SVAR UDEN KONKRET SVAR EFTER ET HALVT ÅR

Helt fint at en minister sender spørgsmål videre til rette minister. Men det kræver altså stadig et svar og ikke en omgang ren volapyk hvor der kun delvis svares og der slet IKKE svares på konkrete punkter.

I det mindste må jeg forvente, at ministeren selv svarer på konkrete spørgsmål om politiske holdninger og sit eget arbejde.

Derfor har jeg bedt socialministeriet om at få helt konkrete svar på meget konkrete punkter.

ÅBENT BREV TIL BESKÆFTIGELSESMINISTER METTE FREDERIKSEN

17. maj 2012

Jeg er frivillig bisidder for en yngre kvinde, der er sygemeldt med personlighedsforstyrrelser, flere typer angst og depression og som har været sygemeldt uden arbejde i en længere periode. Sagen er kompliceret af at der er tale om flere sammensatte angsttyper, af flere personlighedsforstyrrelser og depression.

Grunden til jeg er frivillig bisidder er efter ønske fra kvinden, idet jeg har et vist kendskab til sociallovgivningen og at Jobcenter Herning ikke har forelagt hende mulighed for at have en bisidder med til samtaler på Jobcenter Herning. Udover at være med ved samtaler på Jobcenter Herning har jeg også været med ved psykologbehandling, samtaler ved hendes egen læge og ved psykiatrisk udredning. Derved har jeg fulgt sagen i meget lang tid og kender den tilbundsgående.

Min henvendelse drejer sig ikke om sagen direkte, men af helt principielle årsager omkring Jobcenter Hernings brug af regeringens førtidspensionsreform.

Vi er under en samtale med sagsbehandleren på Jobcenter Herning blevet gjort opmærksom på at ”pensionssager vurderes ud fra gældende lov og regeringens førtidspensionsreform, før der træffes en samlet vurdering”. Jeg stillede derfor spørgsmål, om hvorvidt det ikke kun er gældende lov Jobcenter Herning skal vurdere ud fra, og fik svaret ”jo, men alle ved vi skal have førtidspensionsreformen med i vurderingen og vurderer samlet set, det er en politisk beslutning fra øverste sted”.

Jeg har derfor følgende spørgsmål til beskæftigelsesministeren:

1) Er der truffet en politisk beslutning om at Jobcenter Herning skal vurdere førtidspensionssager ud fra gældende lov og regeringens førtidspensionsreform på nuværende tidspunkt?

– I beskæftigelsesministeriet af beskæftigelsesministeren?

– I Folketinget af udvalg?

– I Herning Kommune af byrådet?

– I Herning Kommune af udvalg under byrådet?

– Er der truffet en sådan politisk beslutning af andre?

2) Hvad vil beskæftigelsesministeren gøre hvis sådan en politisk beslutning er truffet uden ministerens viden herom?

3) Mener beskæftigelsesministeren at borgernes retssikkerhed er sikret, når sagsbehandleren melder ud at man i Jobcenter Herning både kigger på gældende lov og regeringens førtidspensionsreform før der træffes en samlet vurdering?

4) Hvis ja til spørgsmål 3 hvordan mener beskæftigelsesministeren så at borgernes retssikkerhed er sikret?

5) Er der lovhjemmel til at Jobcenter Herning både kigger på gældende lov og regeringens førtidspensionsreform, før Jobcenter Herning træffer sine afgørelser?

6) Hvis ja til spørgsmål 5, hvor findes denne lovhjemmel?

7) Giver gældende lov ikke mulighed for midlertidig førtidspension?

8) Skal førtidspensioner revurderes ud fra gældende lov?

9) Hvis ja til spørgsmål 8, hvor tit skal førtidspensioner revurderes?

10) Hvis ja til spørgsmål 8, hvor tit bliver førtidspensioner revurderet?

Jeg er klar over at man i kommunerne, herunder også Herning Kommune, tænker i økonomi. Jeg har derfor opfattelsen at Jobcenter Herning tænker økonomi og så mennesker, og er blevet bedt om det af enten Herning Kommunes byråd eller direkte af beskæftigelsesministeriet, hvor jeg tænker mennesker og derefter økonomi. Dette gør jeg ud fra, at jeg mener, det er et spørgsmål om kommunerne prioritere mursten og cykelløb og borgere.

