TVANGSFLYTNING ELLER SELVMORD?

Jeg er de sidste dage blevet opfordret til at samkør det sidste blogindlæg med henvisninger og uddybning, samt sende det til forskellige politikere i Folketinget.

Dette indlæg er resultatet og dermed min åbne opfordring til Folketingets politikere, idet jeg har sendt det til alle partiers medlemmer, som jeg kunne få en mail adresse til. Jeg har bedt Folketingets medlemmer om at læse min mail og forstå mit budskab.

Det er mit nødråb i sidste minut og jeg håber derfor at budskabet læses og forståes af politikerne.

TVANGSFLYTNING ELLER SELVMORD?

ÅBENT OPRÅB TIL DEN DANSKE REGERING OG FOLKETINGETS MEDLEMMER – EN SERIØS ADVARSEL OM SELVMORD KAN VÆRE STIGENDE I DANMARK

Spørgsmålet er simpelt. Skal folk flytte fra hinanden eller vælge selvmord? Det er det valg vi sættes overfor. Svaret er politisk og ligger hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, den danske regering samt hos samtlige medlemmer af Folketinget.

Tirsdag den 24-10-2012 bragte Altinget.dk en artikel om at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er åben for Venstres forslag om at sidestille ægtepar og samlevende omkring kontanthjælp. Alle citater, i kursiv, er fra denne artikel.

Jeg vil ikke bruge en masse plads på at beskrive hvorfor forslaget er så asocialt som det overhovedet kan være. Det tror jeg, at mange, der kender kontanthjælpsystemet bare lidt og som lever udenfor Borgens tykke mure, kan se. Jeg vil bare beskrive hvorfor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, med forslaget, tvinger mig til at flytte fra min kæreste gennem næsten syv år. Og hvorfor jeg/vi ikke vælger “den lette løsning”, som jeg frygter andre kan finde på at vælge.

Med ”den lette løsning” mener jeg selvmord, dervet af et nedladende samfundssystem og en nedeladende politisk retorik, der ikke har ændret sig i positiv retning i mindst 30 år.

Hvorfor er der folk som vælger at bruge ”den lette løsning”, som sidste udvej? Man ved, at selvmord oftest er et nødråb om hjælp. Og alligevel er der mange hvor det ikke er et nødråb men en fast beslutning. Hvad får folk så langt ud, at de ikke ser anden udvej?

Når jeg kalder det ”den lette løsning”, er det fordi jeg ved, at det ikke er en let løsning. Hverken for de efterladte, men heller ikke for den som vælger selvmord som sidste udvej. Det må være den sværeste beslutning at træffe i ens liv, og kan kun være den sidste udvej og når alt andet er opgivet.

Men hvad får folk til at opgive alt andet og opgive livet. Mange kalder det en egoistisk beslutning, men er det så også det? Det ved man jo ikke uden at kende grunden. Det siges, at være en egoistisk beslutning, fordi de efterladte bliver tilbage med spørgsmål som “hvorfor?”, “hvad overså jeg, hvorfor så jeg ikke signalerne?” eller “hvordan kommer jeg videre?”. Der er mange grunde til at folk vælger selvmord. Mange gange er det ex skilsmisse, fysisk og psykisk sygdom. Andre gange er det for selv at slippe ud af det man er “fanget” i og som overskygger alt andet i livet. Men der er også folk som tager sit liv, af hensyn til familien og andre, udfra at “de skal ikke have mig at slås med”, “jeg kan ikke byde min familie, at de skal kæmpe med mig og min sygdom” eller “jeg er en byrde for alt og alle”. Kan de sammme vinkler til familien ikke rettes mod samfundet?

Som syg, handicappet, modtager af pension eller kontanthjælp hører vi igen og igen fra regeringen og Folketingets medlemmer, at de er en byrde for samfundet. I mine øjne en meget upassende retorik, hvor man politisk vælger at se det negative hos folk og ikke de positive sider som alle har.

