REGERINGENS AKTIVE DØDSHJÆLP

Til alle andre pårørende til syge parkeret på kontanthjælp. For raske til pension for syge til aktivering eller arbejde.

Regeringen fører, efter min bedste overbevisning, aktiv dødshjælp, og er blevet gentagende gange advaret om risikoen for selvmord.

Jeg risikerer selv at tvinges fra kæresten, velvidende hvad konsekvensen vil være… Jeg skal nok klare mig…

Men jeg håber ikke, at nogen kommer til at stå tilbage som “de efterladte” og skulle det ske, så håber jeg, der også efterlades brev om hvorfor, at hetzen var blevet for voldsom, at regeringens politik var umenneskelig og drev til den sidste udvej, at gentagende nedture på grund af stigende krav (eventuelt krav frarådet af læger) blev for voldsomt.

Håber ikke for nogen af os, vi skal komme til at stå alene på den baggrund. Men med sådan et brev, håber jeg enhver politiker, der stemmer for regeringens reformer er klar til at stå ansigt til ansigt med os, både offentligt og i retten.

EN NÆSTEN SAND FIKTION

Han sidder i sin nye lejlighed som tidligere pårørende. Noget ene, men især forladt. Ugift og nysingle, men ikke enke. Han sidder med brevet, hvor han tog konsekvensen som den bedste hjælp. Han havde taget konsekvensen, vel vidne om, at hun ville komme til at betale prisen. De havde sagt til mange gange, men ingen havde hørt det.

De havde lovet troskab, men hans brev startede med: ”Elskede jeg vil gøre alt. Har også lovet dig troskab og støtte til døden os skiller, uanset bryllup eller ej. Dog må jeg erkende, at der er kommet en anden kvinde ind i vores forhold. For at gøre det kort vil jeg altid være der og hjælpe. Men lige nu er den bedste hjælp, at forlade dig”.

Han kendte konsekvensen af sit brev. Han havde fortalt magthaverne om konsekvensen, de var blevet advaret. Men lov er lov, og med lov skal land bygges, eller nedbrydes.

De havde lovet sammenhold og troskab selvom ægteskab ikke ville kunne komme på tale, ud fra de ikke ville kunne magte det. Hun var for syg til arbejde og samtidig for rask til pension, derfor parkeret på kontanthjælp. Regeringen havde fundet en asocial og uretfærdig lov, og da den kun ramte et flertal, mente man den blev mere social og retfærdig ved at ramme flere.

Han var flyttet, for at kunne hjælpe sin kæreste bedst muligt. Udfra regeringen havde gjort hende til en økonomisk belastning ved gensidig forsørgelsespligt. Hun var tvunget i aktivering og nyttejob for at modtage sin kontanthjælp, trods flere psykiske nedbrud og fraråd af læger og psykiatere. Men arbejde for hjælpen skulle man. Det havde regeringen vedtaget, de der ikke kunne på grund af sygdom eller andet var jo dovne hunde som nassede på samfundet. Jo tak arbejde for de cirka 10.000 kr. i kontanthjælp sammenholdt med folketingsmedlemmernes mindste løn på cirka 55.000 kr.

Jo han fandt det logiske, sociale og retfærdige meget højt. Og kunne da godt forstå, at regeringen ikke kunne se de trådte på de svageste grupper.

I morgen skal han over til hendes nye lejlighed. Indflytningsbuketten skal lige hentes på vejen derover. Der er aftalt tid med stenhuggeren og han er sikker på at kobberbogstaverne vil stå flot til den sorte granitsten med ordrerne:

Hvil i fred elskede
Født 1985
Dræbt 2013
Æret være dit minde.

Han mente ikke aktiv dødshjælp var lovligt for lægerne, men der var åbenbart andre regler for landets regering. For lov er vel lov.

Dette er ligeså meget fiktion som tv-serien ”Borgen” om politik, dog med det modsatte fortegn, at dette hurtigt kan blive virkelighed.

”Han” kunne være mig eller dig og ”hun” kunne være din samlevende kroniske syge kæreste.

Sov med fred i sindet Mette Frederiksen.

HETZ ELLER REFORMER

Fra første dag kaldte statsministeren S-SF-R-regeringen for en forgangsregering med løfte om at alle i regeringen ville yde deres bedste for at få landet ud af den økonomiske krise, ud fra at ”alle skal bidrage og yde noget i samfundet”.

