DANIEL TOFT JAKOBSEN – DIN POLITIK HAR KONSEKVENSER

Susannes beretning er beskrivelsen af at være fanget som syg i systemet i flere år, samt at være kastebold. Er det en værdig behandling at man fra systemets side møder syge med mistro? Sundhedsminister Astrid krag siger alle skal mødes med tiltro og respekt. Det er ikke det Susannes historie viser, og den er kun en ud af mange. Først efter en indlæggelse troede kommunen på Susanne. Er det tiltro og respekt?

Susanne Larsen er bare et af de mennesker, der rammes af Folketingets reformiver. Susanne er ét eksempel på at reformerne rammer skævt og rammer alle. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde at, der ville blive holdt en hånd under alle syge. Det er ikke den oplevelse Susanne oplever eller har udsigt til.

Susanne Larsen beretter:
Jeg ved næsten ikke hvor eller hvordan jeg skal begynde, så beklager, hvis jeg formulerer mig rodet.

Siden min tidligste barndom, har jeg haft med socialrådgivere at gøre og været en del af systemet. Både fordi min mor var meget ung og fordi min far var meget voldelig. Derudover ligger der også en række seksuelle overgreb til grund for myndighedernes bevågenhed, mobning i skolen og deraf følgende mistrivsel. Jeg er i barndommen blevet psykologtestet i et væk, været til afhøringer på politistation i sagen om det seksuelle misbrug samt intelligenstestet op til flere gange. Det var så den barndom.

Jeg var bare 17 år, da jeg fik de første symptomer på at være syg og først som 19 årig, fik jeg stillet diagnosen Morbus Crohn. (kronisk tarmbetændelse). Midt i udrednings-forløbet blev jeg gravid og fik mit første barn, kort efter jeg fyldte 19. Det er også i denne periode, jeg for alvor kommer i kontakt med systemet.

Jeg flyttede sammen med mine børns far allerede som 16 årige og som 18 årig påbegyndte jeg med kommunens hjælp, mit første uddannelseforsøg. Et forsøg der gik helt i vasken, grundet min tarmbetændelse brød ud i lys lue og jeg endte med at have det ligesom når man har Roskilde syge, bortset fra, at det hos mig varede 1½ år. På trods af, at jeg var så syg, at jeg dårligt kunne stå på mine ben, blev jeg konstant mistænkeliggjort. Denne mistænkeliggørelse varede lige til en sagsbehandler fra min daværende kommune, tilfældigvis blev indlagt på samme stue som jeg. Herefter var jeg fredet til jeg slev henvendte mig til kommunen og sagde jeg nu var klar til et nyt uddannelses forsøg. Jeg havde da 2 små børn og var ca. 23 år.

Jeg går endnu engang i gang med uddannelse til sosu hjælper og bliver næsten færdig da jeg endnu engang rammes af sygdom. Denne gang af rygsøjlegigtlidelsen Morbus Becterew. Dette er en ret alvorlig gigt-lidelse, idet den også kan gå i hjerte/lunger og den er utrolig smertefuld. Det er værre end at have hekseskud, hvis du/I har prøvet det. Derudover, bliver man i ryggen, som om man var bundet til et kosteskaft – det er ret invaliderende… Jeg må på grund af smerter stoppe med uddannelse og render til den ene behandler efter den anden, og betaler selv af min kontanthjælp, men intet hjælper. Efter diverse medicinske behandlinger og en læge som undervejs mente jeg ikke var fysisk syg men dømte mig som psykisk syg (på trods af røntgen og scanningsbilleder klart viste, at jeg var sammenvokset i knoglerne fra haleben til overlænd). Efter lægeskift fik jeg til sidst biologisk medicin, som bremser nye ledskader men ikke kan gøre noget ved dem jeg allerede har. Derudover halverer den min træthed. Dette er en medicin jeg har fået i snart 10 år.

Fuld af håb kommer jeg, efter eget ønske i arbejdsprøvning, efter det andet uddannelsesforsøg. Jeg vil gerne i arbejdsprøvning for at få afklaret hvad jeg kan, da jeg har den holdning, at jeg må først og fremmest lave det jeg kan, da jeg gerne vil ud af systemet og værre selvforsørgende, så må interessen komme bagefter. Arbejdsprøvningen ender ud i, at det er fleksjob jeg skal og de anbefaler et job, med skiftende arbejdsstillinger som fx lærer eller socialrådgiver. Jeg vil aldrig kunne klare et fuldtidsjob. Dengang havde jeg kun “2 diagnoser”..

