ANE HALSBOE-JØRGENSEN – DIN POLITIK HAR KONSEKVENSER

Hvornår er nok nok og hvornår skal man sige det var det? Hvornår skal man give op? Som folkevalgt sidder I med mange af svarerne på folks liv, eller retter I sidder med grunden til folks spørgsmål om hvornår man skal sige det var det, og afslutte det hele. Midtb i jeres reformiver har I lavet økonomiske beregninger, men glemt at der er mennesker bag og som statsministeren sagde ”for os handler det ikke om økonomi, men om mennesker” en sætning mange af os direkte opfatter som løgn og latin. For når alt kommer til alt handler jeres reformiver kun om økonomi og ikke om mennesker. Så håber I har svaret på hvornår folk skal sige det var det og give op, for i bund og grund er det jo hensigten med jeres reformiver, ikk.

I vil som folkevalgte gerne sætte befolkningen i kasser. MEN vi er mange, der ikke passer ind i jeres kasser. Og hvorfor ikke, fordi der netop er mennesker bag. Mennesker er forskellige og har forskellige hensyn. Forskellige hensyn kan ikke passes ind i kasser, hvilket er ganske almindelig folkeskolelæredom, med mindre man kun taler økonomi. Og med jeres kasser, der ikke tager hensyn til mennesker, ja så er reformiveren i Folketinget udelukkende økonomi og kassetænkning i kommunerne. Det er Heidi et ganske godt eksempel på. Heidi er for syg til fleksjob men for rask til førtidspension, undskyld mig, her falder Heidi på gulvet mellem to kasser, eller retter hun smides på gulvet.

Heidi Damgård beretter:
En beretning fra Hjertet!

Hvornår er noget, kampen værd? Og hvornår er det på tide at smide håndklædet i ringen, eller ganske enkelt give op? Hvor meget skal der til for at ødelægge en velfungerende familie, med gode uddannelser og et virkelig godt liv? I kan jo starte med at se på min familie! Er det et værdigt liv? Et værdigt liv jeg som mor og kone tilbyder min datter og mand? Et værdigt liv jeg lever dag for dag, med kommunen og myndighederne pustende i nakken på mig? At vide at hver morgen man står op, er det endnu en dag, og at den nok ikke bliver meget bedre end de andre. Udad til, altid at virke overskudsagtig og stærk, selv om man inderst inde er et jordskælv og tsunami i udvikling. Hvornår er det værdigt at vedblive at kæmpe og hvorfor? Er der nogen mening med det?

Er der nogen mening med det? Livet som sygeplejerske, at være noget for andre. Men over de sidste år er det revet fra mig! Mit job og min levevej er smuldret. Jeg er stadig sygeplejerske, men jeg kan ikke udøve min passion i jobbet, kan ikke yde til dagen og vejen, og kan ikke være der for andre, når jeg knap kan være der for mig selv. Jeg presses ud i forsøg, der igen og igen mislykkedes, og nedtur for nedtur står på hvert hjørne. Ikke nok med at ens autonomi tages fra en, så skal der også af andre tages stilling til hvad ens krop og psyke kan magte af opgaver. End ikke når ens helbred siger fra, er det stop nok, til at genoverveje om lovenes opbygning virkelig tilgodeser det enkelte menneske i den situation de nu engang står i. Der tales om medmenneskelighed, det brede fællesskab, sundhed og livskvalitet, men hvor er min plads i det? Hvor er min hylde? Passer ikke i de traditionelle kasser, men dumpes mellem stole.

Indre kaos, tankemylder og træthed. Manglende evne til at være den person og den mor og kone jeg ønsker. Jeg ville elske at kunne magte at lege med min datter hele dagen, gøre rent, lave mad, elske med min mand hver dag, arbejde som et normalt menneske og leve et normalt liv. I stedet er smertehelvede, træthed, minus på overskud erstatningen, og kan jeg være det bekendt?