Virkeligheden har dog vist sig at være meget fjern fra statsministeren og resten af regeringen.

Først kom der en hetz – undskyld – ide til reform (som regeringen ville kalde det) af:
Dagpengemodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
Sygemeldte
Førtidspensionister
Folkepensionister
Samlevende par og gensidig forsørgelsespligt
og nu studerende på SU.

Beklager hvis der er grupper jeg har glemt, men kan næsten ikke følge med i regeringens hetzejagt på overførselsindkomster.

Alle regeringens hetzejagter på Danmarks svageste grupper ud fra (som det gentages igen og igen hver gang, alle skal yde en indsats). Ja, jeg tillader mig, at kalde det regeringens hetzejagter på de svageste grupper, så længe statsministeren ikke lever op til sine ord om at alle skal yde en indsats og regeringen er en forgangsregering. For jeg kan ikke få øje på at statsministeren og resten af regeringen selv ønsker at yde en indsats for at Danmark kommer ud af den økonomiske krise. Tværtimod var der en minister, der sendte faglige organisationers forhandlere sms-beskeder om ”ansvarlighed og konsekvenser”, jeg husker rigtigt ikk’ Corydon? Dette finder statsministeren åbenbart som forgang og ansvarligt.

Der er flere ting jeg ikke bryder mig om. Deriblandt hetzejagt, undskyld igen, reformer udelukket rettet mod de svageste grupper og så lige politikere, der ikke står ved hvad de siger, varmluftspolitikere. Dem der siger alle skal yde, bare ikke dem selv, og tja, det er statsministeren og regeringen vel et meget godt eksempel på.

Nu vil jeg godt give statsministeren og regeringen ret, alle SKAL yde en indsats, og nej Danmark HAR IKKE råd til så mange på overførselsindkomster. Derfor har jeg et par forslag til nye hetzejagter, ups, jeg mener reformer af overførselsindkomster og andre tiltag.

Dog kunne jeg godt tænke mig følgende hetzejagter, ok reformer, ud fra at alle skal yde.

Deleministerbiler, det må miljøminister Ida Auken da bakke op omkring. Vi kan jo ikke have så mange halvtomme biler til at kører rundt og forurene. Der er fire pladser i en normal personbil, så udover chaufføren er der plads til tre minister i hver bil, og udover at skåne miljøet kan der ikke spares et antal ministerchauffører (det hedder driftstilpasses i det offentlige) samt udgifter til pensioner på sigt.

Driftstilpasning af antal minister i regeringer, kan også kaldes ministerloft. På samme måde som der er normeringer af ansatte i skoler, børnehaver, ældrepleje og andre steder. En ansat for hver x antal barn, syge eller ældre. Altså en minister for hver x antal statsborgere. En tanke kunne være en minister for hver 340.000 statsborger hvilket ville give et loft på 15 minister i en regering. For den siddende regering vil det være nytteløs at spare de overskydende minister væk, og det skal jo ikke være en spareøvelse, så lad os da bare driftstilpasse den siddende regering til 15 minister, ligesom andre steder i det offentlige system.

Lige som Corydon på sms maner til ansvarlighed og konsekvenser omkring lønninger. Jamen så lad os da lige kigge på ministerlønnen, som jo betales at skatteyderne, Folketinget er jo ikke en privat virksomhed som tjener deres penge til lønninger.
Lønningerne overføres fra skatteindtægter ligesom kontanthjælp, SU og andre overførelsesindkomster som vi jo ikke har råd til ifølge regeringen.

Når vi nu ikke har råd til alt den overførelse og der skal tilpasses, jamen lad os da tilpasse ALLE overførelsesindkomster til ”det kan man lige overleve på” også ministrenes overførselsindkomster, ups ministerlønninger.

Vi har heller ikke råd til efterløn eller folkepension, enig. Så lad os få en hetz mod, undskyld, reform af ministerpensionen. Lad os da ligestille ministerpensionen med efterlønnen 100 procent. Der skal indbetales til den og hvis ikke, så ingen ministerpension.

Bare et par tanker om kommende hetzejagter, satans også jeg skal nok huske det, reformer hvor alle er med til at yde, så Danmark kan komme ud af den økonomiske krise.

