FORKØLELSE OG INFLUENZA SAMMEN MED MUSKELSYGDOMME

Vintertid er influenza- og forkølelsestid og det rammer mange. Enkelte bliver kraftigere ramt end andre. Mange af os med noget andet oplever forkølelsen på flere fronter. Særligt kan jeg mærke, at mine fysiske symptomer som forstyrrelser i kroppen, trods medicin, bliver daglige og forværres dag for dag. Jeg kan mærke, at der er uro i kroppen døgnet rundt, hvilket jo forstyrrer søvnen gevaldigt og jeg er tilbage til kun, at kunne sove max 6 timer i træk uden det har negative virkninger resten af dagen. Men det kan løses med at sove flere gange dagligt, selvom det forstyrrer døgnrytmen.

Om der er en sammenhæng mellem forkølelse og muskelsygdomme vides ikke med sikkerhed, dog oplever mange, som jeg selv at, forkølelsen er mere vedholdende og langvarig samt at de fysiske symptomer forværres i perioden med forkølelsen. Undersøgelser på dyr viser også samme tendens. Men der er, så vidt jeg har, kunne finde ud af er der ikke lavet undersøgelser på mennesker. Heller ikke på om naturmedicin hjælper, dog ved man, at der er forskelligt naturmedicin, der kan hjælpe på forkølelse, men som til gengæld forværrer muskelsygdommen, så det er vigtigt, lige at tjekke om det er en mulighed. Derimod ved man, at rigelig søvn og formoder at vitaminer, der opbygger immunforsvaret hjælper mod forkølelse uden at påvirke muskelsygdomme negativt.

Selv blev jeg vaccineret mod influenza forebyggende i efteråret, selvom det ikke udelukker enkelte dage med influenzasymptomer eller forkølelse. Men har været med til at holde influenzasymptomer nede til en dag eller to uden de store følger for resten af kroppen. Hvorimod jeg i sensommeren sidste år og i efteråret oplevede et par dage med influenzasymptomer efterfulgt at flere dage med mange fysiske symptomer i musklerne. Det var mig selv der foreslog min læge, at få influenzavaccine ud fra, at jeg med en kold vinter, influenza- og forkølelsestid og et arbejde med svækket ældre mennesker godt kunne se en øget risiko for at blive ramt af influenza i løbet af vinteren. Det ville ikke være særlig perfekt, dels svækkes immunforsvaret hver gang det rammes, det samme gør kroppen, og dels er det ikke sjovt at bruge timer dagligt på at få kroppen i gang, og ikke mindst er der arbejdet, hvor er man syg ja så er man syg, men alligevel skal kollegaer løbe hurtigere og derfor så jeg rigtig mange grunde til at forebygge i stedet for at helbrede.

I dag er jeg glad for det valg, med at forbygge, for jeg har kun haft enkelte dage med influenzasymptomer og deraf kun få fysiske symptomer i musklerne. Derimod rendte jeg ind i en god forkølelse i starten af december og den er vedvarende uden tegn på at ville slippe sit tag i mig. I de første par uger, har der ikke været de store konsekvenser i mine muskler eller i kroppen, udover det normale ved forkølelse og lette føleforstyrelser. Hvilket dog har ændret sig en del de sidste uger. Mine fysiske symptomer i musklerne er blevet kraftigt forværret med forstyrrelser i finger, hænder, arme og ben sammen med en konstant uro i kroppen og snurrende sovende fornemmelse i hele kroppen. Du kan læse mere om de forskellige forstyrrelser og symptomer i tidligere indlæg her på bloggen.

Jeg er igen begyndt at tabe ting, sætte fødderne forkert, glemme at løfte fødderne når jeg går, har hukommelsesbesvær, syns- og hørelsesforstyrrelser sammen med små kramper i at fingere og ben. Men om de tiltagende forværringer er i forbindelse med min forkølelse eller bare en normal symptomperiode, der tilfældigt rammer samtidig med min forkølelse ved jeg ikke, da mine fysiske symptomer rammer i perioder fra få timer til flere uger/måneder og alligevel er en kronisk tilstand.

Men om forkølelse kan påvirke sygdomme i musklerne ved jeg ikke, heller ikke efter kontakt til flere patientforeninger og mange søgninger på nettet. Det nærmeste jeg er kommet på svaret er, som jeg selv allerede havde tænkt, at man formoder en sammenhæng mellem forkølelse og influenza og påvirkninger ved muskelsygdomme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s