DEN SKJULTE DAGSORDEN – BRUG DIN BISIDDER

Vi kender det alle, at skulle til møde enten på arbejdet, i det offentlige system – socialforvaltning, jobcenter, statsforvaltning – eller have svar på en diagnose hos lægen eller på sygehuset. Vi forbereder os, nøjagtig som vores modpart. Mange gange kender vi ikke dagsorden, som ofte ved første møde. Andre gange kender vi dagsorden og har muligvis på forhånd aftalt den med vores modpart i enighed.

Mange glemmer, at alle har ret til en bisidder ved møder. På arbejdet kan man gøre brug af sin tillidsrepræsentant eller fagforening. Det er jo altid tilladt at have en anden med end sin tillidsrepræsentant på arbejdet, også selvom ens arbejdsgiver siger noget andet. Ved møder i det offentlige kan kommunen stille en bisidder til rådighed, og kommunen har pligt til at oplyse om det, selvom det ofte glemmes. Der er også mulighed for at man selv finder en bisidder. Kravet bør dog være en neutral person med et vist kendskab til ens sag og mødet. Det kan være en man kender i forvejen eller en man finder gennem frivillige foreninger. Men vigtigste af alt, det er en man har tillid til. Mange patientforeninger har uddannet bisidder, der kan støtte op. Alle bisidder, uanset om det er tillidsrepræsentanter, fagforeninger, kommunale eller frivillige har tavshedspligt om ens sag.

Ved et møde skal man huske, at der er to parter. Og ikke mindst at hver vil sit eget bedste. Dermed ikke sagt man under et møde er fjender eller uvenlige overfor hinanden, men at man er modparter, og de fleste vil som regel fremme deres eget bedste. Derfor kan det være/er det en god ide, at have en bisidder med. Mange gange kender man ikke selv love og regler til bunds og mange glemmer deres rettigheder. Det kan også være svært at huske alt, hvis det er ved lægen eller på sygehuset og man skal modtage svaret på en svær diagnose, eller hvis man er til møde på kommunen og skal have besked om afgørelser i socialsager. Her er en bisidder en fordel idet to personer hører og ser mere end en gør, og ved uventet svar eller afgørelser der går en imod bliver det fleste af os slået ud. Man får den såkaldte spand kolde vand lige i hovedet og her ved alle, at det gælder om at bevare overblikket.

En bisidders opgave kan være at hjælpe med forberedelsen af mødet, undersøge spørgsmål, klagemuligheder og meget andet inden mødet. Under selve mødet kan bisidderen hjælpe med at tage notater og minde om spørgsmål vi selv glemmer eller ikke får svar på. En bisidderes notater kan være vigtige bagefter til at danne overblik over mødets gang og ellers kan man bede om aktindsigt i ens sag og kopi at modpartens notater. Det offentlige har, men glemmer tit, notatpligt ved møder. Og det kan derfor være en fordel at aftale ved mødestarten hvem, der tager referat under mødet.

I langt de fleste tilfælde er man enige om mødets indhold og grundlag og har en dagsorden for mødet og man har på forhånd aftalt hvem der gør hvad og hvorfor, disse møder forløber stort set altid uden problemer. Der er også møder med en simpel dagsorden som er aftalt på forhånd, hvor man tænker ”det klare jeg lige selv”, for man har tillid til sin modpart langt det meste af tiden og en simpel ting bør alle jo kunne tale om. Sådan er de fleste af os indrettet. Dog skal man stadig være opmærksomme på at en simpel ting ikke altid er så simpel og at tillid kan svigtes med skjulte dagsordner, også selvom grundlaget for mødet er aftalt forud og der er lavet en dagsorden i fællesskab. Den eller dem man holder møder med er altid ens modpart og en bisidder kan være med til at ”begrave” en skjult dagsorden eller helt forhindre den, ved at henvise til den aftalte dagsorden under mødet og eventuelt få indkaldt til et nyt møde med den skjulte dagsorden, så der er forberedelsestid inden og den skjulte dagsorden kommer åbent frem.

Så derfor, skal man til møde på arbejdet, i det offentlige – kommunen eller statsforvaltningen – eller have svar på en diagnose hos lægen eller på sygehuset, så husk at gør brug af en bisidder enten tillidsrepræsentant, fagforening eller en frivillig. En bisidder er ens ekstra øre ved et møde og garanti for alt går efter den aftalte dagsorden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s