DEN SKJULTE DAGSORDEN – BRUG DIN BISIDDER

Vi kender det alle, at skulle til møde enten på arbejdet, i det offentlige system – socialforvaltning, jobcenter, statsforvaltning – eller have svar på en diagnose hos lægen eller på sygehuset. Vi forbereder os, nøjagtig som vores modpart. Mange gange kender vi ikke dagsorden, som ofte ved første møde. Andre gange kender vi dagsorden og har muligvis på forhånd aftalt den med vores modpart i enighed.

Mange glemmer, at alle har ret til en bisidder ved møder. På arbejdet kan man gøre brug af sin tillidsrepræsentant eller fagforening. Det er jo altid tilladt at have en anden med end sin tillidsrepræsentant på arbejdet, også selvom ens arbejdsgiver siger noget andet. Ved møder i det offentlige kan kommunen stille en bisidder til rådighed, og kommunen har pligt til at oplyse om det, selvom det ofte glemmes. Der er også mulighed for at man selv finder en bisidder. Kravet bør dog være en neutral person med et vist kendskab til ens sag og mødet. Det kan være en man kender i forvejen eller en man finder gennem frivillige foreninger. Men vigtigste af alt, det er en man har tillid til. Mange patientforeninger har uddannet bisidder, der kan støtte op. Alle bisidder, uanset om det er tillidsrepræsentanter, fagforeninger, kommunale eller frivillige har tavshedspligt om ens sag.

Ved et møde skal man huske, at der er to parter. Og ikke mindst at hver vil sit eget bedste. Dermed ikke sagt man under et møde er fjender eller uvenlige overfor hinanden, men at man er modparter, og de fleste vil som regel fremme deres eget bedste. Derfor kan det være/er det en god ide, at have en bisidder med. Mange gange kender man ikke selv love og regler til bunds og mange glemmer deres rettigheder. Det kan også være svært at huske alt, hvis det er ved lægen eller på sygehuset og man skal modtage svaret på en svær diagnose, eller hvis man er til møde på kommunen og skal have besked om afgørelser i socialsager. Her er en bisidder en fordel idet to personer hører og ser mere end en gør, og ved uventet svar eller afgørelser der går en imod bliver det fleste af os slået ud. Man får den såkaldte spand kolde vand lige i hovedet og her ved alle, at det gælder om at bevare overblikket.

En bisidders opgave kan være at hjælpe med forberedelsen af mødet, undersøge spørgsmål, klagemuligheder og meget andet inden mødet. Under selve mødet kan bisidderen hjælpe med at tage notater og minde om spørgsmål vi selv glemmer eller ikke får svar på. En bisidderes notater kan være vigtige bagefter til at danne overblik over mødets gang og ellers kan man bede om aktindsigt i ens sag og kopi at modpartens notater. Det offentlige har, men glemmer tit, notatpligt ved møder. Og det kan derfor være en fordel at aftale ved mødestarten hvem, der tager referat under mødet.

I langt de fleste tilfælde er man enige om mødets indhold og grundlag og har en dagsorden for mødet og man har på forhånd aftalt hvem der gør hvad og hvorfor, disse møder forløber stort set altid uden problemer. Der er også møder med en simpel dagsorden som er aftalt på forhånd, hvor man tænker ”det klare jeg lige selv”, for man har tillid til sin modpart langt det meste af tiden og en simpel ting bør alle jo kunne tale om. Sådan er de fleste af os indrettet. Dog skal man stadig være opmærksomme på at en simpel ting ikke altid er så simpel og at tillid kan svigtes med skjulte dagsordner, også selvom grundlaget for mødet er aftalt forud og der er lavet en dagsorden i fællesskab. Den eller dem man holder møder med er altid ens modpart og en bisidder kan være med til at ”begrave” en skjult dagsorden eller helt forhindre den, ved at henvise til den aftalte dagsorden under mødet og eventuelt få indkaldt til et nyt møde med den skjulte dagsorden, så der er forberedelsestid inden og den skjulte dagsorden kommer åbent frem.

Så derfor, skal man til møde på arbejdet, i det offentlige – kommunen eller statsforvaltningen – eller have svar på en diagnose hos lægen eller på sygehuset, så husk at gør brug af en bisidder enten tillidsrepræsentant, fagforening eller en frivillig. En bisidder er ens ekstra øre ved et møde og garanti for alt går efter den aftalte dagsorden.