11) I hvilken rækkefølge vil beskæftigelsesministeren prioritere de to ting (økonomi eller borgere)?

Jeg har valgt et åbent brev, da jeg ved jeg ikke er den eneste i Herning Kommune, der har denne oplevelse med Jobcenter Herning. Jeg vil derfor også forbeholde mig retten til at offentliggøre beskæftigelsesministerens svar på min blog, hvor brevet også er at finde.

SVAR TIL MIG FRA SOCIALMINISTERIET

29. november 2012

Social- og Integrationsministeriet har modtaget din e-mail sendt til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen den 17. maj 2012. Vi svarer på din henvendelse, da reglerne om tilkendelse af førtidspension hører under vores ansvarsområde.

Vi beklager den meget sene besvarelse.

Indledningsvist må vi gøre opmærksom på, at vi ikke kan tage stilling til konkrete sager, da kompetencen ligger i kommunerne og Beskæftigelsesankenævnet.

Vi kan oplyse, at når der skal træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan dette alene ske på baggrund af gældende ret.

Endvidere kan vi oplyse, at førtidspension først kan tilkendes, når ansøgeres arbejdsevne er blevet afdækket, og det er dokumenteret, at der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådan omfang, at borgeren ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder for eksempel i et fleksjob. Tilkendelse af førtidspension kræver derfor ofte en omfattende forudgående proces.

Du har blandt andet spurgt, om der efter de gældende regler er mulighed for at tilkende en midlertidig førtidspension.

Hertil kan vi oplyse, at kommunalbestyrelsen samtidig med tilkendelse af førtidspension kan beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der har et uforudsigeligt forløb. Afgørelse om en ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension.

Afslutningsvist kan vi oplyse, at der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension til Beskæftigelsesankenævnet. Endvidere er der mulighed for at klage over kommunens sagsbehandling og personale. En sådan klage skal sendes til kommunens borgmester eller kommunal-bestyrelsen.

MIT SVAR PÅ GRUND AF MANGLENDE SVAR OM MINISTERENS HOLDNINGER I KONKRETE PUNKTER

30. nov. 2012

Tak for svar på min mail.

I svaret skriver I at “tilkendelse af førtidspension kan alene ske på baggrund af gældende regler”, skal dette forstås således at når Jobcenter Herning henviser til gældende lov og kommende reformer, så overtræder Jobcenter Herning direkte og/eller indirekte gældende lovgivning.

Jeg kan konstaterer, at jeg har fået delvis svar MEN ikke tilfredsstillende eller fyldestgørende, idet jeg har bedt om ministerens svar på konkrete punkter. Dette ser jeg gerne besvaret punkt for punkt. Særligt omkring overtrædelse af gældende lov og muligvis indgået politiske aftaler i Herning Kommune med eller uden ministerens viden.

Med venlig hilsen

Martin Thiemke

Reklamer

ALMEN HØFLIGHED I KOMMUNERNE

Når man som barn vokser op får man at vide, at man skal være høflig. Det vil sige ikke at afbryde andre midt i en samtale og at svarer når andre taler til en. Det kaldes almen høflighed. For mit eget vedkommende var det engang i 1970érne jeg lærte det. Det var den gang og siden hen tror jeg det er gået i glemmebogen. Grunden til jeg skriver det er, at jeg savner denne almene høflighed i kommunerne: At svarer når der bliver talt til en. Eller retter bliver skrevet til en. Det er velkendt at det har været svært, at få folk til at arbejde i det offentlige, også at det kan blive det igen i fremtiden. Når der så er folk, som bruger energi og penge på at skrive en uopfordret ansøgning, er det vel ikke for meget forlangt at modtageren svarer på denne ansøgning. Så ved ansøgeren hvad der er at forholde sig til, og er der ikke en ledig stilling kunne det jo ske at vedkommende søgte en anden gang.

Det er dog for meget forlangt at forvente svar hvis man søger uopfordret i mange af landets kommuner. Det kender jeg flere eksempler på, og ikke kun fra et sted men fra flere steder i landet. I kommunerne kender man åbenbart ikke til det at svarer, når man bliver talt til. Det er nok også for meget forlang at skrive tilbage til ansøgeren ”Vi har modtaget din uopfordret ansøgning men mangler ikke personale lige nu” eller ”Tak for din ansøgning, vi vil godt se dig til en samtale” og derefter sende brevet.

