VENTETID KAN KOSTE LIV – ER UDREDNINGSGARANTIEN LØSNINGEN?

Fire ud af landets fem regioner lever ikke op til udredningsgarantien på en måned, hvilket kan få alvorlige følger for den syge. Det er jo ikke uden grund, at der er lavet en udredningsgaranti, eller er det? Er regionerne klar til at leve op til garantien og gearet til det. Jeg tillader mig at tvivle.

Man kan også stille spørgsmålet om udredningsgarantien er god nok som den er. Dette kan jeg godt tvivle på, idet hvis den havde været der for få år siden havde jeg siddet her med en alvorlig diagnose, vel at bemærke en forkert diagnose. Ikke alle udredninger kan ske på en måned, selv var jeg gennem et 15 måneders forløb, før det viste sig ikke at være alvorligt. Men der er alvorlige sygdomme hvor tid koster unødig frygt og angst.

I denoffentlige.dk siger Hjerteforeningens formand at det i sidste ende kan koste hjertepatienter livet og som minimum koster unødig frygt hos patienterne. Foreningen har kendskab til at patienter venter i måneder på den første og vigtigste undersøgelse.

Gang på gang hører vi som borgere ellers det modsatte fra politisk side, at ventetiderne ikke koster menneskeliv eller kommer til det. Jeg tvivler stærke på at udredningsgarantien er løsningen for at løse ventetiden. Derimod er jeg sikker på at døgnbemandet behandling på sygehuse kan være løsningen, og døgnbehandling mere end i dag. Jeg mener bare, hvorfor ikke lave planlagte operationer, undersøgelser og behandlinger om natten i det offentlige. Patienterne bliver ikke hurtigere eller mere raske af at undersøgelsesrum og operationsstuer lukkes ned fra aften til morgen, tværtimod og ventelisterne vokser. Er det ikke i vores alles interesse, at patienter kommer gennem et behandlingsforløb så hurtigt som mulig, både arbejdsmæssigt, behandlingsmæssigt og samfundsøkonomisk? Og jo jeg ved godt det kræver flere varme hænder.

De varme hænder er der, hvis ikke de forskellige faggrupper bekriger hinanden. SoSu’er er der nok af til sygehusene, hvis regionerne stoppede med at smide dem for porten. Mange sygplejesker klager over skrivebordsarbejde i stigende omfang, mange uddannes til ledighed. Jamen lad hver faggruppe passe deres opgaver tværfagligt, lad SoSu’erne komme til at passe patienterne døgnet rundt, få sygeplejskerne ud på gangene og stuerne og få lægerne og andet personale til at arbejde om natten også, som om det var om dagen.

Vi har som samfund rigtig meget og dyrt sygehusudstye stående ubrugt det meste af tiden, inaktivt. Dette er ikke gavnligt for patienter, pårørende og samfundet. Indtil vi forstår at udnytte vores udstyr optimalt, tror jeg ikke på udredningsgarantien har nogen gavnlig effekt.

Det gælder på alle områder i sundhedsvæsnet, at vi bør se døgnet som en helhed og en løbende levende proces. Hvorfor ikke have planlagte psykologsamtaler om aften og natten? Der er i øvrigt en anden sidegevindst, der kunne spares arbejdstid for pårørende, som i dagstimerne skal tage fri eller ferie og der er mange med psykiske lidelser, der har det mest skidt om aften og natten. Hvorfor ikke bruge tiden fuldt ud? Er der faggrupper, som ikke ønsker at arbejde om aften eller natten? Jeg tvivler, men det er stadig et spørgsmål om at se helheden.

Ok. Inden forældre skyder mig i skoen med børnepasning. Ja så er det en del af helhedsbilledet. Men for enlige forældre kunne en løsning jo døgnåbne pasningsmuligheder, hvor børnene kan overnatte. På sygehuse kunne det være et par passende soverum, tv- og legestue og passende personale.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s