BØRSTING: MEDLEMMER PÅ KONTANTHJÆLP FREM FOR I ARBEJDE

PRESSEMEDDELELSE:
BØRSTING: MEDLEMMER PÅ KONTANTHJÆLP FREM FOR I ARBEJDE

Den første januar i år trådte kontanthjælpsreformen i kraft med halv styrke og Gensidig Forsørgerpligt for samlevende blev indført. Debatten op til vedtagelsen sidste sommer var meget stille fra LOs side, trods rigtig mange LO-medlemmer i arbejde ville komme i klemme. Al kritik blev fejet af bordet af blandt andet LO, som jo burde have talt medlemmernes sag. Harald Børsting, LO-formand, har jo haft mere travlt med at passe de politiske venner i regeringen, når man som jeg ser det udefra.

At politiske venner i regeringen kommer før medlemmerne for LO-toppen blev jo tydelig op til 1. maj i Fælledparken, da flere med fløjter ville protestere mod Folketingets politik. Dette blev modsvaret af LO Hovedstaden, der opfordrede til fysisk sammenstød. Noget Harald Børsting åbenbart støtter, idet han, som LO-formand, ikke har taget afstand fra fysisk angreb mod folk, hvoraf en del er LO-medlemmer, som gør den partiupolitiske modstand mod reformer som rammer LO-medlemmer. En modstand Harald Børsting og LO-toppen burde have ført an i og ikke modarbejdet.

KONTANTHJÆLPSREFORMEN KOSTER LO-MEDLEMMER DERES ARBEJDE
Hvorfor skulle LO have været aktiv i modstanden mod kontanthjælpsreformen? Ganske simpelt fordi LO blev sat i verden til at beskytte lønmodtagere, hvilket LO-toppen har fravalgt at gøre med denne reform, idet den koster LO-medlemmer vores arbejde.

Det er velkendt at 25 pct på kontanthjælp har en eller flere psykiske lidelser, derudover kommer de personer med fysiske lidelser. Det er også uvelkendt at LO er stor. Derfor burde det ikke kunne komme som en overraskelse, at mange af os samlevende er LO-medlemmer. Det er jo heller ingen hemmelighed, at kommunerne fastholder syge på kontanthjælp i årevis. Det sker forsat. Det er heller ingen hemmelighed, at kommuner trækker syges sagsbehandling ud gentagende gange. Og fra nytår står disse syge helt uden økonomi, blandt andet til livsvigtig medicin. Så jeg kan kun se LO har svigtet sine medlemmer og sit ansvar. Det handler ikke kun om økonomi, langt mere handler det om menneskers overlevelse rent fysisk.

HVORFOR PÅTÆNKE AT OPSIGE ARBEJDET?
Der er mange grunde til at vi som LO-medlemmer kan blive tvunget til at opsige vores arbejde. Mest af alt, for at redde liv, rent fysisk. Når kommuner, som Herning trækker sagsbehandling ud og ikke vil give resourceforløb tvinger det os samlevende til at redde vores kæresters liv ved at fravælge vores arbejde.

Det er helt rigtigt, at LO-toppen med Harald Børsting i spidsen ikke er ansvarlig for kommunernes sagsbehandling, men det fratager ikke LO og Harald Børstning ansvaret for den manglende modstand mod reformer, der rammer LO-medlemmer. Derved er LO-toppen, i mine øjne, også medskyldig i de selvmord der ser dagens lys i Danmark som konsekvens af reformerne.

Nu er selvmord et stærkt ord, men et ord man enten skal være syg eller pårørende, for at forstå fuld ud. Risikoen for selvmord ud fra sagsbehandlingen i Herning Kommune, er også den direkte årsag til min påtænkte opsigelse, altså en opsigelse for at redde liv.

Inden min kæreste kom i medicinsk behandling, var der en øget risiko for hendes liv, idet hun var aktiv selvmordskandidat. Flere gange har jeg måtte flytte, eller låse alle skarpe genstande inde, såsom køkkenknive mv. inden jeg gik i seng og inden jeg tog på arbejde. Andre gange har jeg talt hende til at lægge kniven igen og forhindre den blev brugt som planlagt. Dette er noget man nok kun kan forstå som enten syg eller pårørende. Så længe min kæreste er i medicinsk behandling er risikoen der stadig, særligt under press. At sagsbehandlingen trækkes ud bevidst af Herning Kommune øger derved risikoen. Dette er noget sagsbehandlerne i Herning Kommune er bekendt med, såfremt notatpligten er overholdt, idet der i systemet ofte skiftes sagsbehandler og dermed ikke sikres et stabilt forhold til borgerne.