Derudover skriver de fleste ansøger deres mailadresse eller telefonnummer i deres ansøgninger, så det hele kunne klares med en mail eller en opringning, og så var kuvert og porto sparet, hvis det er af økonomiske grunde man i kommunen ikke svarer uopfordret ansøgninger. For jeg regner da med, at man også i landets kommuner kender til almen høflighed, eller gør man?  Det er i hvert fald forståeligt, hvis ledige søgere uden om det offentlige eller tager det som en nødløsning indtil andet og bedre viser sig. Når andre ikke svarer os når vi henvender os, ved vi jo godt at til sidste vil vi slet ikke henvende os og springer let og elegant vedkommende over næste gang vi har noget at sige. Eller vi ikke svarer vedkommende når denne taler til os, for det er jo dennes egne praksis.

Når ledige skriver uopfordret ansøgninger og ikke får svar fra kommunerne, kan det let tænkes at de let og elegant springer kommunerne over, næste gang der er en stillingsannonce.

Lidt almen høflighed skader vel ikke, eller hvad?

DEN DANSKE MODEL SMS-STYRTEDE

At flyselskabet SAS har været en omtumlet tid igennem kommer vel ikke bag på nogen. Heller ikke at både ansatte og ledelse har været fuldstændig klar over konsekvenserne for selskabet, også under forhandlingerne om at redde hvad der reddes kunne.

Det ville jo næppe være i nogens interesse med en konkurs og de deraf mange stillinger, der ville gå til både i luften og på landjorden.

Tirsdag kom det så frem, at Finansministeren direkte har kontaktet de ansattes forhandlere under forhandlingerne via sms. Det er at andre blevet betragtet ret usevanligt, jeg vil kalde det et direkte angreb på Den Danske Model, hvor arbejdsmarkedsparter selv forhandler kriser og overenskomster. Jeg vil gå så langt at sige Finansministeren lagde Den Danske Model i graven, for hvordan skal jeg ved kommende overenskomstforhandlinger kunne have tillid til, at regeringen ikke dikterer overenskomsterne? Heldigvis blev der ikke svaret på Finansministerens sms-besked under forhandlingerne.

Finansministeren står ved sin sms-besked og har forklaret den flere gange. Den var ikke for at lægge politisk pres på de danske ansatte, hvilket jo nok også ville ligene politisk magtmisbrug. Nej beskeden var udelukkende for at fortælle konsekvenserne ved en konkurs for SAS. Det tror, jeg nu nok de faglige forhandlere var klar over uden Finansministerens indblanding. Det er trods alt både dygtige og ansvarlige folk, der arbejder med den slags forhandlinger. Men ok, Finansministeren var ikke så sikker på, at de ansattes forhandlere kendte til alvoren for SAS, eller ikke ville tage ansvaret.

Nu tænker jeg bare, skyldes Finansministerens megen uro for arbejdspladser så han var nød til at sms’e under forhandlingerne, at han havde en viden, som SAS-ledelsen ikke havde lagt frem for de ansatte. Det tvivler jeg stærkt på. Eller skyldes Finansministerens megen uro for arbejdspladser simpel mistro og mistillid til de ansattes forhandlere?  Med sin sms-besked har Finansministeren hvertfald skab mistro og mistillid hos mig ved kommende overenskomstforhandlinger. For hvis de ikke går hurtigt nok, eller udfaldet ser ud til at blive et andet end ønsket, får vores forhandlere så også en sms i håbet om at vise ansvar og bevarer arbejdspladser? Hvordan kan jeg have tiltro til kommende overenskomster forhandles uden politisk pres eller indgribende. En sms-besked slog, i mine øjne, Den Danske Model ihjel. Derfor beskrev jeg følgende konsekvenser på Twitter og Facebook i tirsdags, at Finansministeren tager ansvaret og trækker sig, at Statsministeren enten trækker Finansministeren og udnævner en ny eller såfremt sms-beskeden var med Statsministerens opbakning så udskriver nyvalg til Folketinget. Alt andet er manglende respetk for Den Danske Model og danske lønmodtagere både privatansatte og offentlige ansatte. Så kærer Finansminister, tilliden til finansministeriet og regeringen er væk, genopliv Den Danske Model og træk dig. Det vil være at vise politisk ansvarlighed.