Kan et samfundssystem eller samfundssprogbrug drive folk ud hvor de ikke ser anden udvej end at afslutte livet? Jeg ved det ikke, men jeg er ret sikker på at det kan et samfundssystem godt. En undersøgelse fra slutningen af 90′erne eller starten af 00′erne, viste at antallet af unge med selvmord faldt, men samtidig steg for ældre over 65 år. Det var den gang man politisk  talte om ældrebyrden. Et ord som jeg aldrig har forstået. Hvilket også fik mig til pinden dengang, for ja når samfundet mener man er en byrde, så hvorfor ikke afslutte “forholdet til samfundet”.

Ofte ligger der jo meget andet bag kontanthjælp end bare lige økonomi. Og bare rolig, ud fra “hvad der ikke knækker dig, gør dig stærk” kunne vi i vores forhold aldrig finde på “den lette løsning”, dermed ikke skrevet det ikke vil være let, at jeg tvinges af Mette Frederiksen, til at flytte for bedst muligt at kunne støtte og hjælpe min kæreste, slet ikke, men lettest af de to valg for vores forhold skal nok klare det. Dog frygter jeg for alle andre, der ikke har samme styrke i deres forhold eller hver for sig.

I vinteren 2009 pådrog min kæreste sig et halebensbrud efter fald på arbejdet på grund af manglende saltning af udendørs areal. Dette var lang tid om heling, hvilket man under forløbet fandt ud af skyldtes hormonmangel. Dette er jo selvsagt ikke en selvforskyldt situation. Det blev heller ikke bedre af en langsommelig sagsbehandling hos læger, lange ventetider osv sammenholdt med en langsommelig sagsbehandling hos kommunen, gjorde at min kæreste faldt for sygepagpengegrænsen.

Under forløbet blev der konstateret flere psykiske diagnoser i form af flere angstformer, der sjældent står alene og flere personlighedsforstyrrelser. Dette har krævet yderligere behandling og et nyt forløb. Psykologer og psykiatere har stillet en klar udredning, tre års massiv psykiatrisk hjælp uden tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen aktivering, da dette kan vælte min kæreste helt og hvorefter alt håb om at hun kan blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet igen er udelukket.

Dette ønsker kommunen ikke at opfylde, da jobcentret mener situationen ikke er afklaret og ikke alle muligheder er afprøvet, trods fraråd af læger og psykiater. Efter flere forsøg på aktivering, med psykisk nedtur som resultat, og ny personlig opbygning er min kæreste overgået til kontanthjælp. Her tør man ikke begynde på aktivering, udfra psykiatisk udredning og sygdomsforløb. Men er dog – i mangel af bedre – gået ind på at opstarte et forløb i distriktspsykiatrien og privatpraktiserende psykiater, velvidende at anbefalinerne er stik modsat og det kun vil kunne hjælpe sparsomt eller være en mangeårige behandling, sandsynligvis livslang behandling.

Nu står min kæreste som kontantshjælpsmodtager og uden mulighed for rette behandling, idet kommunen ikke vil give en midlertidig treårige pension med massiv behandling som anbefalet. Fremtidsudsigten er nu meget usikker, idet behandlingen ikke er den rette og ikke i overensstemmelse med psykiatisk udrednings anbefaling, med stor risiko for en tilbagevending til arbejdsmarkedet som lige nul.

Takket være langsom lægebehandling, lange ventetider i sundhedssystemet, langsommelig sagsbehandling ved jobcenteret er min kæreste tvunget til næstbedst behandling og kontanthjælp. Nu skal hun så straffes for at bo sammen med mig. Min eneste løsning, hvis forslaget fastholdes af Mette Frederiksen og hvis det vedtages i Folketintet, er at jeg flytter. Jeg kalder det tvangsflytning af Mette Frederiksen og et tydeligt tegn på et system, der har fejlet hele vejen igennen.

“Det vil være fint at kigge på, om vi har en tidssvarende forståelse af samlivsformer i den måde, vi fører politik på. En del af vores lovgivning lægger meget vægt på ægteskabet, men sådan som vores samfund har udviklet sig, er det meget almindeligt at leve sammen på en anden måde end ved at være gift,” samt “Når man har lovgivning, der vedrører familieformer, skal man hele tiden se på, om den følger med tiden eller ej. Der er i det hele taget også ud over kontanthjælpsområdet grund til at se på, om vi kan komme mere i tråd med tiden,” sagde Mette Frederiksen.

