TIDLIGERE KONTANTHJÆLPSKAOS I HERNING KOMMUNE

Da min kæreste gennem en årrække har været syg med psykiske lidelser og er faldet ud af sygedagpengesystemet er hun placeret på kontanthjælp. Dette fik os sidste sommer til at kontakte Herning Kommune omkring kontanthjælpsreformen. Ville vi blive ramt af gensidig forsørgerpligt, hvor meget og ikke mindst hvordan?

Svaret fra Herning Kommune var ganske tydeligt: Ja I bliver ramt og alt i din løn, ekstravagter, tillæg, pension bliver medregnet. Kort sagt ALT. I må max have brutto 21.000 kr med ALT om måneden.

Dette fik mig faktisk til at overveje mit job, idet jeg både var tillidsrepræsentant og elevvejleder for social- og sundhedsassistentelever på mit arbejde. Men jeg er glad for mit arbejde. Dog blev en opsigelse hurtigt skrevet, liggende klar ved behov, idet en kontanthjælpsmodtager og dagpengemodtager ikke bliver berørt. Opsigelsen er endnu ikke kommet i brug, da jeg er glad for mit arbejde, og mener det er den bedste løsning også samfundsmæssigt.

Nu har min kæreste mere end svært ved at overskue en hverdag. Dette blev ikke bedre med udsigten til 2014, slet ikke med en mere eller mindre passiv kommune. Hun får hjælp to gange om ugen til at få en dagligdag op, kaldet bostøtte, som er en psykologisk støtte. Der åbnede der sig et nyt spørgsmål, hvad med den praktiske hjælp? Igen en tur på kommunen med et klart svar tilbage: Jamen når I bliver ramt nedsættes den praktiske hjælp for siden at forsvinde, da din kæreste så er ude af systemet.

Ok. Nu var det ikke kun økonomi, men i særdelshed et spørgsmål om at bevare den praktiske støtte og fremtidig udredning. Derfor blev der regnet og regnet sidste sommer. Hvordan kunne vi klare det økonomisk og samtidig sørge for min kæreste ikke blev tabt på gulvet? Hurtigt resultat max 21.000 med ALT, ferie, tillæg og pension, betød en ændring i min ansættelse fra 35 timer til 29 timer og uden tillidsfunktion, vejlederfunktion. Arbejdet godkendte heldigvis min anmodning og satte alt i gang for ny arbejdsplan.

En anden løsning ville være at flytte fra hinanden. Hvilket ville blive dyrere for samfundet, hvilket vi ikke ønskede. Det ville betyde vi hver for sig kunne søge flere forskellige økonomiske tilskud.

Derfor blev der taget kontakt til Folketingets medlemmer og der blev sendt en pressemeddelelse ud om det. For mig at se kunne, og kan det stadig, ikke være rigtigt man ikke kan få et klart svar. Og jeg tvivlede da stærkt på at reformen var lavet for at ramme os, der arbejder og fratage de syge den praktiske hjælp. Meget logisk var næsten ingen politikere enige med mig udover Enhedslisten.

Som Herning Kommune pænt sagde: Så må du jo gå ned i tid eller sige dit job op, hvis din kæreste forsat skal have praktisk hjælp fra 2014.

Herning Folkeblad/aoh.dk samt Radio Midt bragte vores historie. (Se link). Nu ville flere politikere se på sagen. De havde aldrig hørt om det ville ramme os på arbejdsmarkedet på den måde. Hvilket jo beviser de ikke vil se de negative ting af deres beslutninger. Vores lokale DF’er nævnte sagen i folketingsgruppen hvorefter intet er sket (August 2013) og den lokale socialdemokrat orienterede deres socialordfører som ville kigge på sagen, men tvivlede på andre end socialdemokratiet ville være med til ændringer, der friholdte kroniske syge, heller ikke her er der sket noget.

Efter omtalen i avisen, skiftede Herning Kommune igen mening, nu ville vi blive ramt uanset om jeg gik ned i tid eller ej. Derfor hurtig kontakt til arbejdet om at forsætte uændret, da intet var underskrevet. Endnu en gang var opsigelsen mere end meget løs, dog besluttede jeg at forsætte, idet den praktiske hjælp ville forsætte.

