SER DU LIVET PÅ BÆNKEN

Når du kommer forbi ‘bænken’ som er i enhver flække rundt om i Danmark og ser de folk, der normalt sidder der med en pils i hånden. Hvad gør du så?

De fleste skynder sig videre uden overhovedet at se, der faktisk var en der smilte over fra bænken. Det var hvert fald ikke til os der blev smilede til og det var heller ikke os der måske kom et stille ‘forsat god dag’ til. Noget de fleste vælger at overhøre eller overse af forskellige grunde. Måske findes livet på bænken for pinlige og dem skal vi hvert fald ikke i kontakt med. Andre har direkte afsky for folkene på bænken.

Andre skynder sig forbi bænken. Enkelte sætter endda farten lidt op. Kigger den anden vej eller ned i vejen. Så bliver man ikke selv set og jo hurtigere kommer de forbi og jo mindre når de at se.

Hvilken af de to grupper er du? Og hvis du er en af grupperne, har du så tænkt på du selv eller en du kender kan blive en del af livet på bænken? Nu sidder de fleste og tænker jeg er fyldt af løgn. Det kan nemlig aldrig blive dig, hvis du selv skal sige det nu og her. Det er heller ikke sikkert.

Og du kan have helt ret. Det er ikke sikkert du er en af de to grupper. For der er to grupper mere.

Der er dem som mig, der enten bare hilser igen eller stopper op og får en lille snak. Faktisk har jeg nok altid været sådan. Jeg bliver ikke skræmt af livet på bænken eller de der sidder der. Faktisk kan vi lærer en hel del af de, der har et liv på bænken, både af godt og ondt. Mange ‘lever’ ikke livet på bænken for sjov skyld eller af lyst. Mange har haft et helt andet liv, som på ét splitsekund er blevet ændret 180 grader. Men de har ikke selv magtet, at klare omvæltningen. Måske har begivenhederne været for hårde fysisk eller de har ikke haft den nødvendige støtte.

Den lille snak jeg kan få med folk, det lille smil jeg kan sende til de, der sidder på bænken, det lille ‘forsat god dag’ jeg kan sende kan være med til at gøre dagen bedre. For nu er er de ikke overset, overhørt eller ‘gemt væk’.

Den sidste gruppe der findes, er de, der er ved nærmest at falde over sig selv fordi de lige skal hurtigt væk fra mig. De kigger i alle andre retninger end den de skal, sætter farten op så de ikke ved hvad ben, der skal først samtidig med de virker skræmt.

Når nu du vælger hvilken gruppe du er i, så tænk over om du selv eller en du kender kan blive en del af “livet på bænken”. For “bænken” behøver ikke stå et offentligt sted. Den kan være i en lejlighed, et hus, på altanen eller i en have. For i bund og grund er “bænken” jo bare et symbol på det liv, vi hvert fald ikke rammes af. Tror og håber vi. Men lige som de der allerede har fået ændret deres liv af en uforudset begivenhed i ét splitsekund, så kan både dit og mit liv ændres sådan her.

Af de folk jeg har mødt, som lever ‘livet på bænken’ er der alle aldre, unge og gamle. Men også fra alle sociale lag. Jeg har mødt direktøren, der levede i sus og dus med stor villa, kone og børn i privat skole. Ingen økonomiske problemer og som havde arbejdet sig op gennem livet, lige til konkursen og skilsmissen ramte uforudset. Der var vennerne væk. Stod tilbage uden penge, firma, hus, kone og børn. Jeg har også mødt de der var blevet tabt i systemet efter ulykke eller andet, hvor familie og venner ikke havde overskuet til at støtte og som ikke selv havde kræfterne til at kæmpe kampen.

Så næste gang du går forbi ‘livet på bænken’ så tænkt på det lige så godt kunne være dig eller en du kender. Og så husk at et ‘god dag’, et ‘hej’ eller smil ingenting koster, men kan betyde meget for den der får det.

GADESÆLGERE VÆK FRA GÅGADEN

Har lige læst, at det snart er slut med at møde gadesælgere i Hernings gågade. En oplysning vi nok er en del, der er glade for. For hvem kan sige sig fri for ikke bare på ét tidspunkt, at være blevet bare en smule træt af eventyrlige dumme spørgsmål?

Et eller andet sted har jeg en fast overbevisning om, at gadesælgere uddannes i dumme spørgsmål. Ikke at de stiller dem i ond mening, men de skal jo sælge og helst meget.