FORKØLELSE OG INFLUENZA SAMMEN MED MUSKELSYGDOMME

Vintertid er influenza- og forkølelsestid og det rammer mange. Enkelte bliver kraftigere ramt end andre. Mange af os med noget andet oplever forkølelsen på flere fronter. Særligt kan jeg mærke, at mine fysiske symptomer som forstyrrelser i kroppen, trods medicin, bliver daglige og forværres dag for dag. Jeg kan mærke, at der er uro i kroppen døgnet rundt, hvilket jo forstyrrer søvnen gevaldigt og jeg er tilbage til kun, at kunne sove max 6 timer i træk uden det har negative virkninger resten af dagen. Men det kan løses med at sove flere gange dagligt, selvom det forstyrrer døgnrytmen.

Om der er en sammenhæng mellem forkølelse og muskelsygdomme vides ikke med sikkerhed, dog oplever mange, som jeg selv at, forkølelsen er mere vedholdende og langvarig samt at de fysiske symptomer forværres i perioden med forkølelsen. Undersøgelser på dyr viser også samme tendens. Men der er, så vidt jeg har, kunne finde ud af er der ikke lavet undersøgelser på mennesker. Heller ikke på om naturmedicin hjælper, dog ved man, at der er forskelligt naturmedicin, der kan hjælpe på forkølelse, men som til gengæld forværrer muskelsygdommen, så det er vigtigt, lige at tjekke om det er en mulighed. Derimod ved man, at rigelig søvn og formoder at vitaminer, der opbygger immunforsvaret hjælper mod forkølelse uden at påvirke muskelsygdomme negativt.

Selv blev jeg vaccineret mod influenza forebyggende i efteråret, selvom det ikke udelukker enkelte dage med influenzasymptomer eller forkølelse. Men har været med til at holde influenzasymptomer nede til en dag eller to uden de store følger for resten af kroppen. Hvorimod jeg i sensommeren sidste år og i efteråret oplevede et par dage med influenzasymptomer efterfulgt at flere dage med mange fysiske symptomer i musklerne. Det var mig selv der foreslog min læge, at få influenzavaccine ud fra, at jeg med en kold vinter, influenza- og forkølelsestid og et arbejde med svækket ældre mennesker godt kunne se en øget risiko for at blive ramt af influenza i løbet af vinteren. Det ville ikke være særlig perfekt, dels svækkes immunforsvaret hver gang det rammes, det samme gør kroppen, og dels er det ikke sjovt at bruge timer dagligt på at få kroppen i gang, og ikke mindst er der arbejdet, hvor er man syg ja så er man syg, men alligevel skal kollegaer løbe hurtigere og derfor så jeg rigtig mange grunde til at forebygge i stedet for at helbrede.

I dag er jeg glad for det valg, med at forbygge, for jeg har kun haft enkelte dage med influenzasymptomer og deraf kun få fysiske symptomer i musklerne. Derimod rendte jeg ind i en god forkølelse i starten af december og den er vedvarende uden tegn på at ville slippe sit tag i mig. I de første par uger, har der ikke været de store konsekvenser i mine muskler eller i kroppen, udover det normale ved forkølelse og lette føleforstyrelser. Hvilket dog har ændret sig en del de sidste uger. Mine fysiske symptomer i musklerne er blevet kraftigt forværret med forstyrrelser i finger, hænder, arme og ben sammen med en konstant uro i kroppen og snurrende sovende fornemmelse i hele kroppen. Du kan læse mere om de forskellige forstyrrelser og symptomer i tidligere indlæg her på bloggen.

Jeg er igen begyndt at tabe ting, sætte fødderne forkert, glemme at løfte fødderne når jeg går, har hukommelsesbesvær, syns- og hørelsesforstyrrelser sammen med små kramper i at fingere og ben. Men om de tiltagende forværringer er i forbindelse med min forkølelse eller bare en normal symptomperiode, der tilfældigt rammer samtidig med min forkølelse ved jeg ikke, da mine fysiske symptomer rammer i perioder fra få timer til flere uger/måneder og alligevel er en kronisk tilstand.

Men om forkølelse kan påvirke sygdomme i musklerne ved jeg ikke, heller ikke efter kontakt til flere patientforeninger og mange søgninger på nettet. Det nærmeste jeg er kommet på svaret er, som jeg selv allerede havde tænkt, at man formoder en sammenhæng mellem forkølelse og influenza og påvirkninger ved muskelsygdomme.