Resultatet var, at de tillæg jeg før fik udbetalt nu bliver afholdt som frihed og at jeg er stoppet som tillidsrepræsentant på grund af dettes tillæg, dermed er der stort set kun min grundløn tilbage.

Da Avisen.dk forleden skrev om et par, der fik forskellige svar fra Herning Kommune omkring kontanthjælp er det derfor ikke det første eksempel. For mig at se sejler reformen rundt i kommunerne, for Herning Kommune er jo ikke den eneste, der ikke kan hitte rundt i den.

Tilbage står de syge borgere, som kommunerne – gennem mange år hovedløst – har placeret på kontanthjælp, ude af øje og ude af sind, samt os pårørende uden nogen form for retssikkerhed, idet kommunerne jo nok altid vil sende en tvivlssag til Ankestyrelsen, som Herning Kommune har gjort med parret forleden. Derved kan kommunerne bevidst trække sagerne i langdrag før der ligger en afgørelse. Dette kun til gene for borgerne.

image

Herning Folkeblads /AOH.dk’s omtale 2013
Ny lov tvinger ham ned i timer: http://aoh.dk/artikel/ny-lov-tvinger-ham-ned-i-timer
Politikerne vil kigge på Martin Thiemkes sag: http://aoh.dk/artikel/politikere-kigger-p%C3%A5-kontanthj%C3%A6lpssag

Reklamer

KONTANTHJÆLPSKAOS I HERNING

Avisen.dk bragte i tirsdags en artikel om kaos i kommunerne, omkring hvor stor formue samlevende må have i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Dette er åbenbart ikke det eneste sted kontanthjælpsreformen pænt skrevet sejler.

Også ved kapitalpension hos samlevende ved kommunerne ikke deres eget råd, således har et par i Herning Kommune fået tre forskellige svar på samme spørgsmål.

Herning Kommune erkender at den ikke ved hvordan reglen om pensionsformue virker med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar i år. Hvor gensidig forsørgelsespligt for samlevende blev indført – efter næsten samme regler – for ægtepar. Kontanthjælpen er nu afhængig af samlevendes indtægt men forskellige ting adskiller reglerne for samlevende og ægtepar. Disse ikke ens regler og overgangsordningen for samlevende i år, har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen åbenlyst ikke oplyst kommunerne godt nok om, idet der ellers ikke ville være en sø som kontanthjælpsreformen sejler rundt i uden retssikkerhed for samlevende par.

I sagen om kapitalpension fra Herning Kommune har den samlevende 200.000 kr i kapitalpension og ingen anden formue. Dette har medført at Herning Kommune i første omgang medregnede kapitalpensionen, hvilket parret klagede over. Kommunen undlod derefter at medregne kapitalpensionen og har siden skiftet mening og medregner den igen og har sendt sagen til Ankestyrelsen. Dermed får parret under halv kontanthjælp.

Avisen.dk har undersøgt reglerne hos ankestyrelsen, der endda ikke er særlige uklare da Ankestyrelsen oplyser at, reglerne for pensionsformue først får virkning fra 1. juli i år og kun for pension over 100.000 kr. og avisen.dk forsætter ”Det betyder, at Herning-borgeren faktisk har fået forkert afgørelse og burde have højere kontanthjælp”.

Som borgere, og som samlevende, står man faktisk uden retssikkerhed overfor kommunerne omkring kontanthjælpsreformen på mange punkter. Så meget at vi mere eller mindre selv skal være sagsbehandlere, jurister og samlevende.

Derfor bør det være et krav, at er kommunerne det mindste i tvivl, så skal afgørelsen være til borgernes fordel, også selvom det eventuelt vil koste kommunerne lidt økonomi.

Det er dog ikke første gang Herning Kommune er kommet med flere svar på samme spørgsmål til borgere, mere om det senere i ”Tidligere Kontanthjælpskaos I Herning.”

http://www.avisen.dk/touch/nyt-koks-kaerester-faar-tre-svar-i-samme-sag_256261.aspx

25 PROCENT PÅ KONTANTHJÆLP ER PSYKISK SYG

Hvad vi som pårørende, og hvad psykisk syge, har vidst og sagt gennem mange år er nu blevet mere eller mindre bekræftet. Rigtig mange med en eller flere psykiske sygdomme er placeret på kontanthjælp. Hele 25 procent af landets kontanthjælpsmodtagere er der tale om. Politiken kunne således skrive d. 18 at: ”en analyse viser, at en voksende del af kontanthjælpsmodtagerne har helbredsproblemer – især psykiske og psykiatriske problemer” og forsætter: ”faktisk er det hver fjerde person på kontanthjælp, som enten er i behandling på et sygehus eller får receptpligtigt medicin for psykiske lidelser”.

