EN REDNINGSKRANS AF BLY udkommer 16. april 2015

Pressemeddelelse fra forlaget INDBLIK

En sand historie om feljplacering før og nu

Blot en måned gammel blev Kurt Villy Slein Christiansen anbragt på et spædbørnshjem i Aarhus. Hans mor ville ikke vide af ham, og hele sin barndom tilbragte Kurt på forskellige institutioner, heraf ni år fejlplaceret på en åndsvagsanstalt og et sinkehjem. Først som 16-årige slap han ud af systemet, kom i lære og klarede sig fint blandt som selvstændig tømmer. Men så kom han igen i klemme i systemet. Efter en arbejdsulykke som 55-årige blev han sat til ligegyldige arbejdsprøvninger og sendt på jobkurser, han var overkvalificeret til. Kurt gik ned, forsøgte selvmord, blev indlagt på lukkede psykiatrisk afdelinger, og i dag er han maniodepresiv. Nu beretter Kurts søn, Bjørn Christensen, sin fars opsigtsvækkende historie i bogen ’En redningskrans af bly’ og spørger, hvornår samfundet begynder at lægge menneskeværdige planer for det enkelte individ, der af forskellige grunde får brug for systemets hjælp.

”Det er ikke altid sagsmapperne, der gør os klogere. Det er mennesket skildret som et problem – og ikke nødvendigvis som en ’mulighed’”.

Sådan skriver filminstruktør Erik Clausen i forordet til bogen ’En redningskrans af bly’. Og det med understreger den samfundsengagerede – og ofte den klemte mands stemme i dansk film – Erik Clausen, at fortællingen om Kurt Villy Slein Christensen vedkommer os alle sammen, for vi kan alle komme i klemme i det system, der egentlig kun burde eksistere for at hjælpe.

Bogens forfatter har om nogen været tæt på Kurt Villy Slein Christensens skæbnesvangre historie. Bjørn Christensen er Kurts søn, og han begyndte at dykke ned i sin fars fortid, kort efter han blev ringet op og fik at vide, at hans far var blevet indlagt på Gentofte Hospitals psykiatriske afdeling efter et selvmordsforsøg.

Gennem 15 år indhentede bjørn alt det materiale, der fandtes på rigs- og landsarkivet med mere i form af journaler om sin far for at få samling på hans liv. Og i kærlighed til sin far skrev Bjørn den uhyggelige, men meget vedkommende historie, der nu udkommer i bogen ’En redningskrans af bly’.

”Det er mit ønske, at historien om min far kan bidrage til at skubbe i den rigtige retning, så min far ikke har levet forgæves. Sandheden er nemlig, at min fars historie ikke er en enlig svale. Den er én blandt mange. Og den er vigtig at få fortalt, fordi der er så mange paralleller mellem den måde, man fejlplacerede børn eller voksne på i 1940’erne og 1950’erne, og den måde, det bliver gjort på i dag. Hvis samfundet ikke får øjnene op og giver sig tid til helt fra begyndelsen at lægge menneskeværdige planer for det enkelte individ, der af forskellige grunde kommer i klemme, vil systemet vedblive at fejle. Ikke kun med menneskelige, men også økonomiske tragedier for den enkelte til følge,” siger Bjørn Christensen.

En redningskrans af bly udkommer 16. april på forlaget INDBLIK

Forfatter Bjørn Christensen giver gerne interview sammen med sin far, Kurt Villy Slein Christensen. Kontakt Bjørn Christensen på telefon 26 74 04 44 eller via mail bjorn.chr@mail.tele.dk.

Pressemeddelelsen samt forsiden at ’En redningskrans af bly’ kan downloades på www.forlagetindblik.dk under Presserum.

Titel

En redningskrans af bly

Forfatter

Bjørn Christensen

Pris

249 kr

ISBN

978-87-93068-98-8

Sideantal

217 sider

Udgivelsesdato

  1. april 2015

forlagetINDBLIK

Nannasgade 28

2200 københavn N

Telefon 31 26 11 51

info@forlagetindblik.dk

10958782_10204501846520881_34535741_n

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s