Onsdag kom det så frem at Statsministeren står helt bag sin finansminister og hans sms til de faglige forhandlere. Ud fra det kan jeg jo kun drage, at såvel Finansministeren og Statsministeren åbenbart finder de fagligeforhandlere for virkelighedsfjerne, uden indsigt i verden omkring dem, uansvarlige eller direkte dumme.

Bjarne og Helle nu kender I min holdning… Genopliv Den Danske Model, vis troværdighed og ansvar. Enten ny finansminister eller nyvalg til Folketinget nu, for troværdige under kommende overenskomstforhandlinger er I ikke set fra min side.

LOVFORSLAG VIL KOSTE SELVMORD

Venstre er tidligere kommet med forslag om gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere og regeringen er åben for det forslag. Jeg deltager selv i debatten ud fra flere overbevisninger: Ingen er på kontanthjælp af egen fri vilje, om ikke andet er det et meget lille mindretal, de fleste er parkeret, ofte i årevis på kontanthjælp, på grund af sygdom der gør dem for syge til arbejde og for raske til pension og kommunerne har derfor ingen anden parkeringsmulighed til dem. Mange af disse syge får ikke den rette behandling til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet eller til at få muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, derved bliver det en livslang kontanthjælp. Men der er også mange, der slet ikke får den nødvendige hjælp mens de er parkeret på kontanthjælp. De er for alvor tabt på gulvet af skiftende regeringer gennem tiden.

Retorikken i Folketingssalen har ikke været køn overfor kontanthjælpsmodtagere, og ansvarligheden kan ligge på et politisk utroligt meget lille sted. Der er simpelthen ikke den respekt over for kontanthjælpsmodtagerne, som politikere i Folketing og vel også i kommunerne selv ønsker.

Med Venstres forslag om gensidig forsørgelsespligt har jeg personligt reelt kun et valg, at flytte fra min kæreste, som er parkeret på kontanthjælp med næstbedste behandling og deraf ingen mulighed for at komme over sine psykiske diagnoser jævnfør psykologer, psykiatere og tidligere behandling. Kommunen har ikke ønsket at give den anbefalet behandling, tre års pension med massiv psykiatrisk behandling og dermed mulighed for eventuelt at kunne arbejde om tre år. I lægeverdenen kan der ikke gives de garantier, som politisk kræves. Afslaget er grundet i, at ikke alle muligheder er udtømt, såsom aktivering, hvilket alle læger stærkt fraråder. Vi vil ikke kunne leve af min indtægt alene, trods jeg i store træk betaler størstedelen af faste udgifter. Vi har begge store udgifter til medicin, idet hun får flere antidepressive mediciner og andet for andre sygdomme og jeg er under udredning for en muskelsygdom som lægerne ikke har kunne stille diagnose på. Trods udredning nu i et år, som fortsætter på ukendt tid, har jeg fravalgt en langtidssygemelding og klaret mig med under 25 sygedage i år og er først nu bevilliget en paragraf 56, hvor min arbejdsgiver får dækket min løn ved sygedage. Jeg føler virkelig, at vi har kæmpet for at min kæreste har, kunnet få den rette lægelige behandling med mulighed for på sigt eventuelt at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, samtidig med jeg har kæmpet for ikke at belaste det offentlige ved at holde mig på arbejdsmarkedet under min udredning og har presset på for at den har, kunne gennemføres hurtigst muligt, da vi har fundet det bedst for alle parter.

Med forslaget føler jeg virkelig vi bliver straffet for at bo sammen og kæmpe mod sygdommene, hvor den politiske tak har været, at min kæreste blev parkeret på kontanthjælp og først kunne få lidt hjælp, da min krop sagde fra overfor stort set det meste af huslige ved siden af 35 timers arbejdsuge.

Den nemmeste og billigste løsning havde været, at jeg var flyttet i 2009 og vi havde efterladt diverse tilskud til det offentlige og to boligsikring. Men vi har valgt at blive sammen, trods den medførte stramme økonomi med min indtægt og hendes først sygedagpenge og derefter kontanthjælp og derved selv har klaret husleje og andre økonomiske ting vi, som vi hver for sig havde været berettiget til økonomisk støtte af kommunen.

Jeg føler personligt, vi bliver straffet med forslaget, for ikke at belaste samfundet, ved vi er blevet sammen og selv fundet løsninger undervejs.