Tallet 25 procent kommer bag på forskerne, der har lavet analysen. Det kan dog undre mig en del, da det i mange år har været ”en offentlig hemmelighed” at kommuner landet over mere eller mindre har brugt kontanthjælp som opbevaring for kronisk syge, især psykisk syge. Så at tallet kan komme bag på forskerne undre mig, jeg havde nok forventet tallet, 25 procent, havde ligget længere oppe.

For mig at se, bekræfter det dog bare, at gruppen af psykisk syge bliver fejlplaceret på kontanthjælp, hvor de ikke får den nødvendige ro til deres behandling men udsættes af politikerne for et stadig stigende og unødig pres, hvilket også påvirker deres pårørende. Mange af de psykiske syge kæmper i forvejen en meget hård kamp for at få en så normal hverdag som muligt. Dette sker ofte med støtte fra de nærmeste pårørende, der ofte også har arbejde ved siden af. Når de psykisk syge presses unødigt hårdt, vil de ikke kunne have krafter til deres hverdag også, hvilket så bliver presset over på de nærmeste pårørende. Derved risikerer samfundet en ond cirkel, nemlig ved at presset på de pårørende stresser så meget, at de ikke kan passe deres arbejde og selv bliver sygemeldt. Dette er hverken godt for de syge, de pårørende eller for samfundet. MEN jeg ved godt, at det er en vinkel, man ikke må indtage sådan rent politisk. Om ikke andet er den meget uønsket fra politisk side har jeg erfaringer med. Men for mig er det bedre at forebygge end at helbrede. Det er bedre for de enkelte mennesker bag tallene og for samfundet i helhed.

Professor på Institut for Folkesundhed, Finn Diderichsen, siger også til Politiken at forskerne bag analysen er overrasket over hvor syg gruppen er og mener ikke at det sundhedsfaglige fylder nok i kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen. Dette er beskæftigelsesministeren, Mette Frederiksen, ikke enig i og mener tallet viser, at man kan blive syg af at være på kontanthjælp og forsvarer kontanthjælpsreformens vedtagelse på denne måde. Det er ingen hemmelighed, at netop Mette Frederiksen, er en af de politikere, som er uenig med mig i, at det er bedre at forebygge frem for at helbrede. Endda så uenig at opslag blev slettet på Facebook og efterfulgt af en blokering af mig. Men dét giver også grobund for en god dialog.

Jeg giver gerne Mette Frederiksen ret i at man kan blive syg af at være på kontanthjælp. Men der ophørte enigheden også, da jeg mener psykisk syge, fejlplaceret på kontanthjælp, bliver mere syge. Dette ikke ud fra jeg er læge eller sådan noget, hvilket jeg ikke er, men ud fra mit virke som pårørende. Ikke alle psykisk syge kan blive raske, slet ikke med multidiagnose, der kan dog behandles af hensyn til livskvaliteten, hvilket ikke er ensbetydende med arbejde eller uddannelse.

Mette Frederiksen mener, at de nye ressourceforløb er vejen frem for de syge. Men det hjælper jo ikke, når kommunerne ikke opretter dem, og for mange psykisk syge er disse ikke nok, da selv ressourceforløb ikke nødvendigvis giver den fornøden ro og tid til behandling af den syge. Derudover er der jo også gentagende beskrivelser på de sociale medier, af at kommunerne helst ikke opretter ressourceforløb i det omfang, der er nødvendigt.

