark og hvor der kan drages en direkte linie til en ren forretning. Begge dele er lige gode, dog viser eksemplet tydeligt forskellen på en forening og en forretning.

Den mest kendte forening, der driver forretning er COOP, der er medlemsejet og hvor medlemmerne vælger den daglige ledelse i hver forretning. Her er fællesskabet og værdigrundlaget at handle stort ind og sælge billigt for at opnå billigere varer til medlemmerne. Medlemmerne har også indflydelse på den øverste ledelse og udbudet af varer. Man skal dog ikke være medlem for at handle ind i COOP’s forretninger, dog får medlemmer, på grund af medlemsskabet, visse fordele.

Modsat har vi Dansk Supermarked, som er en ren forretning, hvor ejerne har to mål nemlig billige varer til kunderne og sorte tal på bundlinien. Her har kunderne ingen indflydelse på hverken den enkelte forretnings daglige ledelse eller på den øverste ledelse eller udbuddet af varer, med mindre de vælger at handle ind et andet sted.

Forretning
En forretning er et lokale, hvor kunder evt. uden medejer eller medlemsskab, går ind for at købe en varer eller ydelse. Her er Det ofte ejerens syn på sorte tal på bundlinien, der er afgørende. Kunderne har ingen direkte indflydelse på forretningen eller driften, med mindre de handler et andet sted.

En forretning kan godt være ejet af en forening, men selv her vil bundlinien være afgørende for ejeren. Med røde tal må ejeren lukke forretningen før eller siden.

En forretning behøver ikke bygge på fysiske varer, men kan godt have et værdigrundlag som varer og ydelser ud fra dette værdigrundlag. Disse forretninger henvender sig gerne til en smal kundekreds. Her tænker jeg især på forretninger omkring rollespil, hvor fællesskabet og spillende betyder at forretningen kan drives. Inden for de seneste år er der også kommet værdigbaseret forretninger op i plejesektoren, hvor værdigrundlaget ofte vil være den bedste ydelse til kunden.

Dog er forretninger adskilt af om der er tale om medlemmer eller kunder.

Forening
En forening bygger medlemmernes medlemsskab ud fra et fælles værdigrundlag som blandt andet kan være storindkøb af billigere dagligvarer, el, vand og varme og til fælles holdninger som økologi, politik, faglige, aldersbetinget eller sygdomsmæssige interesser, patientforeninger, eller andre værdier som fritidsinteresser som spejder og sportsudøvelse mv.

I en forening vælger medlemmerne en række regler for foreningen og medlemsskab, kaldet foreningens vedtægter. Der vælges også på generalforsamlinger den daglig ledelse, kaldet bestyrelsen, og en formand som, hvis bestyrelsen eller medlemmerne kan væltes efter foreningens vedtægter.

Medlemmerne kan også ved utilfredshed vælte den daglige ledelse, bestyrelsen, hvis den ikke lever op til det eller værdigrundlag.

Værdigrundlag
Værdigrundlaget er det sammenholdene punkt i en forening. I tilfældet Krifa er værdigrundlaget det kristne grundlag, Biblen. Krifa siger, dog de har plads til alle også ikke-kristne.

Krifa en forening eller forretning
Ud fra ovenstående vil jeg stadig påstå at Krifa er en forretning, idet Krifa ikke bygger på medlemmer, men kunder, og derved bliver målet sorte tal på bundlinien, ikke en fælles interesse. Man melder sig godt nok ind i Krifa som medlem, men kaldes af Krifa for kunde. I en forening vælger medlemmerne en formand, som kan være lønnet. En forretning ansætter en direktør. Krifa har ingen formand men en direktør, hvilket underbygger påstanden om værdigrundlaget er bundlinien.

Derefter Krifa’s værdigrundlag, Biblen. Overholder Krifa selv sit værdigrundlag, efter min skolegang på privat kristen friskole, vil jeg sige nej. Og hvis Krifa overholdt sit værdigrundlag, havde Krifa opsagt alle sine overenskomster, hvori der indgår søndagsarbejde. Helt ud fra Biblen’s ord: Gud skabte jorden på seks dage og holdt den sidste hellig, ligeledes må du (mennesket) kun arbejde seks dage og holde den syvende kalenderdag fri og hellig. Dette punkt i værdigrundlaget for Krifa overholdes jo ikke af Krifa selv, hverken øverste eller daglig ledelse lokalt, når der er og stadig indgåes overenskomster hvor den syvende dag (søndag jf dansk kalender) er en arbejdsdag. Når værdigrundlaget ikke er vigtigt nok til at blive overholdt af Krifa’s egen ledelse og der indgåes aftaler i strid med værdigrundlaget, må der være et andet værdigrundlag, som bundlinien, der vægter mere hos Krifa’s ledelse.