Jamen Mette Frederiksen, langt fra alle samlevende forhold bygger økonomisk på kontanthjælp for begge eller den ene. Mange gange er det udefrakommende begivenheder der spiller ind. Eksempelvis fyring, og dem har Danmark jo set en del af under VKO og den nuværende regering. Men også sygdom, som i vores forhold spiller en stor rolle i forhold, hvor den ene er på kontanthjælp. Har du helt glemt det, eller ser du bare folk på kontanthjælp som uuddannet og dovne?

“Det lyder glædeligt, at beskæftigelsesministeren vælger at lytte til Venstres forslag. Det er åbenlyst urimeligt med de nuværende regler, hvor der forskelsbehandles, alt efter om man er gift eller samlevende. Den forskelsbehandling vil vi have rådet bod på. Tidligere har Socialdemokratiet pure afvist at ligestille på dette område,” sagde Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Da det er Venstres forslag kommer holdningen ikke bag på nogen. Men var der ikke engang at politiken var mennesket før systemet og at man vidste hvor man havde Venstre? Jo tak, Venstre ved vi hvor vi har, nemlig systemet før mennesket.

“Hverken ægtefæller eller samlevende bør have gensidig forsørgerpligt. Det er et problem med den forsørgerpligt, fordi det ikke kan betale sig at arbejde, hvis begge to er på kontanthjælp. Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, skal man have ret til kontanthjælp, uanset om man har en ægtefælle eller en partner, der har et job,” sagde Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Jamen Enhedslisten tænker da rimelig klart og helt sikkert mere på mennesker end på økonomi. Og jo det er jeg sikker på kan betale sig for samfundet som helhed, også økonomisk. Dog har Enhedslisten bare glemt et forhold som vores, hvor den ene er på kontanthjælp grundet sygdom og den anden arbejder. Fratrukket udgifter til medicin og de fleste faste fælles udgifter er der stort set kun en indtægt tilbage til to personer. Er forhold, som vores glemt af Enhedslisten?

Om forslaget er en af regeringens spareøvelser afviser Mette Frederiksen det blankt. Derfor kan jeg ikke opfatte det som andet end en ny dansk politik om statslige tvangsægteskaber eller statsstyret forholdsbrud. Brud i forhold, ikke af lyst men af kærlighed, for at kunne hjælpe hinanden bedst muligt.

“Det er ikke vores overordnede mål med det. Regeringens mål med en kontanthjælpsreform er at sikre, at mennesker ikke er på kontanthjælp i så mange år som i dag, og at flere unge kommer i gang med en uddannelse,” sagde Mette Frederiksen.

Tænk jer godt om. Som samlevende og pårørende tvinges jeg til at flytte fra min kæreste hvis forslaget vedtages, ikke af lyst men som en hjælp til min kæreste. Det må jo også være beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ønske.

Igen med henvisning til “den lette løsning”,  ja så er jeg ikke i tvivl. Som syg, handicappet, modtager af pension eller kontanthjælp hører vi igen og igen fra regeringen og Folketingets medlemmer, at man er en byrde for samfundet. I mine øjne en meget upassende retorik, hvor man politisk vælger at se det negative hos folk og ikke de positive sider som alle har. Så hvorfor ikke bare afslutte forholdet til samfundet? Hvorfor ikke give politikerne den gevinst ikke at være deres byrde mere? Jeg frygter, at flere i såkaldte svage grupper tænker sådan og vi vil se en stigning af selvmord og selvmordsforsøg. Ved en fastholdelse og vedtagelse af forslaget er det kun et spørgsmål om tid hvornår Folketingets medlemmer og regeringen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er skyldig i selvmord. Der er ofte mere end økonomi bag kontanthjælp og ofte er det sygdom. Men jeg er fuldt klar over dette er tabu for folketingets medlemmer og for regeringen.