Det er på tide at politikerne vågner op og udviser den tillid de siger, at der skal udvises over for de psykiske syge og os pårørende. Denne tillid er mild sagt IKKE til stede i systemet i dag, hverken fra politisk side eller systemets side.

http://politiken.dk/indland/ECE2212474/hver-fjerde-paa-kontanthjaelp-er-psykisk-syg/

BENT BØGSTED – DIN POLITIK HAR KONSEKVENSER

20 år som syg på kontanthjælp, uden afklaring men med rundtur igen og igen. Nu har et flertal i Folketinget fjernet eksistensgrundlaget. Var det det I stemte for i salen, var det dét I kaldte socialt ansvarligt? Løsningen er blandt andet som Erik skriver: ”Det vi kan gøre, det er at flytte fra hinanden eller at sælge huset og finde en bolig, som koster 3-4k dkk om måneden og så vil vi alligevel have et rådighedsbeløb, som er langt mindre, end det, regeringen har stillet til familier.” Er det det I, som folkevalgte, er stolte af og kan stå inde for?

Erik beretter:
Hej,
Jeg og min kæreste, som er kontanthjælpsmodtager og 41 år gammel, bliver ramt af kontanthjælpsreformen.
Kæresten har været i kontanthjælpssystemet i ca. 20 år. I løbet af de 20 år har hun forsøgt adskillige gange at klare et arbejde og/eller revaliderings forløb.

Hun har en diagnose fra psykolog, som tyder på social angst og depressioner. Hun er i det hele taget skrøbeligt og har derfor svært ved at komme igennem systemet hos kommunen. En blanding af hendes 20 års erfaring i kontanthjælpssystemet og hendes psykiske tilstand gør det næsten umuligt for hende at komme ud af systemet med revalidering, ressourceforløb eller andet. Der skal meget lidt til før hun føler krænket af de offentlige ansatte. Sagsbehandlere og andre konsulenter hos det offentlige har ikke kompetencerne til at tackle en person med psykiske lidelser.

Vi prøver alligevel at få noget op at stå, men chancen er utrolige lille og der skal meget til fra kommunens side – og det vil de ikke være med til, for de mener, at den måde de gør det på, er den rigtige.

Det gør, at vi, som kærestepar, formentlig ikke kan klare os mere indenfor 6 måneders tid. Efter denne periode er vores sparepenge brugt og kan jeg, som lønmodtager, ikke forsørge mig selv, min kæreste og hendes datter (som ikke er min) på 12 år.

Jeg kan ikke klare al vores udgifter og få mad på bordet samtidig.

Derfor bliver vi nød til at gør noget indenfor 6 måneder. Kommunen kan ikke hjælpe os tilstrækkeligt, således at vi ikke skal regne med at min kæreste kommer ud i et ressourceforløb.
Det vi kan gøre, det er at flytte fra hinanden eller at sælge huset og finde en bolig, som koster 3-4k dkk om måneden og så vil vi alligevel have et rådighedsbeløb, som er langt mindre, end det, regeringen har stillet til familier.
Så det eneste, der kan redde os økonomisk, er at flytte fra hinanden. Vi er, i sidste ende, tvunget (!!) til det.

Hun ville måske kunne klare op til 8 timer om ugen (baseret på tidligere praktik erfaring), så det hele er ikke fordi hun ikke vil eller kan. Hun vil faktisk rigtig gerne! Det er systemet og kommunen, som gør det umuligt og modarbejder.
Reformen, som tager hendes penge, fordi vi elsker hinanden, gør det heller ikke lettere. Vi føler dens pres at pengene ryger. Min kæreste føler, at det er hendes skyld, vi ikke kan klare os økonomisk. Chancen for, at hun nogensinde kommer tilbage på arbejdsmarkedet, er blevet endnu mindre efter reformen. Det har modsatte virkning for os. Det har det for mange, ikke kun for os.

Vi var lykkelige sammen, trods den lave indtægt da hun stadig fik fuld kontanthjælp. Vi havde et rådighedsbeløb lige på grænsen, men vi klarede os.
Reformen har lagt enormt pres på vores velfærd i familien. Datteren kan mærke det og er bekymret om konsekvenserne. Hun kan regne ud, at det kommer til at have en betydning for os sammen.
Reformen har ikke gjort andet end dårligt for os. Vi prøver at klare os. Vi gør alt vi kan. Men vi kan ikke mere end det her.

Min største håb er, at man begynder at indse, at tage pengene fra de svage gør dem ikke stærkere. Tværtimod. Det gør dem ikke til at blive rask. Tværtimod.
Jeg håber, at de kommunale politikere, eller regering har lidt menneskelighed tilbage og gør det eneste rigtige.

Med venlig hilsen,
En partner til en kontanthjælpsmodtager