Jeg kan med udsigten til min kæreste ikke har økonomi til medicin fra nytår kun gisne om hvad der vil ske. Derfor tvinges jeg til at forebygge ved at påtænke en opsigelse. Som pårørende kender jeg alt for godt risikoen for de konsekvenser reformen får, hvis jeg forsat bliver i arbejde. Resultatet af Herning Kommunes sagsbehandling og direkte af kontanthjælpsreformen er altså ikke en på kontanthjælp men derimod to personer på kontanthjælp, noget som LO-toppen ikke har gjort synlig meget modstand mod.

Selvom overskriften er en tænkt tanke, så skal der ikke meget fantasi til faktisk at hører LO-formand Harald Børsting sige: “Medlemmer på kontanthjælp frem for i arbejde”. En sætning som jo falder helt naturligt for et LO, der har glemt deres medlemmer i bestræbelserne på at tilfredsstille deres åbenlyse venner i regeringen.

Derfor er der kun et åbenlys spørgsmål: Harald Børsting er du LO-formand eller folketingsmedlem? For hvis du er det første, tja, så har du og LO-toppen virkelig sovet i timen, men det er vel også mere behageligt at passe de politiske venskaber end pleje sine medlemmers forhold. Harald Børsting, det er formænd som dig, der virkelig giver de gule fagforbund vind i sejlene og skaber deres grobund, ved at tilsidesætte de medlemmer du er valgt for og som betaler din løn. Kunne jeg fravælge LO uden også at fravælge FOA, så var jeg ikke LO-medlem, idet du og LO åbenbart kun har en dagsorden, nemlig at passe de politiske venskaber og ikke jeres medlemmer.

Så Harald Børsting hvad ville du vælge i mit sted? Opsige arbejdet og sikre din kæreste hendes medicin og derved mindske risikoen for et selvmord eller ville du forsat arbejde og derved risikere at komme hjem fra arbejde til det pressen ville omtale som en tragisk hændelse? Valget er dit, dét er dig som LO-formand, dér har sovet i timen og plejet politiske venskaber frem at sige fra og passe dine medlemmer.

Derved kunne en påtænkt opsigelse som min, den situation som Folketingets reform sætter min kæreste og mig i, have været undgået. Harald Børsting, det er vel ikke helt galt når jeg mener du og LO-ledelsen har svigtet jeres medlemmer og ikke vist handlekraft.

FB Frem For Arbejde

MARTIN THIEMKE
Tlf: xxxx xxxx, Mail: thiemkeoffentlig@hotmail.com

Herning d. xx-xx-2014

Til: Herning Kommune
Hjemmeplejen Område Øst
Hammerum/Gjellerup
Att: —– —–, distriksleder
Att: —– —–, områdechef

For orientering:

Herning Kommune
Lars Karup, Borgmester
Herning Byråd
Folketinget
Helle Thorning-Smith, Statsminister
Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister
Øvrige Folketingsmedlemmer
Fagbevægelsen
LO Danmark
Harald Børsting, Formand
Fag Og Arbejde
Dennis Kristensen, FOA Forbundsformand

OPSIGELSE AF NUVÆRENDE STILLING I HJEMMEPLEJEN

Idet Herning Kommunes sagsbehandling af min kærestes sygdomsforløb endnu en gang trækkes ud af sagsbehandleren til efteråret således at hendes sag ikke kan være færdigbehandlet i 2014 og hun derfor vil stå uden økonomi til medicin mv, ser jeg mig nødsaget til at opsige min nuværende stilling som Social- og Sundhedsassistent i Herning Kommunes Hjemmepleje, Område Øst, Hammerum/Gjellerup med virkning fra d. xx-xx-2014.

Denne opsigelse har intet med forholdene på min nuværende arbejdsplads at gøre, men sker udelukkende på baggrund af Herning Kommunes sagsbehandling af min kærestes sag, der gentagende gange er trukket ud fra sagsbehandlernes side.

Det er derfor med beklagelse jeg må tage dette skridt, men desværre også nødvendigt.

Idet opsigelsen er offentlig og vil blive bragt flere steder, skal jeg for god ordens skyld oplyse navne relateret til min nuværende stilling deri vil blive erstattet med —-.

Med venlig hilsen
Martin Thiemke

Reklamer