Reklamer

TVINGES FRA KÆRESTE AF METTE FREDERIKSEN

OPRÅB TIL DEN DANSKE REGERING OG FOLKETING

Tirsdag den 24-10-2012 bragte Altinget.dk en artikel om at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er åben for Venstres forslag om at sidestille ægtepar og samlevende omkring kontanthjælp. Alle citater, i kursiv, er fra denne artikel.

Jeg vil ikke bruge en masse plads på at beskrive hvorfor forslaget er så asocialt som det overhovedet kan være. Det tror jeg, at mange, der kender kontanthjælpsystemet bare lidt og som lever udenfor Borgens tykke mure, kan se. Jeg vil bare beskrive hvorfor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, med forslaget, tvinger mig til at flytte fra min kæreste gennem næsten syv år. Og hvorfor jeg/vi ikke vælger “den lette løsning”, som jeg frygter andre kan finde på at vælge. “Den lette løsning” har jeg tidligere beskrevet i mit indlæg (Kan samfundet få folk til at vælge den “lette” løsning?) d. 23. maj i år. Ofte ligger der jo meget andet bag kontanthjælp end bare lige økonomi. Og bare rolig, ud fra “hvad der ikke knækker dig, gør dig stærk” kunne vi i vores forhold aldrig finde på “den lette løsning”, dermed ikke skrevet det ikke vil være let, at jeg tvinges af Mette Frederiksen, til at flytte for bedst muligt at kunne støtte og hjælpe min kæreste, slet ikke, men lettest af de to valg for vores forhold skal nok klare det. Dog frygter jeg for alle andre, der ikke har samme styrke i deres forhold eller hver for sig.

I vinteren 2009 pådrog min kæreste sig et halebensbrud efter fald på arbejdet på grund af manglende saltning af udendørs areal. Dette var lang tid om heling, hvilket man under forløbet fandt ud af skyldtes hormonmangel. Dette er jo selvsagt ikke en selvforskyldt situation. Det blev heller ikke bedre af en langsommelig sagsbehandling hos læger, lange ventetider osv samholdt med en langsommelig sagsbehandling hos kommunen, gjorde at min kæreste faldt for sygepagpengegrænsen.

Under forløbet blev der konstateret flere psykiske diagnoser i form af flere angstformer, der sjældent står alene og flere personlighedsforstyrrelser. Dette har krævet yderligere behandling og et nyt forløb. Psykologer og psykiatere har stillet en klar udredning, tre års massiv psykiatrisk hjælp uden tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen aktivering da dette kan vælte min kæreste helt og hvorefter alt håb om at hun kan blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet igen er udelukket.

Dette ønsker kommunen ikke at opfylde, da jobcentret mener situationen ikke er afklaret og ikke alle muligheder er afprøvet, trods fraråd af læger og psykiater. Efter flere forsøg på aktivering, med psykisk nedtur som resultat, og ny personlig opbygning er min kæreste overgået til kontanthjælp. Her tør man ikke begynde på aktivering, udfra psykiatisk udredning og sygdomsforløb. Men er dog – i mangel af bedre – gået ind på at opstarte et forløb i distriktspsykiatrien og privatpraktiserende psykiater, velvidende at anbefalinerne er stik modsat og det kun vil kunne hjælpe sparsomt eller være en mangeårige behandling, sandsynligvis livslang behandling.

Nu står min kæreste som kontantshjælpsmodtager og uden mulighed for rette behandling, idet kommunen ikke vil give en midlertidig treårige pension med massiv behandling som anbefalet. Fremtidsudsigten er nu meget usikker, idet behandlingen ikke er den rette og ikke i overensstemmelse med psykiatisk udrednings anbefaling, med stor risiko for en tilbagevending til arbejdsmarkedet som lige nul.

Takket være langsom lægebehandling, lange ventetider i sundhedssystemet, langsommelig sagsbehandling ved jobcenteret er min kæreste tvunget til næstbedst behandling og kontanthjælp. Nu skal hun så straffes for at bo sammen med mig. Min eneste løsning, hvis forslaget fastholdes af Mette Frederiksen og hvis det vedtages i Folketintet, er at jeg flytter. Jeg kalder det tvangsflytning af Mette Frederiksen og et tydeligt tegn på et system, der har fejlet hele vejen igennen.