Jeg får så lov til, af kommunen, at påbegynde et ret langt uddannelsesforløb i det jeg først skal have HF over 3 år og siden på lærerseminariet, hvilket jeg er rigtig glad og taknemmelig for. Hf ender ud i 4 år grundet fagaflysninger, men jeg føler kommunen er hjælpsomme og at de bakker mig op i mit uddannelsesforløb. Efter endt HF starter jeg på lærerseminariet og de første 3 år går fint.

Men så får jeg konstateret celleforandringer på livmoderhalsen sommeren 2012 og den biologiske behandling bliver stoppet. Dette medføre ud over øget stivhed i kroppen en særdeles udmattende træthed som bedst kan beskrives som den træthed man har, når man er virkelig virkelig forkølet! Jeg får foretaget keglesnit, men det hele kommer ikke med og jeg ender derfor med at få fjernet livmoderen. Jeg har lige fået at vide, at der er kommet nye forandringer, så dette er ikke slut endnu. Det sidste år, er det regnet ind over mig med diagnoser. Ud over de tidligere nævnte, rammes jeg af nyreproblemer (højst sandsynligt medicinsk udløst, og min nyrefunktion er næsten halveret), psoriasis + psoriasisgigt, slidgigt, Sjøgren, fibromyalgi, 5 diskusprolapser hvor af de 3 sidder i nakken og de to af dem trykker på nerverne hvilket bl.a. gør at venstre arm sover det meste af tiden og at jeg ofte har migrænelignende hovedpine, en i brystregion og en i lænden. spinalstenose (nerver i klemme) og rygmarvsforsnævning i nakke og så har jeg sikkert glemt nogle diagnoser.

Jeg har med andre ord rigtig mange smerter hver dag og er så usigelig træt. Jeg har ikke søgt fortidspension da jeg har opgivet på forhånd. Jeg er jo kun 36 år. Jeg må tilstå, at jeg næsten håber på en blodprop i hjertet, af to årsager: enten fordi så er mit liv slut og der er ikke flere smerter, ikke mere uvished om fremtid, ikke flere kampe mod kommune/ uforstående regering eller fordi så kan jeg komme på regeringens liste over alvorligt syge og dermed blive fredet.

Jeg troede jeg sommeren 2013 skulle genoptage min uddannelse og gøre mit sidste år færdig så jeg havde en chance for at få et fleksjob. For uden uddannelse er det helt håbløst. Men den sidste uge i september bliver min revalidering stoppet. Mine nye sagsbehandler (nr. 56 eller sådan noget lignende) har opdaget en fejl, der gør, at jeg ikke kan fortsætte. Jeg er nemlig slet ikke berettiget til et fleksjob, får jeg at vide. Stoppet af revalidering betød, at jeg skulle søge akuthjælp og her er 3 ugers ventetid! Heldigvis har jeg DUKH på sagen, for ellers havde jeg stået helt uden indtægt. DUKH får igennem, at jeg får hjælp i løbet af 5 dage. Akuthjælp er 7400 + boligsikringen. Jeg var så nødt til at tage lån til øvrige udgifter ud over husleje og er nu på kontanthjælp. Med hjælp fra DUKH er der klaget over hele min sag.

Jeg går lige nu i ingenmandsland. Jeg er blevet dybt deprimeret og har faktisk slet ikke lyst til at leve længere. Jeg tager mig selv i at ønske, at jeg blev kørt ned eller at der skete noget andet slemt. Min datter skal konfirmeres til næste år og lige om lidt er det jul og jeg kan slet ikke overskue det. Kære politiker, hvordan tror i helt ærligt det er? Der var intet jeg hellere vil end arbejde men det vil min krop ikke. I hjælper mig overhoved ikke med alle jeres ideer og regler. Jeg har udsigt til endeløse arbejdsprøvninger og rehabiliteringsforløb mm. og hver gang i finder på nyt, så starter det hele forfra.

Jeg ville ønske at det max kan tage kommuner 1 år at visitere en til fleksjob eller pension. Jeg ville ønske at fleksjobs reformen går tilbage til hvad den var før, bare med et loft på, at man max kan tjene fx 350.000 om året for da havde man et liv så tæt som muligt på de raske borgere. Jeg har ikke selv valgt at blive syg, hvorfor straffer i mig og mange andre for det? Er det i virkeligheden med det skjulte formål, at hvis vi presser de syge nok, så begår de selvmord så Danmark kan spare penge? Jeg ville ønske, at syg og kontanthjælpsmodtagere blev delt i hver sin kasse i stedet som nu en fælles. Vi syge, kan jo ikke stå til rådighed på samme måde som en rask kontanthjælpsmodtager.

Hilsen Susanne Larsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s