Som min kæreste siger, at uden mig var hun enten indlagt eller nærmere begravet for lang tid siden.

Som jeg har skrevet i mine første mails til Folketingets medlemmer, frygter jeg, ud fra mit kendskab til psykiatrien, at rigtig mange vil vælge “den lette løsning”, selvmord, fordi de med forslaget og retorikken omkring det føler sig som en samfundsbelastning. Dette har jeg fået rigtig mange henvendelser på, idet mange er parkeret på kontanthjælp, uden optimal behandling, hvis de overhovedet får behandling, ikke kan overskue konsekvenserne af deres kæreste må flytte. Rigtig mange kan end ikke overskue konsekvenserne af et ægteskab, og det er derfor heller ikke en løsning for dem. Derudover er der de kærestepar, som ikke ønsker ægtepar, de bliver med forslaget tvunget fra hinanden eller til tvangsægteskab med Folketingets velsignelse.

Jeg frygter, men er overbevist om, at uanset om det er regeringens eller Venstres forslag, der drøftes vil vi i Danmark se to ting meget hurtigt. For det første mange flytter fra hinanden, efterfulgt af et stigende antal selvmord og selvmordsforsøg. Det er et spørgsmål om politikerne har vilje til at tage det ansvar, for jeg er sikker på forslaget vil koste selvmord meget hurtigt.

LOVLIGHEDEN AF GENSIDIGFORSØRGELSESPLIGT

Jeg har tidligere skrevet åbne mail fra d. 29. okt. samt d. 8. nov. 2012 omkring tvangsflytning eller selvmord med min bekymring om et stigende antal selvmord i Danmark udefra retorikken i Folketinget og forslaget om at indføre gensidig forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere.

Først vil jeg gerne sige tak til de af Folketingets medlemmer, som har svaret på mine mails og taget dialogen med mig. Dernæst ved jeg godt ikke alle har mulighed for at svare og tage den direkte dialog, dog er enhver ordfører på området stadig velkommen til at kontakte mig på mail, sms eller telefon for en direkte dialog. Dog har jeg valgt at sende mine mails til så mange medlemmer som muligt, idet perspektivet i min advarsel er alment bredt og vil kunne berøre alle i Danmark. Derfor er mine mails også at finde på min blog, med link fra min Facebook side.

Med mit mangeårige kendskab til psykiatrien fra flere vinkler, blandt andet som pårørende og gennem uddannelse, ved jeg, at min advarsel om et stigende antal selvmord kan, eller rettere vil være, en konsekvens af forslaget.

Mange har kontaktet mig omkring, at jeg ”taler deres sag” da de – grundet sygdom – ikke selv har overskud til at tage debatten, men at de ikke ser anden udvej end selvmord, såfremt deres livs- og eksistensgrundlag fjernes og at deres kæreste skal forsørge dem ud fra en indtægt, hvilket i mange tilfælde vil få par til at flytte fra hinanden af nød, ikke af had.

Jeg frygter vi er på vej til at tabe rigtig mange på gulvet og at mange af dem vil vælge ”den lette løsning” for ikke at være en belastning for samfundet. Historien taler sit eget sprog, som jeg beskrev i min første mail.

Jeg håber, at alle i Folketinget, vil være med til at tage debatten, inden det er for sent. For som det ser ud nu, er jeg sikker på, at det bliver for sent ret hurtigt.

Den 13. november slog flere eksperter alarm om at forslaget er på kant med Grundloven, som du har underskrevet at overholde som folketingsmedlem, særligt set i relation til en lignende lov fra Venstre i 2002 om starthjælp. Dengang blev loven trukket tilbage med henvisning til den var i strid med Grundloven. Derfor er det vigtig at du er helt sikker på at forslaget ikke er i strid med Grundloven.

Under overskriften Eksperter: V-forslag på kant med grundloven, bringer tv2 tirsdag d. 13. nov. 2012 kl. 00.36 en artikel af Ritzau hvori der står:

Fagkyndige sammenligner udspillet med minister-indgreb i 2002: Her var reglen i strid med grundloven.

I jagten på reformmilliarder er Venstre kommet på kant med grundloven i sit udspil til en kontanthjælpsreform.

Kontanthjælpsmodtagere får i dag nedsat ydelse, hvis de har formue, eller ægtefællen tjener penge. Men er kontanthjælpsmodtageren ikke gift, men blot samlevende, sker der ingen modregning.