“Det vil være fint at kigge på, om vi har en tidssvarende forståelse af samlivsformer i den måde, vi fører politik på. En del af vores lovgivning lægger meget vægt på ægteskabet, men sådan som vores samfund har udviklet sig, er det meget almindeligt at leve sammen på en anden måde end ved at være gift,” sagde Mette Frederiksen.

Jamen Mette Frederiksen, langt fra alle samlevende forhold bygger økonomisk på kontanthjælp for begge eller den ene. Mange gange er det udefrakommende begivenheder der spiller ind. Eksempelvis fyring, og dem har Danmark jo set en del af under VKO og den nuværende regering. Men også sygdom, som i vores forhold spiller en stor rolle i forhold, hvor den ene er på kontanthjælp. Har du helt glemt det, eller ser du bare folk på kontanthjælp som uuddannet og dovne?

“Når man har lovgivning, der vedrører familieformer, skal man hele tiden se på, om den følger med tiden eller ej. Der er i det hele taget også ud over kontanthjælpsområdet grund til at se på, om vi kan komme mere i tråd med tiden,” sagde Mette Frederiksen.

“Det lyder glædeligt, at beskæftigelsesministeren vælger at lytte til Venstres forslag. Det er åbenlyst urimeligt med de nuværende regler, hvor der forskelsbehandles, alt efter om man er gift eller samlevende. Den forskelsbehandling vil vi have rådet bod på. Tidligere har Socialdemokratiet pure afvist at ligestille på dette område,” sagde Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Da det er Venstres forslag kommer holdningen ikke bag på nogen. Men var der ikke engang at politiken var mennesket før systemet og at man vidste hvor man havde Venstre? Jo tak, Venstre ved vi hvor vi har, nemlig systemet før mennesket.

“Hverken ægtefæller eller samlevende bør have gensidig forsørgerpligt. Det er et problem med den forsørgerpligt, fordi det ikke kan betale sig at arbejde, hvis begge to er på kontanthjælp. Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, skal man have ret til kontanthjælp, uanset om man har en ægtefælle eller en partner, der har et job,” sagde Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Jamen Enhedslisten tænker da rimelig klart og helt sikkert mere på mennesker end på økonomi. Og jo det er jeg sikker på kan betale sig for samfundet som helhed, også økonomisk. Dog har Enhedslisten bare glemt et forhold som vores, hvor den ene er på kontanthjælp grundet sygdom og den anden arbejder. Fratrukket udgifter til medicin og de fleste faste fælles udgifter er der stort set kun en indtægt tilbage til to personer. Er forhold, som vores glemt af Enhedslisten?

Om forslaget er en af regeringens spareøvelser afviser Mette Frederiksen det blankt. Derfor kan jeg ikke opfatte det som andet end en ny dansk politik om statslige tvangsægteskaber eller statsstyret forholdsbrud. Brud i forhold, ikke af lyst men af kærlighed, for at kunne hjælpe hinanden bedst muligt.

“Det er ikke vores overordnede mål med det. Regeringens mål med en kontanthjælpsreform er at sikre, at mennesker ikke er på kontanthjælp i så mange år som i dag, og at flere unge kommer i gang med en uddannelse,” sagde Mette Frederiksen.

Tænk jer godt om. Som samlevende og pårørende tvinges jeg til at flytte fra min kæreste hvis forslaget vedtages, ikke af lyst men som en hjælp til min kæreste. Det må jo også være beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ønske.

Igen med henvisning til mit tidligere blogindlæg om “den lette løsning”, ja så er jeg ikke i tvivl. Ved en fastholdelse og vedtagelse af forslaget er det kun et spørgsmål om tid hvornår folketingets medlemmer og regeringen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er skyldig i selvmord. Der er ofte mere end økonomi bag kontanthjælp og ofte er det sygdom. Men jeg er fuldt klar over dette er tabu for folketingets medlemmer og for regeringen.