Det er klart op til hver enkel om at vurderer, om man syntes Krifa er en forening eller forretning, om man vil være medlem med medlemsstatus eller med kundestatus.

Ligeledes er det også op til hver enkelt at vurderer om Krifa’s ledelse overholder værdigrundlaget, Biblen, ved at indgå aftaler om at arbejde, hvor biblen klart og tydeligt siger man ikke må.

Jeg er ikke i tvivl om at Krifa er en forretning, hvor ledelsen indgår aftaler i direkte strid med værdigrundlaget.

Reklamer

MED LOV SKAL LAND BYGGES – ELLER NEDBRYDES

Dansk Folkeparti er ikke enig i 3F’s lovlige metoder omkring Overenskomster. Fint nok, men at kalde dem for mafiametoder, som flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, er lige på kanten, senest Dennis Flytkær i Herning Folkeblad. Men fint DF vil lovregulerer arbejdsmarkedet fordi DF ikke kan lide lovlige metoder. Jeg fristes til at sige med lov skal land bygges eller nedbrydes, og er klart overbevist om at det er det sidste DF vil arbejde for. En nedbrydning af det danske arbejdsmarkedet, ved at forbyde den danske model. Resultatet vil blive et arbejdsmarkedet, der er styret af skiftende folketingsflertal og regeringer, og derved et utryg arbejdsmarked, hvor konflikter løses ved lov og ved blokader af veje mv. Dermed mener jeg, ved lov skal land nedbrydes. Åbenlyst DF’s politik.

Når nu DF ønsker at lovgive sig ud af det DF ikke lige kan lide, kan vi så ikke også få et forbud mod at Pia Kjærsgaard kalder DF for arbejderparti. Det er det sidste DF kan kalde sig. Det viser DF’er over hele landet nu. Men en stor tak for at DF’er landet over nu toner rent bord og viser jeres “arbejderparti”.

Og selvom jeg ikke er enig i DF’s pjecer og holdninger, der minder mig om en tid før Morten M’s tur i “Grøften”, en tid i Danmark omkring 1940 og USA omkring 1960’erne, som de fleste nok ikke ønsker tilbage, vil jeg ikke kræve et lovforbud mod DF. heller ikke selvom jeg ikke kan lide DF metoder til at vise og kæmpe for DF’s holdninger.

Men forbyd bare den danske model, men forbyd så også lige de metoder de bruges af de partier jeg ikke er enige med.

Så for Guds og fædrelands skyld, kære DF’er, lad os forbyde metoder som minder os om Hitler og KKK, er I ikke enige Morten og Pia…

SCLEROSE I FÅ ORD

Når mange hører navnet sclerose tænker de tit på smitte og død. Men sclerose er hverken smitsomt eller dødelig. Mange lever endda et godt liv med Sclerose, også kendt som Multipel Sclerose (MS).

Hvad er Sclerose?

Sclerose er en kronisk sygdom opstået i rygmarven og hjernen, centralnervesystemet, som gør at forskellige nerver ikke “taler sammen” eller ikke “taler samme sprog hvilket gør, at evnen til at bevæge eller styrer en kropsdel påvirkes.

Selvom flere symptomer er fysiske med funktionsnedsættelse af kropsdele, er der ikke tale om en muskelsygdom. Musklerne fejler således ikke noget, men det er signalerne mellem nerverne der er ramt. En hver bevægelse opstår ved, at hjernen sender et signal ud til en kropsdel om at gære en bestemt ting, og det er disse signaler, der er påvirket. Ligeledes opstår psykiske tilstande også ved signaler mellem nerverne i hjernen, hvilke også kan være ramte, og viser sig ved psykiske symptomer som humørsvinmgninger eller ændret adfærd.

Som det første opstår der en betændelsestilstand i centralnervesystemet med skader i isolerende materiale omkring nerverne. Ved disse skader dannes der ar som gør der vanskeligt, og i perioder stort set umuligt, for signalerne at komme frem mellem nerverne og skabe en normal funktion. Det er disse signalvanskeligheder eller -stop, man kan se som symptomer på sclerose.

