TØR DU TAGE CHANCEN

Til Folketingets medlemmer

Så er vi i gang med 2013, et år der vil byde på mange udfordringer for den enkelte borger. Mange er startet året med stor usikkerhed, idet de er faldet ud af dagpengereglerne og ikke har mulighed for kontanthjælp.

Mange bliver også i 2013 ramt af forslaget om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Og gør 2013 til året hvor I folkevalgte i regering og folketing vil straffe folk for at bo sammen uden at være gift. Dette er en opføling på mine mails fra sidste år, hvori jeg beskriver forskellige virkninger af gensidig forsørgelsespligt for samboende borgere hvor den ene eller begge er på kontanthjælp, samt de konsekvenser det vil medfører, om vi vil det eller ej.

Rigtig mange bor sammen uden ægteskab, og i mange af disse forhold er den ene på kontanthjælp. Ikke fordi de ikke vil arbejde, men placeret på kontanthjælp fordi de er for syge til at arbejde og for raske eller uafklaret til pension. De vil blive særligt hårdt ramt, og for mange vil der kun være en løsning, nemlig at forholdet opløses og de flytter fra hinanden.

2013 bliver dermed året hvor jeg bliver tvunget til at flytte fra min kæreste gennem syv år, for at kunne hjælpe hende bedst muligt.

Idet vi nok er enige om, at der ikke er indført tvangsægteskaber i Danmark, hvilket jeg da ikke har hørt om. Spørgsmålet er om du, som folkevalgt arbejder for indførelsen af tvangsægteskaber i Danmark.

I vores tilfælde står, er min kæreste placeret på kontanthjælp, for syg (psykisk og uafklaret) til arbejde, uden fastlagt behandling men for rask til pension idet kommunen og lægerne, af hensyn til sygdom og grundet tidligere tilbagefald under aktivering, ikke tør afprøve alt, men ikke kan tildele pension da alt ikke er afprøvet. Med gensidig forsørgelsespligt vil vi kun have min indtægt i lavlønsområdet, og så bliver jeg tvunget til at flytte for at kunne hjælpe hende bedst mulig. Jeg ved godt hvad konsekvensen kan blive, og det er en af grundene til kommunen og lægerne ikke tør. Hun risikerer tilbagefald. Tør du som folkevalgt og ansvarlig politiker tage chancen?

Rigtig mange har henvendt sig til mig, om at de selv, samlever eller børn ikke ser anden udvej end selvmord ved gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Hvilket i sig selv er skræmmende, særlig ud fra jeg som pårørende har stået ved selvmordsforsøg, ydet akut psykologisk og fysisk førstehjælp og ved at risikoen for selvmord blandt socialt udsatte er langt større end for befolkningen som helhed. Jeg frygter derfor at vi med gensidig forsørgelsespligt for samlevende vil opleve en stigning i antal af selvmord og selvmordforsøg i nær fremtid. Det er særligt dit ansvar, som folkevalgt, at gennemføre lovgivninger der ikke koster selvmord, og det er jeg overbevist om at gensidig forsørgelsespligt for samlevende vil betyde. Samtidig er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg vil holde enhver folkevalgt politiker ansvarlig, hvis det viser sig jeg har ret. I 2007-tal har 43 procent af socialt udsatte forsøgt selvmord mod en procent af befolkningen som helhed. Tallene for 2012 er stort set uændret. Som det fremgår af nedenstående.

Vi er næppe uenige om, at borger på kontanthjælp er en socialt udsat gruppe.  Og at hvis der samtidig er en sygdom bag kontanthjælpen er det en gruppe af særligt socialt udsatte. I rapporten SuSy 2012 (udsatte.dk) beskrives det, på side 13, hvad det vil sige, at være socialt udsat:

Social udsathed er et flydende begreb, som ikke er let at definere eller måle. Betegnelsen dækker over mange forskellige livssituationer samt sociale problemer og rummer forskellige grader af social udsathed: mennesker, som er i risiko for at blive udsatte; mennesker, som er udsatte, og mennesker, som er socialt udstødte eller ekskluderede. Rådet for Socialt Udsatte betegner social udsathed som det ”at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv”.