Venstre vil fjerne den forskel, så forsørgerpligten også gælder samlevende i en reform af kontanthjælpen, og det blev drøftet, mens Venstre endnu var med i finanslovforhandlingerne.

Regeringen er positiv, og ændringen kan spare staten for op mod 600 millioner kroner hvert år.

Men eksperterne slår alarm. Grundloven giver nemlig alle danskere ret til forsørgelse. Hvis ikke fra ægtefællen, så fra det offentlige.

– Forslaget vil efter min opfattelse være grundlovsstridende. Modtageren af kontanthjælp vil jo ikke få mulighed for at rette sit krav om forsørgelse mod den anden, hvis man er samlevende.

– Forslaget kan altså betyde, at nogle ikke får ret til hjælp, siger professor Kirsten Ketscher, der er ekspert i socialret ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Hun bliver bakket op af lektor John Klausen fra Aalborg Universitet.

I 2002 sidestillede Folketinget på samme måde samlevende par med ægtefæller. Dengang drejede det sig om starthjælpen, men efter kritik trak Claus Hjort Frederiksen reglen tilbage og beklagede, at reglen var i strid med grundloven.

Forslaget om indførelse af gensidig forsørgelsespligt for samboende på kontanthjælp bunder blandt andet i at man ikke vil diskriminere gifte par i forhold til samboende.

Men hvis forslaget bliver gennemført, så stiller man samboende par økonomisk ENDNU RINGERE end gifte par, idet ugifte par IKKE de samme rettigheder som gifte par har. Som gifte kan man – såfremt den ene mister HELE sin indtægt/kontanthjælp – overføre personfradraget til den ene person til den anden. Dén mulighed har ugifte/samboende par IKKE, og samboende par vil derfor kun have én indtægt og ét personfradrag at leve for, selvom man er to personer. Det vil sige, at det ene personfradrag er “spildt”, da det jo ikke kan bruges hvis man har en indkomst på 0 kr.

Flere af Folketingets medlemmer har tilkendegivet, at blandt andet denne forskel i rettigheder IKKE har været med i overvejelserne.

Som argument for at indføre forsørgelsespligt for samboende har man blandt andet også brugt at kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Dog er der rigtig mange syge der har svært ved at se det midlertidige i det, idet de har været parkeret på kontanthjælp i årevis – i rigtig mange tilfælde langt over 10 år. Grundene til dette kan være mange, men mange syge er på kontanthjælp i mange år før kommunerne overhovedet overvejer at indstille til førtidspension. Og hele afklaringsforløbet op til at der indstilles til førtidspension strækker sig ofte over en lang årrække, idet man skal være 100 procent udredt i forhold til diagnoser; der skal indhentes udtalelser fra læger, speciallæger med mere; alle behandlingsmuligheder skal være afprøvet, og der skal være foretaget diverse arbejdsprøvninger med mere. Og hvis man så er så uheldig at have en sygdom hvor diagnosen ikke kan stilles med 100 procents sikkerhed, så trækker det yderligere ud, idet der så ikke er en endelig afklaring. Og med reformen af førtidspensionen bliver det fremover endnu sværere at få førtidspension, for ikke at sige stort set umuligt.

Anstændigheden i forslaget er ikke at finde. I forvejen er der mange syge på kontanthjælp der føler at deres værdighed er taget fra dem, også selvom de uforskyldt er havnet på kontanthjælp på grund af sygdom. Hvis forslaget vedtages, så vil det betyde at mange mister HELE deres kontanthjælp, og at man derefter ingen indkomst har. Det vil betyde at man bliver 100 procent økonomisk afhængig af sin kæreste, og mange vil føle det ekstremt uværdigt at man – i princippet – skal bede sin kæreste om penge, da man ikke selv har nogen indtægt overhovedet. Og dét vil mange føle som endnu et nederlag, og vil føle at der slet ikke er nogen værdighed tilbage. Med en kontanthjælp kan man trods alt bidrage økonomisk til “husholdningen” selvom man er syg, og denne mulighed vil nu også helt blive taget fra mange.

Og som syg KAN man altså ikke bare gå ud og få et arbejde eller tage en uddannelse, hvor gerne man end vil.