Betændelsen kan opstå i hele centralnervesystemet, både rygmarven og hjernen, og alt efter hvor og hvor meget, der har været angrebet af betændelse viser symptomerne sig, og kan vise sig fra enkelte steder af kroppen til hele kroppen. Derfor kan der også være sygdomsramte med få symptomer, mens andre sygdomsramte har flere eller alle symptomer.

Årsagen:

Endnu kender man ikke årsagen til sclerose. men den mest udbredte teori i forskningen er, at sclerose er en atoimmun sygdom. Hvilket vil sige, at den sygdomsramtes immunforsvar er kørt i stilling til at bekæmpe en sygdomstilstand, men i stedet angriber de raske celler i kroppen.

Dog viser forskning, at for at sclerose udløses kan være tale om et samspil mellem flere ting. Der er tegn på arvelige anlæg, dog ikke fastslået endnu. Men også homonmangel (D-vitamin), kyssesyge og rygning er faktorer, der er sat i forbindelse med udløsningen af sclerose.

Sådan viser Sclerose sig:

Sclerose viser sig omkring 30-40 års alderen med gentagne sygdomsperioder af skiftende styrke og varighed. Dog har man fra omkring 1980 vidst at sclerose også kan ramme børn fra omkring 10-års alderen og i sjældne tilfælde yngre børn. Der er ikke to sygdomsforløb, der er ens og man kan ikke lave en beskrivelse som rammer alle forløb, men kun en overordnet beskrivelse.

Sygdomsperioderne kan blive mere skadelige længere fremme i sygdomsforløbet og give handicap for den ramte, selvom der kan være tale om færre sygdomsperioder.

Der ofte komme flere symptomerne efterhånden som forløbet udvikler sig, det kan både være symptomer i og udenfor sygdomsperioder. Der er også tilfælde, hvor sclerose ikke viser sig ved sygdomsperioder, men ved flere og mere kronisk jævne symptomer.

Symptomer:

Symptomerne på sclerose er meget forskellige fra sygdomsramt til sygdomsramt, men kan også svinge meget hos den enkelte i forskellige sygdomsperioder. Hvilke symptomer, man som sygdomsramt får er afhængig af hvor ens skader i centralnervesystemet er opstået og hvor store skaderne er.

Dog vil der være symptomer som:

– Synsforstyrrelser som dobbeltsyn, sløret syn eller synsnedsættelse

– Føleforstyrrelser i dele eller hele kroppen

– Gangbesvær

– Faldtendens af uforklarlige årsager

– Lammelse eller delvis lammelse i dele af kroppen

– Kramper i dele eller hele kroppen

– Nedsat kraft i musklerne

– Hukommelsesproblemer

– Humørsvingninger

– Koncentrationsbesvær

– Indlæringsproblemer

Symptomerne kan svinge meget i styrke og varighed, fra meget svage og næsten ikke mærkbar til kraftige og meget synlige i perioder fra timer og dage til uger eller måneder.

Ikke alle dele af kroppen behøver, at have samme symptom samtidig. Der kan være tale om synsforstyrrelse og krampe i en finger eller hånd samtidig med føleforstyrrelse i huden på ben. Der er muligvis også kun tale om et symptom ad gangen, hvilket kan svinge meget hos den enkelte sygdomsramte, og derfor vanskeliggør at forudsige et sygdomsforløb og sygdomsperioder.

Selvom mange kan kende og eventuelt har et af de nævnte symptomer, er der nødvendigvis ikke tale om sclerose. Symptomerne ligner symptomer fra andre sygdomme eller almindelig aldersbetinget funktionsnedsættelse og der skal være tale om flere samtidig symptomer i sygdomsperioder.

Diagnosen:

Diagnosen, sclerose, stilles efter kortlægning af den sygdomsramte sygdomshistorie, udelukkelse af andre mulige sygdomme og MR-scanning af hjernen og rygmarven hvor skader i centralnervesystemet vil vise sig som pletter.

Dette gør, at udredningen for sclerose, kræver mange undersøgelser og prøver og tager i sagens natur lang tid som kan opleves psykisk hård for den sygdomsramte, familien og omgivelserne. Men da sclerose er meget forskellig fra patient. hk patient, er lægerne ofte meget forsigtige med at udtale sig om diagnosen i starten af udredningen, med mindre der er meget tydelige symptomer og flere sygdomme allerede er udelukket af egen læge.

