ET SAMFUND OPLØSES

“Alt hvad jeg ønsker er at få lov til at bo sammen med et andet menneske og allerhelst min familie for det er der jeg hører til” skriver Christian Danvill, er det ikke sådan vi alle har det? Sådan er virkeligheden bare ikke for Christian og mange andre samlevende kontanthjælpsmodtagere. De bliver nu tvunget til, inden nytår, at flytte fra deres kæreste og børn.

Målet og grundlaget for kontanthjælpsreformen var at få 20.000 ud i arbejde, en del på ressourceforløb for at økonomien hang samme. Begge ting som langt fra er nået. Tværtimod er det gået modsat. Ressourceforløb halter det virkelig med i kommunerne, som mere fastholder kontanthjælpsmodtagere i langtrukket sagsbehandlingsforløb. Meget få, hvis nogen overhovedet, er kommet i arbejde. Syge er blevet tvunget til at raskmelde sig med forvisning om en kommende periode på sygedagpenge venter i fremtiden. Samlevende med kontanthjælpsmodtager tvinges over på dagpenge eller kontanthjælp. Mange tvinges til at flytte fra hinanden. Børn splittes mellem to adresser. Børn viser tegn på PTSD, alvorlig stress på grund af deres forældres usikkerhed på fremtiden. Børn bryder psykisk sammen under presset op til nytår, har de en eller to forældre daglig, skal de flytte og rives op fra venner.

”Vi rammer IKKE syge og børn med kontanthjælpsreformen!”, var daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens påstand, mod bedrevidende, idet hun allerede lang tid inden havde modtaget advarsler om at både syge og børn ville blive ramt af kontanthjælpsreformen. Sagt på godt dansk Mette Frederiksen kunne ikke komme med større løgn.

Psykisk syge dropper deres medicin. Fysisk syge dropper deres medicin. Syge får forværret deres sygdom og mindsker muligheden for at blive helbredt. Mange med en tålelig hverdag, mange med en forværret hverdag. En del har droppet livet – nå ja selvmord er tabu – men stadig en konsekvens. Andre har begået forbrydelser for at blive hørt politisk. Konsekvenserne er mange og modsat det Folketinget hævde ville ske. Folketinget var vidne om det ville komme, men valgte at forholde sig passivt.

En lille spørgeundersøgelse viser, at en stor del af de samlevende par tvinges fra hinanden inden nytår, også en del med børn. Mange er allerede nu tvunget fra hinanden, her er der også ”skilsmisse”-tegn hos de berørte børn. En del vælger at blive sammen, idet den arbejdende samlever tvinges til at sige sit arbejde op. Der er samlevende par som har valgt at lade sig gifte. En del sider tilbage som efterladte.

Konsekvensen af kontanthjælpsreformen er IKKE 20.000 flere i job som daværende beskæftigelsesminister eller lovede og stillede resten af forligspartierne i udsigt. Derimod er konsekvensen modsat Mette Frederiksen ord om ikke at ramme børn og syge, at flere børn skal holde nytår uden den ene forælder. En sandhed politikerne prøver at lyve sig fra eller dække over, og en sandhed stort set det meste af den samlede danske presse ikke tør eller vil omtale. Skræmmende nok har forligspartierne og pressen købt Mettes løgn fra starten.

Kommunerne var ikke klar til at tage sig af en hastegennemført kontanthjælpsreform og har fået forlænget deres sagsbehandlingstider. Forligspartierne har valgt at tilbageholde kendte negative konsekvenser af reformen og pressen har været med til denne mørklægning. Tilbage sidder de mange mennesker, voksne og børn, der rammes. Syge bliver mere syge. Børn splittes. Raske børn udvikler tegn på PTSD. Mennesker er konsekvensen af kontanthjælpsreformen.

Sådan beskriver en af de ramte kontanthjælpsmodtagere på Facebook sin situation:
Så er det officielt at min familie bliver revet fra hinanden

Da regeringen indførte GF var oplægget til at få flere i arbejde ved at fjerne eksistensgrundlaget og derved presse borgeren ind på arbejdsmarkedet.

Det har jeg så efterlevet 100% og anmodet om flexjob med arbejdsprøvning og selv fundet en arbejdsplads. dermed har jeg opfyldt mine kriterier for at imødekomme regeringens krav og mine egne forventninger. Desværre har Jobcentret ikke kunne løfte deres ansvar ved at finde et sted hvor jeg kunne blive arbejdsprøvet som er et krav for visiteret til et fleksjob? og dermed fasthold mig og min familie i et jerngreb underlagt Gensidigt forsørgelsepligt uden mulighed for at jeg kan implanteres på arbejdsmarkedet før sagen er færdigbehandlet og dermed bidrage økonomisk til fælles hushold.

Derved bliver hele min familie straffet for mangelfuld sagsbehandling som tidligst kan været afklaret maj 2015 eller 2016 hvis det lykkes at for arbejdsprøvet mig.

Forløbet startet tilbage I maj 2014 hvor flere aktører var indover for at finde en arbejdsprøvnings sted der opfyldte krediteringen for mit handicap uden at det lykkes I januar 2014 afbryder jobcenteret pludseligt forløbet uden begrundelse, jeg anmodet flere gange efterfølgende om at blive arbejdsprøvet men forgæves, indtil nu oktober 2014 hvor jobcenteret vil genoptaget arbejdsprøvningerne altså en nedetid på 9 måneder hvor sagen har ligget stille og lønmodtageren har indirekte betalt sagsomkostningerne ved at være underlagt gensidigt forsørgelsepligt uden juridisk sikkerhed.