MOBNING ELLER MENING PÅ NETTET

Dette indlæg kommer på baggrund af en del henvendelser til mig på Facebook og sms efter min statusopdatering tirsdag d. 18. okt kl 22.14 samt den seneste uges debat om mobning på nettet.

 

Først vil jeg gerne takke for både positev og negativ respons, det viser jo trods alt, at det jeg skrev blev læst og tænkt igennem. Derefter vil jeg kraftigt advarer om, lige at holde fokus og holde tingene adskilt. For klart mobning på nettet hvor andre bliver hængt ud som luder, smatso, led sæk, pikhovede osv eller der lægges videoer og billeder ud er og skal ikke være accapelt. MEN der er lang fra mobning til meninger råt og usødet uden flot indpakning. Forskellen er helt klart baggrunden og måden.

Hvad skrev jeg på min Facebookstatus som gav respons om ”voksenmobning”, ”næsten voksenmobning” og ”at trampe på andre, der ligger ned” var om ex.minister Thor, der efter et år og ti dages arbejde høster 1,75 mio kr i ”gyldent håndtryk” og som samme aften stiller op i tv om, at han nu selv for egne penge skal købe en mobil. Samtidig fik Thor lige ført ind, at det jo ikke kun var en mobil men også en computer. Og hvorfor? Jo nu kunne Thor ikke længere bruge ministeriets. Og jo, det kan jeg ikke have ondt af. For hvor mange af os andre skal ikke selv købe og betale vores egne mobiler og computer. Men nu kunne Thor fremstå som ”offer” for SF´s ministerændringer. Hvor mange af os andre kommer i tv som ”offer” ved fyringer og ikke længere har arbejdets goder?

Dette fik mig til at skrive og som jeg stadig mener:

Stakkels Thor… Frygtelig dag… Ex.minister OG SÅ skal han endda selv – for egne penge – selv købe en privat mobil og en ny computer… Stakkels Thor, det er frygteligt…

Særligt set i lyset af et ”gyldent håndtryk” på 1,75 mio kr for et år og ti dages arbejde… Hvor stakkels Thor har snakket krise, krise, krise…

Min mening råt og usødet… Om det er mobning mener jeg ikke. Det er da synd for Thor, at miste sit arbejde, men det er det også for alle de andre, der står uden arbejde eller som mister sit arbejde. Det er jo bare en det af dagens Danmark. Og er det mobning at jeg ikke mener, at det er synd for Thor, at han selv skal betale for en privat mobil og computer fordi han mister en arbejdsgode? Jamen alle andre, der har den slags goder og mister deres arbejde beholder altså heller ikke disse goder. Igen en del af dagens Danmark. Og er, stakkels Thor, mobning? Det mener jeg ikke, ud fra indslaget handlede om Thors sidste dag og han selv måtte anskaffe sig en mobil. Det var Thor selv der fik klemt ud af sidebenet, det også var en computer, fordi han skulle afleverer ministeriets. I mine øjne er det da trist, men at gøre opmærksom på det på den måde i tv, er en måde som at komme til at fremstå som et stakkels offer. Hvad med alle de andre fyrret i Danmark, der mister deres goder. Ikke alle for sådan et håndtryk.

Thor har flere gange som minister hentydet, at lønmodtagere skal holde igen med lønkrav og krav om fryns. Thor har også sagt vi ikke har råd til så mange ledige, der skal nærmest tv inges i arbejde, for at Danmark kan få skatteindtægter ind til at skabe jobs. Der er også sagt i skatteministeriet at alle skal yde en indsats, ingen kan tillade sig bare at høste frugten. Men kan man så bagefter beklage sig over en mobil og computer på tv, uden dette bliver bemærket. Det viser jo bare at der aldrig har være intresse i, at alle skal yde en indsats og at det jo er udmærket med arbejdsgiverbetalte goder. Måske politikerne har glemt en lille ting? Det er vælgerne, der er jeres arbejdsgiver…

Jeg beklager ikke min status, for havde den været ment som mobning, hvilket ikke kunne falde mig ind, så var ordlyden en helt helt anden og meget meget grov. Min status var og er min mening råt og usødet. Man kan være enig eller ej i min holdning. Men folk, der kender mig ved, at en skovl er en skovl og en spade en spade. Jeg gider ikke gætteleg om hvad der menes, ved ærlighed og åbenhed kan man også undgå misforståelser. Men er det mobning at være ærlig?