Behandlingen:

Endnu er der ikke fundet en helbredende behandling, dog er det muligt at behandle sclerose. Behandlingen er ofte en blanding af motion, fysisk træning og medicin som enten kan holde symptomerne nede og/eller forsinke udviklingen af sygdomsforløbet.

Medicin:

Immunsystemet påvirkes af sclerose og interferonpræparater, der er immunændrende og/eller immunhæmmende, kan forsinke sygdomsforløbet. Derudover findes der blandt andet binyrebarkhormoner og andre medicintyper, der holder symptomerne nede.

Det er altid udefra den enkelte patients symptomer lægen vælger medicinen, idet ikke to patienters sygdomsforløb er ens og det er nærmest umuligt at forudsige udviklingen af et sygdomsforløb.

Mens sygdomsdæmpende behandlinger altid foretages af en neurologisk sygehusafdeling, kan symptombehandling ofte ske hos egen læge.

Fremtiden:

De fleste med scleroseramte, lever et stort set normalt liv. hvilket dog kan kræve mange omstillinger både i hjemmet, med familien og på arbejdet.

Mange kommer gemmen livet med sclerose uden de store problemer og med et mindre tab af førlighed, som de kan leve med. Under 5 procent rammes så voldsomt, at de ikke kan udfører et arbejde. De fleste kan forsætte deres arbejde uændret og andre med særlige skånehensyn på deres arbejde, blandt andet skiftende arbejdsstillinger og pauser indlagt, og måske nedsat opgavemængde eller arbejdstempo.

DET GÅR FREMAD

Fra næsten ingenting at kunne uden kroniske smerter og kramper for få måneder siden, oplever jeg endelig lidt fremgang.

Jeg har stadig smerter og kramper sammen med sygdommens andre symptomer. Nu er de bare knap så kraftige og kun i kortere perioder fra timer til dage.

Det er en fantastisk oplevelse at have overskud til haven igen, samt til at kunne hjælpe min nabo. Hvilket dog også hjælper mig på sigt, for så er der kun græs der skal slåes og hæk som skal klippes. For bare et par uger siden havde jeg ikke troet det var muligt, uden jeg ville være flad og have smerter om aften. Men, ok, jeg har været flad om aften, hvilket vist er ret normalt efter havearbejde efter normale arbejdsdage. Smerterne er jeg stort set sluppet for.

Bare det at opleve fremgang er ren nydelse. Også selvom jeg ved at hver tredje uge kommer der en mindre god perioder. Perioder hvor alle symptomerne på, at der er noget galt, er meget synlige og hvor jeg er meget mere træt end normalt. Derfor nyder jeg, at udnytte de gode perioder til at kunne hjælpe mig selv fremadrettet, så ting ikke tager overhånd i dårlige perioder.

Jeg ved også, at jeg stadig ikke kan det samme som før og slet ikke i samme tempo. Jeg skal stadig have mine pauser og gåture for ikke at være smadret bagefter jeg har lavet noget fysisk arbejde.

DANSKERNE DE MEST HJÆLPSOMME?

I Danmark er vi med egne ord verdens mest lykkelige folkefærd, vi fortæller også gerne, at vi er meget hjælpsomme. Vi vil gerne gøre en forskel for andre og gå i seng om aften med god samvittighed. Undersøgelser viser, at danskerne laver meget frivillige socialt arbejde, hvilket jo kun er godt for alle.

Spørgsmålet er bare om vi kan gå i seng med god samvittighed? For er vi så hjælpsomme som vi siger eller er det en kollektiv løgn?

Rigtig mange laver frivilligt arbejde i foreninger eller frivilligt socialt arbejde. Dem har jeg stor respekt for. De er med til at gøre en stor indsats, med ting som ikke ville blive lavet ellers.

Især på det sociale område er er mange frivillige. Spejdere, der er med til at give ændres børn et pusterum fra dagligdagen og en god oplevelse.

Frivillige inden for sygdom og misbrug, som virkelig gør en forskel for de ramte og deres pårørende, særligt ved at bryde tabuer og skabe forståelse i befolkningen.

Frivillige i handicap- og ældresektoren, som ved at et spil, en gåtur, en cykeltur, en kop kaffe eller en sang virkelig gør en forskel.