Det starter d. 11.02.10. En trist kold dag med masser af sne. Store mure af opskrabet sne langs vejene, laver vejene til en bobslædebane. Endnu engang en syg datter, massivt ondt i ørerne, og akut tid ved ørelægen. Jeg vælger, da hun er urolig og ked, meget smerteforpint, at tage plads på bagsædet ved siden af hende. Vi kører ud af lige vej, max 60 i en 80 km zone. En kæmpe isklump spærer vejen. En isklump formentlig faldet af en lastbil. Vi forsøger at undvige. Og pludselig inden vi ser os om, er billen ikke til at styre. Den snurrer rundt som en karrusel og vi ender i grøften.
Jeg har i mellemtiden, irrationelt nok, lagt mig ind over datteren for at beskytte hende (har stadig sele på).
Hele højre side i bilen er trykket, siden hvor jeg sidder. Kun jeg er kommet til skade. Vi konsulterer lægevagten senere på aftenen. Formodet forstrækninger og slag. Smerterne sidder i lænd og nakke…husker det tydeligt.

Omkring en uge efter uheldet opstarter jeg igen mit sygeplejerske job, men jeg har ondt. Jeg har rigtig ondt. Efter at have klaret mig gennem daglige smerter i 5 mdr, mener min overlæge på afdelingen at jeg bør scannes. Halleluja for det. Har også kun kæmpet i de sidste fem mdr for at få den scanning. og her starter så mit mareridt!

Det går slag i slag med operation efter operation for diskusprolapser. Først i lænden, så i nakken, med et implantat, igen i lænden x 2 og til sidst med stivgørelse af mine tre nederste ryghvirvler, i en alder af blot 31 år!
Daglige smerter og hvad der ellers følger i kølvandet på alle operationerne, i form af nervesmerter, føleforstyrrelser m.m. overtager min hverdag. Jeg forsøger gange mange genopstart af arbejde, og sendes også i 3 arbejdsprøvninger, der kun forværre situationen og sender mig afsted mod endnu flere operationer.
Læge på læge, sender kommunen papirer om den massive forværring i min situation/mit helbred. Flere speciallæger udtaler sig til kommunen om, at det de har gang i bør revurderes. Jeg får stationær diagnoserne, med et tvist der hedder forventelig forværring! Deres egen kommunale læge udetaler, at massiv nedsat arbejdsevne må forventes.
Men lige lidt hjælper det.
Diagnoserne hober sig op:
– kronisk hovedpine
– Piskesmældslæssion
– kronisk hjernerystelse
– svær depression
– svære føleforstyrrelser og styringsbesvær
– selvlevende ben i form af sprælske muskler/aktive 24.7
Her til kan tilføjes i forvejen kroniske diagnoser som:
– immundefekt
– endometriose

I Juli mdr 13 sker der også en massiv opblusning i mit endometriose, der fører til fjernelse af livmoren.

Trods de klare meldinger fra læge på læge, og de tydelige synlige gener, fastholder kommunen at afslå min ansøgning om førtidspension. De mener at da jeg ikke har gennemført en arbejdsprøvning, er jeg ikke afklaret nok! jamen jeg har jo ikke kunnet gennemføre, grundet forværring og ny operation, til trods for massive skåne hensyn og blot 2 timer 3 gange i ugen.

Hvad er det så de vil? kan man tænke….

Vi anker deres afgørelse… eller det tror vi, vi gør! For det viser sig her i starten af november, at kommunen ikke har sendt vores tydelige klage over deres afgørelse videre til ankeklagenævnet! en farce i sig selv starter her! Mit humør tager endnu et dyk, og kommunen har endnu engang formået at trampe på en der ligger ned.

Nå men hvis det ikke er førtidspension, er der kun en reel løsning tilbage = flexjob. Men kommunen mener jeg er for syg til flexjob, og for god til førtidspension = falde mellem to stole. Jeg passer ikke ind i deres kassetænkning, så trods love osv er jeg nu endt på kontanthjælp.

Endnu et massivt slag i ansigtet!
Ikke nok med mit det fysiske og psykiske er til rendestenen – så vil de også nu forsøge at smide os fra hus og hjem!
Min mand i lære og jeg på kontanthjælp….puha… fra liv i sus og dus til kreditorer…pga et trafikuheld og efterfølgende sygdom. Så nu er det psykiske for alvor brudt ned. Svær depression og ikke det store lyst til livet! Trække på familie og venner for ikke at miste hus, hjem og alt af værdi man selv har spinket og sparet, arbejdet og gjort alt for at få, forsvinder og smuldrer mellem ens hænder!

Hvad der sker er stadig uvist! Dateret 22.11.13

Mange hilsner Heidi

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s