Dog er det også med en vis mængde vemod, at jeg snart ikke længere skal rende ind i gadesælgere i Hernings gågade. For hvem skal jeg nu give lige så dumme svar tilbage? At gadesælgerene forsvinder er jo både godt og skidt.

Godt fordi der nu bliver ro til forretningerne og kunderne. Men skidt fordi det også slår noget af humoren ihjel.

Enhver gadesælgere, der har mødt mig ved hvad jeg mener. Og som regel stopper de mig kun en gang, eller hvis de står med en ny, sender den nye gadesælgere hen mod mig.

Det bedste våben mod gadesælgere er nemlig humor. At svarer lige så dumt som de spørger.

– Undskyld må jeg spørge dig om noget?
– Det er ligesom for sent at sige nej nu, ikk?

– Må jeg spørge hvor du handler mest?
– Ja.

Venter stadig på han spørger!

– Undskyld har du mobiltelefon?
– Nej bare en meget lang og tynd forlængerledning.

Men de bedste og mest vedholdende gadesælgere er dem fra el-selskaberne.

– Undskyld, hvor får du din strøm fra?
– Stikkontakten.
– Jeg mener hvem betaler du til?
– Netbank.

Der kom en kollega den unge mand til undsætning. Troede hun.
– Min kollega vil bare spørge om du har grøn el.
– Nå det ved jeg ikke. Kan man da få i forskellige farver? Det må jeg fortælle kæresten, det er hende, som maler!
– Nej er din strøm grøn.
– Godt spørgsmål. Jeg tror ikke den er grøn, for lyset fra den er hvidt.

Hold da op jeg kommer til at savne gadesælgerene på godt og ondt.

METTE FREDERIKSENS SVAR PÅ HØRINGSSVAR TIL KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Den 3. juni 2013 skrev Ninna Bek og jeg et høringssvar omkring kontanthjælpsreformen, med de uheldige og utilsigtede (håber vi) konsekvenser som reformen vil medfører.

Udgangspunktet for vores uopfordret høringssvar til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var og er, at vi mener reformen generelt vil ramme de udsatte grupper ekstra hårdt, og de mange personer som kommunerne landet over ikke har ydet den nødvendige hjælp og i stedet parkeret på kontanthjælp i stedet for afklaring og eventuel pension, både midlertidig og permanent.

Vores høringssvar er at finde på denne blog.

Den 8. august 2013 fik vi svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som følger her:

Særligt er det måske værd at bemærke denne flydende sætning: I regeringen mener vi, at kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer og familiemønstre, vi har. Derfor skal samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, gensidigt forsørge hinanden, hvis de har mulighed for det. Betyder det, at alle kan gå på kommunen og sige: “Det er muligt, at der står 21.000 kr brutto i loven MEN beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har selv skrevet uden beløb hvis de har mulighed for det…” i et svar fra omkring kontanthjælpsreformen…? (Bare en tanke)

—– 00 —–

Beskæftigelsesministeriet 8. Aug. 2013

Kære Ninna Bek og Martin Thiemke

Tak for jeres bemærkninger til lovforslaget. Jeg kan godt forstå, at I skriver til mig. Men jeg er ikke enig med jer.

Som beskæftigelsesminister er jeg glad for den grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, som nu er vedtaget. Mange mennesker er lang tid i kontanthjælpssystemet og får ikke den hjælp, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke acceptere – hverken som medmennesker eller som samfund. Alle skal have en indsats og mødes med krav og forventninger om, at de kan udvikle sig og blive en del af arbejdsfællesskabet.

Kontanthjælpsreformen bygger på ret og pligt. Personer på kontanthjælp har ret til hjælp og støtte, men også pligt til at tage en uddannelse eller at arbejde. Samtidig holder vi hånden under udsatte mennesker, der ikke kan endnu. De skal have en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes problemer – både socialt og helbredsmæssigt.

I regeringen mener vi, at kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer og familiemønstre, vi har. Derfor skal samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, gensidigt forsørge hinanden, hvis de har mulighed for det. Når det gælder den gensidige forsørgelsespligt, vil 2014 blive et overgangsår, hvor reglerne kun får halv virkning, så der er tid til at indrette sig efter de nye regler.

Med kontanthjælpsreformen understreger vi en, for mig, helt afgørende værdi: Vi opgiver ingen. Reformen har et klart socialpolitisk sigte, hvor alle får en indsats, og flere kan realisere det potentiale, som alle mennesker har.

I skal have tak for, at i tog jer tid til at skrive til mig. Jeg håber, I kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen