LISBETH BECH POLULSEN – DIN POLITIK HAR KONSEKVENSER

Mange svage elever rammes af jeres folkeskolereform, gennemtvunget efter regeringsindgreb i lærerkonfkonflikten i foråret. Anderledes kan det ikke se ud udefra. Men også mange stærke elever rammes negativt. Jeg må indrømme at være glad for jeg ikke har børn, for hvad er det vi byder dem fra små? En tralv og stresset hverdag hvor allt skal være eksperter i alt, ren utopi fra folketingets side. Ingen hverken kan eller skal være eksperter i alt. Og børn skal være børn, en barndom, jeg vil mene folkeskolereformen har fjernet muligheden for.

Ja, der skal tages hensyn til svage og stærke elever. Det er jeg opvokset med, ellers sad jeg ikke her, for tidligere politik, ville have haft mig anbragt på lukket institution. Hvorfor? Fordi jeg var en af de svage elever, der gik i normalklasse, men med ekstra ressourcer i form af ekstraundervisning og ved fravalg af sprog, tysk. Nej jeg er heller ikke blevet ekspert i alt, men ekspert i mit liv. Og underligt nok en med mange meninger.

Uden de ekstra ressourcer vil folkeskolereformen tabe de svage elever, eller retter kasserer dem, samtidig med at de, uden at ville det, trækker de ressourcestærke elever ned. Er det hensigten med folkeskolereformen. Og endnu engang, hvor er jeg glad for ikke at have børn, der skal opleve nutidens folkeskole, for med udgangspunkt i mig, ville de blive smidt ud i rendestenen af jer.

Min beretning:
Regeringen kom med en folkeskolereform, med flere timer til eleverne om ugen og engelsk fra første de små klasser. Jeg vil ikke dømme arbejdet med reformen eller dens indhold, for der er både plusser og minusser ved den, som ved alt andet. Der er fordele ved at kunne flere sprog, i en verden med større krav og forventninger til viden, men hvem stiller disse forventninger om vores kunnen? Er de ikke os selv? Men flere sprog kan ikke stå alene uden, unødigt, at tabe børn med mindre kunnen på gulvet fra starten. Det vil også kræve at de ekstra timer bliver brugt på lektiehjælp og ekstraundervisning for børn med behov for det.

Det er denne generalisering jeg vil advare mod, med en lille virkelig historie om drengen, der skulle have været anbragt på institution fordi han ikke passede ind i systemet.

I 1973 kom en lille dreng til verden og skulle til at lærer verden og livet at kende. Han var ikke som de andre babyer og ifølge hans forældre var der noget galt. Han reagerede ikke på lyde, holdt ikke selv sin krop som andre babyer og begyndte ikke at snakke som andre børn, men forsøgte ihærdigt. Han var mere eller mindre bagud på alle punkter. Hans forældre gik jævnligt til lægen med drengen, og fik det svar at man ikke må sammenligne en storbror og lillebror eller sine børn med andre børn. Da drengen var omkring 4 år, erkendte systemet, at der nok var noget galt. For der kunne drengen stadig ikke snakke særlig godt, og kunne ikke mange udtalelser. Men klarede sig med tegn og lyde, omat var tomat, ælk var mælk, samt en del mundaflæsning. Stadig reagerede drengen ikke på lyde, hverken tale med mindre det var med øjenkontakt, eller på lyde i trafikken.

Drengens forældre fik at vide det måtte være noget adfærdsrelateret og at drengen nok ikke ville kunne klare sig i hverken børnehave eller skole. Der skulle overvejes en familiepsykolog inden skolestart senere, for der måtte være noget galt i familien. Nu ville det sådan, at den lille drengs mor havde en veninde som havde en søn på samme alder som drengen. Venindens søn var født døv og med fælles hjælp og drengens mors stædighed, fik de drengen undersøgt på hørerinstitut, og vupti, hvad drengens mor altid havde sagt, så var der noget galt. Drengen var dybt tunghør, trods systemets ”viden” var drengen født næsten døv. Man havde bare ikke undersøgt drengen grundigt nok fra starten. Det var ikke adfærdsproblemer eller problemer i hjemmet, der gjorde drengen ikke var som alle andre. Men når drengen ikke kunne hører lydene, hvordan skulle han så kunne udtale dem?

Nu begyndte en kamp mod systemet. Drengen var begyndt i børnehave, hvor pædagogerne var særlig opmærksomme på den nedsatte hørelse og der blev sat ind med talepædagog og derved også meget ”undervisning” i børnehaven og om aften med forældrene. Der var mange opgaver for drengen og hans forældre med at lærer udtale og mundaflæsning. Der blev spillet mange vendespil og øvet udtale efter billeder i ugeblade og fra reklamer. Takket være sin døve ven lærte drengen også lidt tegnsprog

Folkeskolen blev privatskole. Det blev vurderet, at drengen havde bedst af at springe børnehaveklassen over og koncentrer sig om at blive bedre til at tale. Der blev i løbet af skoletiden sat ind med ekstra danskundervisning i det meste af skoletiden, dog uden udvidet skoletid. Det var ekstra danskundervisning, mens de andre i klassen havde engelsk- eller tyskundervisning. Engelskundervisningen blev fulgt i den udstrækning drengen kunne og tysk blev droppet helt, og energien lagt på det danske. Set med det udgangspunkt, at drengen ikke ville kunne gennemfører en almindelig skolegang, tja, så gik det vel meget godt for ham. Han gennemførte da, selvom det ikke var på udvidet niveau.

I en alder af 15-16 år var det først at drengen var begyndt at tale rent og hørertræningen havde hjulpet rigtig meget. Nu var der ingen, der tænkte på, at han ikke ville kunne klare sig på arbejdsmarkedet som systemet mente inden drengen startede i skole. Han skulle jo bare have været anbragt på døgninstitution. Ok, alle var klar over det ikke var gymnasiet eller universitetet drengen skulle kaste sig ud i af uddannelser. Det skulle nok være noget med håndværk, for det skulle/kunne ikke blive noget hvor drengen, nu en ung mand, skulle bruge sproget, hverken i tale eller skrift. Samfundsfag kunne nok heller ikke komme på tale, da den unge mand næppe ville kunne deltage i samfundsdebatter.

Jeg vil slutte af med hvordan det er gået drengen:

Han blev kasseret, og trak frinummer, til værnepligt på grund af hørelsen. Lægen turde ikke tage ansvaret for at den nu unge mand ikke overhørte en granat eller en kampvogn, men han klarede sig fint med ikke at blive soldat.

Som næsten 18-årige gik han aktivt ind i ungdomspolitik og var politisk aktiv i over 16 år, indtil han så der ikke var den store forskel på partierne, og at han var for rød til blå blok og for blå til rød blok. Uden for partierne kunne han også mere frit sige sin mening i læserbreve og i debatter i forskellige sammenhæng.

Han er uddannet teknisk assistent, byggetekniker og på grund af manglende arbejde efter endt uddannelse tog han et par år med ufaglærte jobs inden han blev uddannet social- og sundhedshjælper og i 2006 blev færdig som social- og sundhedsassistent. Alle uddannelser blev taget uden ekstra undervisning, dog blev engelsk stadig holdt på grundniveau. Han arbejder i hjemmeplejen og har været TR for sine kollegaer, hvilket folketingets reformiver har sat en stopper for.

Fritiden bruger han aktivt i debatter, både i aviser og på nettet, og af og til får folketingsmedlemmerne en ”opsang” med hans meninger på mail. Særligt udsatte og svage grupper er hans mærkesag. Han er aktiv på Twitter og Facebook.

Engelsk er stadig ikke den stærke side og sproget kan stadig drille. Men ikke mere end han siger sin mening og så må folk tage ham som han er eller lade være.

Så fra at ”skulle være anbragt og ikke kunne klare sig” er det vel gået meget godt for ham. Men stor stædighed fra hans forældre, som vist er gået i arv.

Jeg vil sige om folkeskolereformen, at det er fint med engelsk også fra de små klassetrin. MEN det kræver, at systemet ikke overser børn som drengen, og tager forældre alvorligt fra starten. Vi skal huske på at vi ikke alle skal være eksperter i alt. Det er også fint med ekstra timer, særligt hvis de bruges på ekstraundervisning eller lektiehjælp. Jeg ser bare en stor risiko for at børn som drengen i denne historie vil blive tabt på gulvet i fremtiden, fordi vi alle skal være tosproget og eksperter fra barndommen.

Tænk på at drengen i denne virkelige historie kunne være dig eller et af dine børn. Men det var mig. Og jeg frygter, at børn som jeg, vil blive tabt på gulvet, fordi vi alle i fremtiden skal være tosproget og eksperter i næsten alt fra barndommen for at passe ind.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s