Man KAN desværre ikke bare blive rask, bare fordi lovgivningen ændres, tværtimod kan det være med til at forværre den psykiske sygdom, når man presses endnu mere, i det her tilfælde på økonomien.

Og man skal huske at der er mange der kæmper med både fysisk og psykisk sygdom, og bare prøver at få en hverdag til at fungere nogenlunde. Og nu skal mange så også – udover kampen med/mod kommunen – så også kæmpe med økonomisk afhængighed.

Mange samboende har ikke nødvendigvis fælles økonomi, men er blot fælles om de faste udgifter, og har derudover hver deres økonomi. Eksempelvis kan det være at kun den ene part står for eksempel for boliglån.

Mange ville blive tvunget til at gå fra hinanden pga. økonomien. De fleste har jo baseret deres økonomi på at have mere end én indkomst og ét personfradrag også selvom man er to. Mange par der bor sammen i dag har forudsat at have to indkomster (også selvom den ene måtte være kontanthjælp) og baseret deres økonomi på dette. Man har jo været i god tro om økonomien da man flyttede sammen (og et fandt ny bolig). INGEN havde jo kunne forudse at der ville blive indført gensidig forsørgelsespligt for samboende.

Hvis forslaget vedtages vil det, for mange pars vedkommende, betyde at den ene part mister HELE sin kontanthjælp, og det betyder at man mister 7000-8000 kr. UDBETALT HVER MÅNED. Det vil sige 90.000-100.000 mindre UDBETALT ÅRLIGT. Pludselig skal man af én bruttoindkomst på eksempelvis 23.000 kr. pludselig dække ALT til to personer, herunder tøj, transport, medicin som kan være en ret så stor udgift, tandlægeregninger, gaver, briller, frisør med mere, ja ALLE udgifter for to personer, på én indtægt. Det vil for mange betyde at man kan være nødt til at gå fra hus og hjem, da man ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk, eller at man er nødt til at flytte hver for sig. Og det vil så igen betyde ekstra udgifter til kommunerne, idet de må hjælpe med at skaffe boliger til de mange par der må gå fra hinanden. Og oveni vil så komme øgede udgifter til boligsikring med mere. En udgift kommunerne ikke har nu.

Som pårørende til syge, både psykisk og fysisk syge, er det utroligt hårdt at man udover at have et fuldtidsjob samtidig er den, der må stå for hovedparten eller alt det praktiske i forbindelse med husholdningen, både i forhold til indkøb, madlavning, rengøring meget mere og man skal samtidig ALTID være den der er stærk, både for en selv, men især også for den syge kæreste. Også selvom man ikke nødvendigvis har overskuddet til det. Og især i forhold til at kæmpe kampen med/mod systemet har mange syg brug for de pårørende. Og mange pårørende er selv i stor risiko for at gå ned med stress.

Og det ér ikke alle der ønsker at indgå ægteskab, af personlige grunde, og det er nok de færreste der ligefrem ønsker at indgå ægteskab af økonomisk nød. Eller en form for tvangsægteskab kan man vel kalde det.

Og de kontanthjælpsmodtagere, der ikke allerede bor sammen med nogen, tja de er vel nærmest henvist til at blive kæreste med en anden kontanthjælpsmodtager hvis de vil have “deres egne penge”. Det er vel de færreste der vil, eller har råd til at, påtage sig at forsørge en kæreste fra dag ét man flytter sammen.

Jeg håber, at alle i Folketinget, vil være med til at tage debatten, inden det er for sent, og nøje overveje om Folketinget er på vej i at arbejde på kant med Grundloven og om dit parti vil være med til dette.

Men vigtigst af alt: HUSK bag hver kontanthjælpsmodtager/udbetaling er der et menneske, og ikke alle kan arbejde eller tage uddannelse. Heller ikke selvom det var deres største ønske. Disse vil med forslaget stå helt uden indkomst i fremtiden.

Hvordan ville DU have det med at miste HELE din indkomst, og blive 100 procent økonomisk afhængig af din partner?

Er du og dit parti, som ansvarlig, klar til at fjerne livs- og eksistensgrundlaget for mange mennesker? Og er du og dit parti, efter eksperternes overbevisning klar til at arbejde på kant af, den grundlov, du underskrev, den dag du trådte ind i folketinget som folkevalgt? En Grundlov du med din underskrift har erklæret at overholde i dit arbejde i Folketinget.

Med venlig hilsen

Martin Thiemke