SÅDAN VIL CHRISTIANSBORG TAGE HÅNDEN UNDER DE PSYKISK SYGE

Og jeg grimmes ved tanken om det. Jeg må formode at ingen af vores folkevalgte har en opdaget diagnose, eller ikke er blandt den tredjedel af befolkningen, der er i kontakt med psykiatrien som pårørende. Og hvis der er så fatter jeg ikke en skid af deres politik. Nå ja ikke udover ”først pisser vi på jer, og så siger vi, at I lugter”.

Nu kommer det nok ikke som en overraskelse for mange, eller gør det. Hver gang vi i Danmark bruger en krone på fysisk sygdom bruger vi under 25 øre på psykisk sygdom, ja du læste ikke forkert det er rigtigt, der står UNDER 25 ØRE. Og hvorfor? Tja, systemet for fysisk syge kender deres budget fremad fordi behandling af fysisk syge er en del af finansloven, hvorimod psykiatrien kun kender den budget et år frem da der skal søges af satspuljemidlerne. Derved er der ingen garanti for nogen behandling, eller nogen værdig behandling af psykisk syge.

Et af de områder, der er meget vigtige i psykiatrien er terapi, ene-, familie- og gruppeterapi. Alle med bare lidt kendskab til psykiatrien ved at skal noget gøres hurtigt inden for psykiatrien, skal det gå langsomt. Netop derfor blev jeg mere eller mindre rystet i mine grundvolde, både som menneske og som pårørende, at få henvendelser om den katastrofe vores folkevalgte politikere har gang i over for psykisk syge i gruppeterapi. Jeg var, og er stadig lamslået over den manglende viden vores folkevalgte åbenlys har om psykiatrien. For ellers må det direkte bygge på direkte ondskab.

I forbindelse med flex og førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen, har vi flere gange hørt vores politikere sige at det er fordi de svage og syge skal hjælpes bedre.

En patient har i snart 2½ år gået i gruppeterapi, for at få det nemmere. I denne uge kommer psykologen så og fortæller at der er en ny lov, som ændrer på vilkårene få sådan terapi. Den nye lov kommer til at betyde at psykisk syge fremover kun kan gå i terapi i to år, hvis der er en psykolog tilknyttet gruppen, og kun i et år, hvis der to psykologer tilknyttet.

Efter denne periode skal man som psykisk syg afsluttes, ligegyldigt om man er færdig behandlet eller ej. Dette er virkelig en forringelse af psykisk syges vilkår, og helt i strid med hvad vores folkevalgte på Christiansborg ellers går rundt og flotter sig med i varme ord og luftkasteller.

For de psykisk syge, som har været i gruppeterapi længere end de to år, når reglen træder i kraft, vil der være en overgangsperiode, hvor de skal afsluttes. Ikke nok med at et folketingsflertal i deres reformiver har vedtaget, at man ikke kan blive kronisk syg FØR man er fyldt 40 år og helst heller ikker EFTER. Nu er det også besluttet at man KUN kan være psykisk syg i to år, og ellers er det lort-i-dåse, for at skrive det på en yderst pæn måde. Tænk at trække hjælpen tilbage for psykisk syge. Tænk hvis samme folketingsflertal lavede den samme regel for fysisk sygdomme. Det er uanstændigt at behandle syge på denne måde.

Som en skrev til mig om vores folkevalgte: ”Kan de snart finde flere steder at spare på de nederste i samfundet. Det var snart nemmere at sige: hvis du er syg længere end sygedagpengeperioden varer, så er vi desværre nødt til at aflive dig, for så er du ikke længere et aktiv for samfundet”.

Hvis bare en af vores folkevalgte kender lidt til psykisk sygdom, og som har stemt for den nye lov, håber jeg virkelig vedkommende er skide stolt af sådan en gang lort, for vi skal huske at de folkevalgte IKKE holder igen eller går forrest når det gælder besparelser. Det er vist det Mette Frederiksen og Astrid Kragh kalder at tage hånd om de syge. Samtidig fatter Astrid Kragh, som sundhedsminister, ikke at psykisk syge føler sig mødt med mistillid… Jamen Astrid slip computeren og lad kronikerne i avisen ligge en tid og tag dig af det du er valgt til.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s