FOLKETINGETS REFORMER ELLER REVOLUTIONER

Op til 1. maj i år og efter er der personer, som mener jeg er revolutionær. Hvilket nok ikke har været nemt som et komplimet, hvilket jeg dog vil tage det som. Dels fordi det er fra folk, som tror de kender mig eller bare har en holdning om mine holdninger. Grunden er, at jeg har kaldt de politiske reformer, dagpenge, SU og kontanthjælpsreformen for politikernes revolutioner mod vælgerne.

Nu skal ret være ret. Jeg står helt ved mine holdninger, og betragter de som mener jeg er revolutionær som ikke at kunne skelne de to ting fra hinanden, da det har været ud fra en revolutionær går ind for væbnet kamp mod systemet og overfald på politiker. Dette må dog stå for den enkeltes egne regning, da enhver gennemgang af mine aktiviteter på sociale medier og i min blog viser, at jeg på ingen måde går ind for dette og at det er en misforstået opfattelse af en revolutionær, hvilket jeg gennemgår længere nede i indlægget. En revolution behøver jo ikke at have noget med vold og gadekampe at gøre. Et eksempel herpå er blomsterrevolutionen, hvor det var systemet som brugte våben i forsøget på at knuse modstanden mod systemet.

For mig at se ligger revolution og reform tæt op af hinanden, da de har fællesnævneren forandring af systemet. Om det er til det bedre, er jo altid ud fra øjne, som ser.

For at holde skidt fra kanel og kalde en skovl for en skovl vil jeg ud fra Den Danske Ordbog lige ridse de to begreber op.

En revolution er “pludselig, gennemgribende omvæltning af et samfund og dets styreform og institutioner, gennemført med magt til fordel for et nyt system”.

En reform er “ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning, med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende”.

Når en reform er for at forbedre en ting, så kan jeg ikke se at Dagpengereformen er en reform. Den tvinger mange fra hus og hjem, da de ikke længere vil kunne få dagpenge og ikke er berettede til kontanthjælp. At tallet for hvor mange, der ville blive ramt negativt ikke var det rigtige, trods ministeriet havde det korrekte tal, må siges at være det samme som at bruge magt for at få den gennemført, trods protester og advarsler fra andre. Derfor er dagpengereformen, efter min bedste overbevisning, en revolution. Den er ikke en forbedring, er gennemført trods advarsler og med forkerte tal, hvilket jeg opfatter som gennemført med politisk magt, og dermed en revolution mod befolkningen.

SU-reformen, kan næppe heller kaldes en forbedring. De studerende skal gennemføre studiet på normerede tid eller uden indtægt. Der er ikke plads til fejl undervejs, med mindre de studerende har et godt betalt arbejde ved siden af. Dette aftalt i en tid med stor ledighed og af politikere, der enten ikke har gennemført deres eget studie på normerede tid eller endnu ikke har gennemført deres eget studie. Konsekvensen kan meget let blive unge, der dropper fra studiet eller gennemføre dårligere end ellers. At flere studerende presses så voldsomt, at de påvirkes negativt med stress og psykiske problemer til følge. Det kan næppe kaldes en forbedring, og derfor næppe en reform, nok mere en revolution mod de studerende hvor magten er pen og papir i folketinget.

Kontanthjælpen er aftalt ud fra enkeltsagsdebatter i pressen, for at ramme de der ikke vil arbejde. Men mange mennesker er parkeret af forskellige årsager på kontanthjælp i flere år. Mange uafklaret på grund af sygdom. Dem er der ikke taget det store forbehold for. Mange af disse har så massive problemer, fysisk, socialt eller psykisk, at de er for syge til aktivering eller arbejde, men samtidig for raske til pension. De tvinges nu til at flytte fra kæresten eller til at gifte sig, hvis de vil have mulighed for forsat kontanthjælp. Dette ud fra gensidig forsørgelsespligt for ægtepar, hvor man politisk vil gøre en eksisterende asocial lov mere social ved at ramme flere. Der kan og vil også komme voldsomme konsekvenser for de berørte. Konsekvenser som folketingets medlemmer er blevet advaret om fra flere sider, men som man politisk har magt til At overhøre, hvilket politikerne også har benyttet sin magt til. Jeg kan ikke se det er en forbedring at fjerne hjælpen i dagligdagen for syge, ved at tvinge dem fra kærester, der gør et stort arbejde for at få den syges hverdag til at fungerer. Et arbejde der nu vil blive et samfundsproblem, ikke en samfundsopgave, da den nu løses gratis af pårørende for samfundet, men et samfundsproblem, fordi der nu skal skattekroner til at løfte den daglige opgave for den syge. Man har politisk valgt at se pårørende som en belastning der bare er der, og ikke se pårørende som den enorme ressource, de er for samfundet. Sidste tal jeg så var omkring 1.7 mia kr årligt som pårørende sparer samfundet for når de pårørende løser de daglige opgaver. Altså med kontanthjælpsreformen omkring 1,7 mia kr samfundet nu skal finde et andet sted. Dette kan næppe kaldes en forbedring, at fjerne syge fra en tryg hverdag, at fjerne pårørendearbejdet og lave en mia.udgift for samfundet. Men med pen og papir som magtredskaber, ja så laver man sådan en reform, som jeg kun kan betragte som en revolution mod syge og pårørende. Det havde for mig at se, været en ægte reform, hvis man politisk havde sagt, at gensidig forsørgelsespligt for ægtepar er asocial, da den ikke rammer samlevende og derfor fjernede gensidig forsørgelsespligt for alle, da det ville være en forbedring og ikke en forværring.

Når man ser på de politiske reformer, jeg har nævnt, mener jeg der er tale om gennemgribende omvæltninger af Danmarks styreform for mange, der blever berørt og at reformerne gennemføres med politikernes politiske magt, idet enhver advarsle om konsekvenser er blevet overhørt fra politisk side, dette af en regering, hvor statsministeren ønsker dialog som hun selv siger. Men mest at alt har der jo været tale om envejrkommunikation fra politikerne til vælgerne. Politisk set har magten, der har været anvendt, været at overdøve vælgerne. Derfor mener jeg ikke der kan være tale om reformer, der skulle gøre en ordning bedre og mere tidssvarende, da der er rigtig mange, udenfor eliten, der rammes negativt. Uanset hvordan jeg vender det, kan jeg ikke få negative konsekvenser til At blive forbedringer, og derved vil jeg betragte reformerne som revolutioner rettet fra politisk side mod vælgerne.

Så hvis det at ville ændre et demokrati for eliten, som det danske demokrati er blevet til de sidste mange år, til et demokrati for folket, hvor der også er plads til ledige, ældre, syge, fattige, studerende og mange flere, ja så er jeg revolutionær af hele mit hjerte.

Men jeg er og bliver ikke revolutionær med våben, som der åbenbart er personer der mener man skal. Men jeg vil altid være revolutionær med demokratiske midler for at få et til hver tid bedre demokrati i Danmark. Men så er jeg jo ikke mere revolutionær end flertallet af folketingets medlemmer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s