HVORNÅR ER VI DANSKERE?

Efter mindehøjtideligheden i aftes i Herning mødte jeg tre unge mænd på 16-17 år. De stoppede mig og sagde det var flot på Torvet, selvom de ikke havde været helt dernede. Derimod havde de stået på afstand. Som muslimer var de noget nervøse for hvordan vi ville have reageret oppe på Torvet da de så der var kommet så mange med lys og fakler.

Jo de var muslimer men ikke mere muslim end de fleste af os er kristne, altså ved højtider osv. De var kommet for at bede en bøn for ofrene fra weekenden og en bøn om tilgivelse af gerningsmanden som de slet ikke kunne følge på nogen måde. De fortalte han måtte have læst Koranen mere end anderledes end dem, for hans gerning var sket ikke i orden.

Jeg skyndte mig at sige de naturligvis ville have været velkommen på Torvet også uden frygt, selvom jeg sagtens kan følge dem! De havde dog ønsket at respekterer os danskere og var blevet noget rørt af præsten som talte omtalte gerningsmanden på en sober måde og havde ham og hans familie med i sin tale.

Jeg fortalte dem, at for mig handler det hverken om religion eller dansk/ikke-dansk men derimod om ekstremister som der jo både findes blandt muslimer, jøder, kristne, katolikker osv. Derefter spurgte jeg om ikke de var danskere, og jo da de var født og opvokset i Danmark ligesom deres forældre, det var deres bedsteforældre som var kommet til Danmark. Altså var de tredje generation i Danmark og følte sig som ren danskere.

Sikke en latter, der opstod da jeg fortalte jeg faktisk er lige så dansk, eller udansk om man vil, idet de to eneste forskelle på de tre unge mænd og jeg kun er religion, hvilket jeg nu heller ikke overdyrker, og så vores hudfarve. Så spørgsmålet vi blev enige om politikerne kunne stille sig selv er: Hvornår er vi danskere og hvad bestemmer det.

At vi alle fire tog afstand fra ekstremisme i enhver form og forum lå klart.

De tre unge mænd skulle have været kommet op til os andre på Torvet. De har jo lige så meget ret til det som os andre, men de frygtede reaktionen. De frygtede danskernes reaktion, trods de er lige så meget dansker som mig og sikkert mange andre.

Er det den slags reaktioner vi ønsker efter weekenden?
Er det dét samfund vi ønsker efter weekenden? Et samfund hvor vi frygter hinanden, trods vi er født og opvokset i samme land.

Hvis svaret er ja på bare et af de to spørgsmål, så har ekstremisterne fået det de ønsker, både de muslimske og kristne ekstremister.

Nej tak til ekstremister uanset form.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s