Alle fortjener de stor respekt og det største skulderklap, der findes. Jeg er slet ikke i tvivl om at rigtig mange danskere gør en forskel for andre i dagligdagen.

Spørgsmålet er bare hvor hjælpsomme er vi selv, når det ikke er som frivillige eller i foreninger. Her kan jeg godt have min tvivl? En tvivl om, om ikke vi så har nok i os selv, om ikke vi er os selv nok.

Jeg er slet ikke nogen helgen og deltager ikke i frivilligt socialt arbejde som frivillig. Men vil heller bruge kræfterne på at støtte de, der yder en indsats og på at bryde tabuer gennem min blog. Den er der heldigvis mange som læser, hvilket jo kun er godt.

Jeg kan også finde på at være den “hjælpende hånd” i gaden, der hvor de socialt frivillige ikke lige er.

Ved at hjælpe hinanden med de små ting, spreder vi glæde hos en anden, og ofte tror jeg vi gør dagligdagen lettere for alle. Og hvem vil ikke gerne selv have en hjælpende hånd ved behov. Det er ikke sikkert vi selv har brug for det lige nu, men den dag kan komme før vi tror det.

På vej hjem en dag mødte jeg en grådfyldt pige trækkende med hendes cykel, godt læsset med sportstasker. Jeg kunne hurtigt se kæden var hoppet af cyklen og tilbød derfor at sætte den på. Mistænkeligt sagde hun ja tak, selvom hendes far var på vej og han ville nok ikke blive glad. Hun havde ringet hjem, åbenlyst til fulde forældre og fået en balle. Fem minutter efter var kæden på og samtidig kom hendes far temmelig beruset, ok skide fuld, og spurgte hvad fanden jeg lavede med hans datter. Efter en kort forklaring fik jeg pænt tak, men det var han sku ikke vant til at andre ville hjælpe, og med hans egne ord var han nok ikke i stand til selv at sætte kæden på. Grunden til han var blevet sur, var at de var til fest og så skete det lige midt i festen mens han var fuld. Resultatet var at både pigen og faren gik glade derfra.

En anden dag mødte jeg en bekendt i kørestol i Herning’s gågade, og må indrømme den ikke er kørestolsvenlig. Vi fik en lille snak mens han ventede på en taxa hjem. Der var rigtig god tid til den kom. Trods ujævne og skæve fliser havde han haft en god dag. Men var bare ked af han ikke kunne nå en pølse ved slagteren. Kræfterne var ved at slippe op og tiden ville være knap for at han kunne nå at købe sig en pølse, og nu ville der gå flere uger inden han kom i gågaden igen. Han lyste helt op, da jeg tilbød ham turen til slagteren og tilbage, for så kunne han nå det hele. Resultatet var at han fik sin pølse og en god afslutning på en i forvejen god dag, og jeg var jo alligevel i gågaden.

For mig er det sådan små ting der også er værd at hjælpe andre med. Hvis min kæde hoppede af cyklen, ville jeg gerne, at en anden hjalp med at sætte den på. Havde jeg lyst til en pølse, men ikke selv kunne købe den, ville jeg også blive glad for en anden ville hjælpe mig med det. Ved at hjælpe hinanden, hjælper vi jo alle med at bryde “vi har nok i os selv” og spreder lidt glæde og så koster det ikke noget udover et par minutter af vores tid. Men et par minutter, som jeg tror På, er givet godt ud.

Vi er rigtige gode til at stoppe for andre, som skal over vejen i fodgængerefelt. Bare det ikke er “en eller anden ældre med rollator” som går så skide langsomt og som har besvær med at komme over fordi kantstenen er høj. Eller “en eller anden idiot” i kørestol, som slet ikke kan komme op på fortovet igen. Indrømmet de fleste stopper også, samtidig med de brokker sig over det, eller sidder og dytter utålmodigt. Men i stedet for at sidde og stresse, var det måske bedre at stoppe op og hjælpe vedkommende over, hvis ikke en medfodgængere var behjælpelig. Den lille hjælp, er jeg ret overbevist om, vil komme alle til gavn. Men hvor gode er vi til det?

Ved at hjælpe hinanden, også med små ting, yder vi tit en stor forskel for den vi hjælper. Også gerne til fordel for os selv, for så glider dagligdagen bedre for alle.