Ligeledes beskriver SuSy 2012 (udsatte.dk) på side 43 hvad selvmord er:

Selvmordsforsøg skal forstås som en målrettet handling, der sigter mod at ændre en persons situation – uanset om der er tale om et reelt ønske om at dø, et ambivalent ønske om at dø eller slet ikke noget dødsønske, men snarere en bøn om hjælp, en opmærksomhedsskabende handling eller lignende

Udfra SuSy 2012 (udsatte.dk) kan man læse, at andelen, der har forsøgt selvmord, i afrundet tal er 42 procent for udsatte grupper.

Rapporten SuSy 2007 (udsatte.dk) viser på side 100, at ”Blandt de socialt udsatte grupper er andelen, der har forsøgt selvmord, størst blandt sindslidende, stofmisbrugere og fattige”, idet ”43 procent af socialt udsatte har forsøgt selvmord mod 1 procent af befolkningen som helhed, i afrundet tal.

Som folkevalgt og ansvarlig tør du så tage chancen for at disse tal ikke vil stige hastigt ved gensidig forsørgelsespligt? Og ikke mindst tør du tage ansvaret for det?

Lad mig sige det på den måde, som uddannet inden for social- og sundhed, som samlevende og som pårørende til psykisk syg tør jeg ikke tage hverken chancen eller ansvaret for at tallene for selvmord og selvmordsforsøg ikke vil stige ved gensidig forsørgelsespligt.

Reklamer

2012 MED SOCIALE MEDIER

Så kom vi godt i gang med 2013 og her er mit lille tilbageblik på 2012, hvor jeg blev aktiv på forskellige sociale medier.

Som pårørende til sygdomsramt er jeg tit blevet mødt af tabuer, ting folk selv har dannet sig en mening om, uden at kende baggrunden og som alligevel ikke helt tør berøres. Tabuer er efter min mening noget af det værste man kan opbygge. Det er tegn på ting man godt vil vide mere om, men ikke tør spørge om. Og tabuer er med til at bygge skel op i dem og os. Derfor satte jeg mig et mål i 2011, jeg ville være med til at bryde tabuer, men på min måde og ud fra min viden. Dette medførte jeg oprettede denne blog.

Jeg har altid sagt: sociale medier, aldrig mig. Men det blev ændret i 2011/2012. måske var det valget i 2011 som satte det hele i gang. Som en god ven sagde: ”du har så mange holdninger, kom da ud med dem” og efter mange år i politik begyndte ”den gamle cirkushest at lugte savsmuld”, dog var jeg fast besluttet ikke at blive partipolitisk aktiv. Jeg kan nok ikke holde partidisciplinen, men vil altid sige min mening rent ud.

BLOGGEN
Min blog på www.martinthiemke.wordpress.com oprettede jeg i 2011 som følge af at jeg som pårørende til blandt andet angst- og depressionsramt har en del direkte erfaring med psykisk sygdom. Den slags erfaring man ikke kan læse sig til ret mange steder. Mange gange bliver både den psykiske syge og pårørende mødt med tabuer. Ting som ”det spørger jeg ikke om” og ”nej det er flovt” er enkelte af de tabuer jeg prøver at bryde.

Målet med bloggen er at kunne jeg være med til at bryde et tabu hos bare en enkelt ville jeg være glad.

Min blog skulle, og kom ikke, til kun at omhandle psykiske sygdomme. Den skulle gerne berøre mange forskellige emner om alt mellem himmel og jord, men særligt det skæve i Danmark, både menneskeligt og politisk, set ud fra hvordan jeg oplever livets gang.

Der er kommet mange forskellige indlæg, sygdomsmæssige, personlige, om min egen udredning og politiske. Og heldigvis ved jeg mange har læst mine indlæg og har kommenteret bloggen forskellige steder.