Med økonomisk deroute i sigte og regeringens kafkast lovgivning er jeg mod min vilje tvangstvunget til at flytte fra min familie for at beskytte dem. Eller at min kæreste opsige sit job og overgår til kontanthjælp ville kunne gøre at familien stadigvæk kunne holde sammen.

da vi godt kunne klare os på 2 gange kontanthjælp hvis vi begge er inaktive men når lønmodtageren bliver nedgraderet økonomisk til at skulle leve som en kontanthjælpsmodtager men stadigvæk har faste omkostninger i forbindelse med arbejde såvel som en anden levefod bliver råderummet mindre end to på kontanthjælp. At lønmodtager ikke kan fremvise sund økonomi over for banken ved at vedkommende ikke må opspare penge samt at feriepenge, skat, smykker og andre likvider bliver modregnet i den supplerende kontanthjælp løbende er en trussel over for den arbejdende lønmodtageren, derved er det ikke kun økonomien der er det brændende punkt men at det rammer så bredt.

“Alt hvad jeg ønsker er at få lov til at bo sammen med et andet menneske og allerhelst min familie for det er der jeg hører til”
/ CD

EN REDNINGSKRANS AF BLY

Bogen En redningskrans af bly er en sand historie om Bjørn Christiansens fars fejlplacering før og nu. En stærk beretning om at blive fejlplaceret som barn i efterkrigstiden med linje op til nutiden.

På facebooksiden skriver Bjørn Christiansen:
Denne bog handler om min fars, Kurt Villi Slein, liv som placeret børnehjemsbarn i skarp kontrast til hans liv som voksen, hvor han blev placeret som arbejdsskadet tømrer.

Han var en måned gammel, da han blev placeret på et spædbørnshjem i Åbyhøj i Århus. Han var efterfølgende på flere andre institutioner. I ni år var han fejlplaceret på åndssvageanstalt samt på sinkehjem. Det viste sig, at han var ørebarn, og at han derfor ikke havde noget sprog. Endelig slap han ud af systemet ved hjælp af en IQ-test med mere og kom i lære som tømrer og snedker og klarede sig fantastisk.

Livet går godt og han når at bygge rigtig mange ting samt drive sit eget firma, og han bygger blandt andet huse i Schweiz m.m. Han kommer ud for en arbejdsulykke som 55-årig og kommer ind i systemet igen ganske uforskyldt. Det ender med, at han bliver placeret igen i alle mulige ligegyldige arbejdsprøvninger og jobkurser, som han i den grad er overkvalificeret til, og han er ikke engang smertedækket på det tidspunkt. Til sidst kan han ikke klare mere, og det ender med flere selvmordsforsøg samt indlæggelser på lukkede psykiatriske afdelinger. Alt dette gør, at han i dag er maniodepressiv.

Hvad kan systemet så lære af det? Er min fars historie bare en enlig svale …? Det er den ikke. Den er en blandt mange. Det, der gør denne fortælling mere interessant end andres, er, at der er så mange paralleller mellem den måde, man fejlplacerede børn/mennesker på i 1940’erne og 50’erne, og så i dag: Områderne er blot rykket rundt. De arbejdsløse er på de samme jobkurser i gennemsnit to en halv gang, og man fortsætter lystigt med det. Hvis systemet ikke giver sig tid til at gå ind i det enkelte individ, vil det vedblive at fejle på disse områder, og det giver ikke kun menneskelige tragedier, men også økonomiske. Skiven drejes blot, og mennesker fejlplaceres på andre områder.

Det er vigtigt, at historien kommer op til overfladen og giver samfundet denne kritik, som er så nødvendig. Ved at udgive denne bog som en spændende fortælling (roman), vil jeg vise alt dette i et større perspektiv, og sammenfaldene mellem gamle dage og nutiden er foruroligende. I bogen er der mange paralleller, som virkelig belyser, at vi ikke har lært, hvordan vi kommer videre som system trods fortidens uhyggelige erfaringer. Vi følger hans liv fra fødsel til nu i en spændende fortælling om børnehjemslivet og folkene omkring det, og vi slutter rejsen i nutiden med uhyggelige sammenligninger.
(citat slut)

Som ørebarn i 70’erne med stærkt nedsat sprog/manglende sprog kan jeg kun tilslutte mig Bjørns ord: ”I bogen er der mange paralleller, som virkelig belyser, at vi ikke har lært, hvordan vi kommer videre som system trods fortidens uhyggelige erfaringer.” For har vi som samfund, som borgere og politikere lært noget af fortidens fejl. Jeg tillader mig at tvivle, idet at undgå fejlplaceringer koster blod, sved og tårer af familien. Min erfaring er, at systemet så let som ingenting kan tage fejl, ellers sad jeg ikke her.

Like siden og følg bogen ”En redningskrans af bly”, med håb om filmen også bliver til noget. Vi skal kende fortiden og leve i nuet for at forme fremtiden, lad ikke fortiden kører i ring, men lad os lærer af den og undgå de samme frygtelige fejltagelser.

https://www.facebook.com/pages/En-redningskrans-af-bly/825249867485988?sk=timeline