Hvis min status er mobning, jamen så er alle meninger som vi ikke er enige med jo mobning. Og som politiker, er man en offentlig person, der selv har valgt det, og kan man ikke klare den retorik, ens eget parti eller den regering man er en det af selv bruger, ja undskyld mig, så skal man holde sig fra politik. Jeg ved godt jeg ikke pakker mine holdninger ind på sociale medier som Twitter og Facebook. Men jeg er 100 pct mig, og det må man leve med eller lade være. Også når politikere står for skud. Men jeg bruger samme retorik som jeg bliver mødt med. Ved udmærket ikke alle kan lide det, og jo det må gøre ondt at blive ramt af sin egen retorik.

Hvis min status er mobning, eller opfattes som sådan. Jamen hvad er regeringens og folketingets retorik over for befolkningsgrupper i Danmark så ikke? Jeg har mine meninger, regeringen deres og andre partier deres meninger. Hvis mine meninger er mobning, er det så ikke mobning af de ledige, når regeringen og andre imedlemmer af Folketinget siger og hentyder mere end kraftigt, at ledige bare er dovne og ikke gider lave noget? Er det ikke mobning af folk med psykisk sygdom eller andre handicap af politikerne bliver betragtet som en belastning vi som samfund ikke har råd til? Set med mine øjne er det gruppemobning, og jeg vil give Johanne ret i sætningen ”I pisser på vælgerne”. For som Helle sagde, da regeringen tiltrådte ”Dette er en forgangsregering, alle mine ministere vil gå forrest” jamen er det så ikke mobning at kalde ledige dovne, andre for en belastning?

Hvis min status er mobning skal jeg nok ændre tone over for politikere, den dag politikere stopper mobning af befolkningsgrupper.

MEN klart, mobning skal stoppes. Vi skal bare huske ikke at se spøgelser hvor der ingen er, og adskille mobninger fra meninger uden flot indpakning, hvor en skovl er en skovl og en spade er en spade.

MERE INFO OM DEMENS

Da demens sygdomme er hele familiens sygdom, idet alle bliver påvirket af den sygdomsramtes forløb er det en god ide at søge mere viden på området. Dette uanset om man er pårørende eller plejepersonale.

Man skal huske på, at man, særligt som pårørende, ikke er alene med de bekymringer og frustrationer som demens medfører i familien.

Alle kommuner har personale, der er uddannet og vant til at klare de praktiske opgaver sammen med den demensramte, men også i samarbejde med familien.

Derudover har kommunerne særligt uddannet demenskoordinatorer, som kan hjælpe med råd og vejledning omkring den enkelte demensramte, idet ikke to sygdomsforløb er ens. Disse demenskoordinatorer kan plejepersonale bruge, men det kan pårørende også.

Flere kommuner har cafe-aftener eller demensskoler hvor pårørende kan mødes med kommunens demenskoordinatorer og med andre pårørende.

Derudover er der råd og vejledning på http://www.videncenterfordemens.dk som også har udviklet en app til de forskellige smartphones mv. til brug for fagfolk og pårørende. Som pårørende kan man også søge råd og vejledning http://www.demensnet.dk.

VASKULÆR DEMENS

Vaskulær demens opstår som følger af skader i hjernens blodforsyning eller i blodkar i hjernen, og er derfor en kredsløbsbetinget demenssygdom. Navnet vaskulær demens kommer af vaskulære skader som blodpropper, blodkarssygdomme med forandringer i hjernens hvide substans i hjernen ledsaget af demens, der kan også være tale om for lidt ilt til hjernen. Der er derfor tale om flere sygdomstilstande med de vaskulære skader som fællestræk.

Symptomerne på vaskulær demens er forskellig fra hver enkelte ramte, da symptomerne og sygdomsforløbet afhænger af hvor i hjernen skaderne er og hvor store de er samt hvor fremadskridende demenssygdommen er hos den enkelte.