Da mange af emnerne er tabuer, som gerne skulle brydes, valgte jeg at lægge en side ud med kontaktinfo, blandt andet med mobilnummer til sms og e-mail, idet jeg ved at, selvom man ønsker at bryde et tabu eller har spørgsmål, er det de færreste som ønsker sit navn eller mail i en kommentar på en blog. Denne løsning vist sig at være en god ide, da flere har valgt at sende mig kommentar på sms og e-mail, selvom jeg ikke har besvaret anonyme henvendelser.

TWITTER
Blev det sted hvor jeg kunne dele holdninger og debatter med andre. Jeg har også kunne finde meget støtte og varme, noget jeg ikke før har forbundet med sociale medier, særlig ikke med 140 tegn til rådighed. På Twitter har jeg mødt meget forståelse, og har også dannet bekendtskab uden for Twitter.

Det er blevet et år med mange personlige tweets og politiske. Der er plads til alle, og man er ikke tvunget med i grupper eller til at følge bestemte personer. Alle er deres egen og alligevel er der et stort fællesskab med alvor, sjov, spas og humor. Der er plads til holdninger, også dem man ikke selv er enige i, hvilket jo i værste fald kan betyde der smutter en følgere fra ens Twitterprofil.

FACEBOOK
Facebook var, og er, et sted hvor jeg linker til min blog og komme med politiske opstød samt store og små opdateringer fra hverdagen. Her har jeg i forskellige grupper kunne komme frem med mine holdninger til forskellige ting, særligt de svageste grupper som i denne tid oplever, det jeg kalder en folketingshetz mod dem. Jeg er dog godt klar over at ikke alle politikker læser blogs, Twitter eller Facebook, selvom mange er begyndt at komme frem i de sociale medier. Derfor benytter jeg mig ikke kun af de sociale medier, men også e-mails, hvor der som regel sendes 179 mails af gangen med opråb til politikerne.

Mange gange har der været gode debatter på Facebook og meget deling af informationer og viden. Jeg har da også været glad for at deltage i de mange grupper.

Ikke alle har, kunne lide jeg bruger samme tone som mange af politikerne, og enkelte har ikke kunne lide den form for politikerlede, der er under opbygning. Dette har også fået andre til at sende mig kommentar om at opdateringer var eller var på kanten af voksenmobning. Men ok, jeg har mine meninger og ingen er tvunget til at læse det jeg skriver og for mig er en klaphat ikke noget jeg forbinder med fodbold.

Som en jeg mødte sagde til mig: ”tak for din kamp på Facebook, nu stopper du vel ikke?” og nej kampen er kun lige begyndt, og er ikke kun på de sociale medier. Alle folketingsmedlemmer har modtaget flere mails fra mig, og jo kampen for bedre forhold i Danmark forsætter på alle fronter.

Derudover vil jeg gerne takke de folketingsmedlemmer, der rent faktisk har taget dialogen med mig på mail. Jeg havde sådan set ikke forventet nogen reaktioner overhovedet, ud fra min erfaringer fra tidligere.

EN NY VERDEN MED REAKTIONER
Noget nyt jeg har, skulle vende mig til var også at blive genkendt på gaden, særlig efter jeg blev rigtig aktiv i kampen for de svageste grupper. Jeg kunne have gemt mig under et falsk navn på de sociale medier, men har altid stået ved mine holdninger også hvor en skovl er en skovl, en spade er en spade og en klaphat ikke er noget man tager på til fodbold.

Håber alle er klar til at forsætte kampen mod tabuer, mod hetz af grupper, og for et bedre Danmark i 2013. Et Danmark med plads til forskellighed, plads til syge og svage og hvor ingen er bedre eller mere værd end andre ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Vi er alle mennesker og bør alle behandles sådan.

Tak til alle jer, der har fulgt mig de forskellige steder i 2012. Jeg er der også her i 2013.