BENT BØGSTED – DIN POLITIK HAR KONSEKVENSER

20 år som syg på kontanthjælp, uden afklaring men med rundtur igen og igen. Nu har et flertal i Folketinget fjernet eksistensgrundlaget. Var det det I stemte for i salen, var det dét I kaldte socialt ansvarligt? Løsningen er blandt andet som Erik skriver: ”Det vi kan gøre, det er at flytte fra hinanden eller at sælge huset og finde en bolig, som koster 3-4k dkk om måneden og så vil vi alligevel have et rådighedsbeløb, som er langt mindre, end det, regeringen har stillet til familier.” Er det det I, som folkevalgte, er stolte af og kan stå inde for?

Erik beretter:
Hej,
Jeg og min kæreste, som er kontanthjælpsmodtager og 41 år gammel, bliver ramt af kontanthjælpsreformen.
Kæresten har været i kontanthjælpssystemet i ca. 20 år. I løbet af de 20 år har hun forsøgt adskillige gange at klare et arbejde og/eller revaliderings forløb.

Hun har en diagnose fra psykolog, som tyder på social angst og depressioner. Hun er i det hele taget skrøbeligt og har derfor svært ved at komme igennem systemet hos kommunen. En blanding af hendes 20 års erfaring i kontanthjælpssystemet og hendes psykiske tilstand gør det næsten umuligt for hende at komme ud af systemet med revalidering, ressourceforløb eller andet. Der skal meget lidt til før hun føler krænket af de offentlige ansatte. Sagsbehandlere og andre konsulenter hos det offentlige har ikke kompetencerne til at tackle en person med psykiske lidelser.

Vi prøver alligevel at få noget op at stå, men chancen er utrolige lille og der skal meget til fra kommunens side – og det vil de ikke være med til, for de mener, at den måde de gør det på, er den rigtige.

Det gør, at vi, som kærestepar, formentlig ikke kan klare os mere indenfor 6 måneders tid. Efter denne periode er vores sparepenge brugt og kan jeg, som lønmodtager, ikke forsørge mig selv, min kæreste og hendes datter (som ikke er min) på 12 år.

Jeg kan ikke klare al vores udgifter og få mad på bordet samtidig.

Derfor bliver vi nød til at gør noget indenfor 6 måneder. Kommunen kan ikke hjælpe os tilstrækkeligt, således at vi ikke skal regne med at min kæreste kommer ud i et ressourceforløb.
Det vi kan gøre, det er at flytte fra hinanden eller at sælge huset og finde en bolig, som koster 3-4k dkk om måneden og så vil vi alligevel have et rådighedsbeløb, som er langt mindre, end det, regeringen har stillet til familier.
Så det eneste, der kan redde os økonomisk, er at flytte fra hinanden. Vi er, i sidste ende, tvunget (!!) til det.

Hun ville måske kunne klare op til 8 timer om ugen (baseret på tidligere praktik erfaring), så det hele er ikke fordi hun ikke vil eller kan. Hun vil faktisk rigtig gerne! Det er systemet og kommunen, som gør det umuligt og modarbejder.
Reformen, som tager hendes penge, fordi vi elsker hinanden, gør det heller ikke lettere. Vi føler dens pres at pengene ryger. Min kæreste føler, at det er hendes skyld, vi ikke kan klare os økonomisk. Chancen for, at hun nogensinde kommer tilbage på arbejdsmarkedet, er blevet endnu mindre efter reformen. Det har modsatte virkning for os. Det har det for mange, ikke kun for os.

Vi var lykkelige sammen, trods den lave indtægt da hun stadig fik fuld kontanthjælp. Vi havde et rådighedsbeløb lige på grænsen, men vi klarede os.
Reformen har lagt enormt pres på vores velfærd i familien. Datteren kan mærke det og er bekymret om konsekvenserne. Hun kan regne ud, at det kommer til at have en betydning for os sammen.
Reformen har ikke gjort andet end dårligt for os. Vi prøver at klare os. Vi gør alt vi kan. Men vi kan ikke mere end det her.

Min største håb er, at man begynder at indse, at tage pengene fra de svage gør dem ikke stærkere. Tværtimod. Det gør dem ikke til at blive rask. Tværtimod.
Jeg håber, at de kommunale politikere, eller regering har lidt menneskelighed tilbage og gør det eneste rigtige.

Med venlig hilsen,
En partner til en kontanthjælpsmodtager

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s