HERNING KOMMUNE INDBERETTET FOR STATSFORVALTNINGEN

Som direkte konsekvens af ugyldige afgørelser om samliv i 2014 i Herning Kommune og kommunens manglende sagsbehandling af klager og erstatningskrav som følge af kommunens ugyldige afgørelser om samliv blev Herning Kommune i går indberettet til tilsynsmyndigheden – Statsforvaltningen.

Jo længere tid, der går før kommunen vælger at følger dansk lovgivning og behandler klagerne, jo højre bliver erstatningskravene til kommunen og jo større bliver regningen.

Som borger i Herning kommune er det vigtigt at huske på, at det er jeres skattekroner som kommunens borgmester Lars Krarup (V) “spiller russisk roulette” med.

Når en kommune vælger ikke at sagsbehandle en klage men uden sagsbehandling straks sender den til Ankestyrelsen, tilsidesætter kommunens byråd og direktion dansk lovgivning, hvilket flere borgere har oplevet, i Herning Kommune, i forbindelse med ugyldige afgørelser om samliv truffet ud fra Aktivloven (kontanthjælpsreformen). Samtidig gør kommunens ledelse sig også skyldig i flere overtrædelser af Straffeloven, og da det er med velfærdsforringelser som følge for borgerne i kommunen, så som skærpet omstændigheder.

Den ene klage til Statsforvaltningen er som følgende:

Klage over Herning Kommune ikke følger loven og ikke sagsbehandler på klager over ugyldige afgørelser om samliv ifølge principafgørelse 49-14

Jeg har tidligere klaget til Herning Kommune over at min afgørelse om samliv er ugyldig ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 og at den dermed pålagte gensidige forsørgerpligt har været ulovlig.

Herning Kommune vil ikke behandle min klage med henvisning til KLs udredning om dette. KL, Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeriet har offentligt meldt ud at kommunerne ikke må stoppe sagsbehandlingen med henvisning til KLs udredning.

Jeg vil derfor gerne indgive en klage over Herning Kommune til det kommunale tilsyn – Statsforvaltningen – fordi Herning Kommune ikke følger loven og ikke sagsbehandler på klager over ugyldige afgørelser om samliv ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 49-14.

image

Reklamer

SYLTER CIVILRETSSTYRELSEN GRUNDLOVSSAGEN MOD STATEN OG KOMMUNER?

For over et år siden begyndte en gruppe borgere at arbejde på at stævne staten for brud på Grundloven i forbindelse med gensidig forsørgerpligt for samlevende kontantshjælpsmodtagere

En sag som mange vurderer hurtigt kan blive en af de største sager mod staten, idet den vil få betydning for alle der på den ene eller anden måde bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed, eller som allerede er ramt.

I en facebookopdatering til blandt andet facebookgruppen ‎Nej Tak til Gensidig Forsørgelsespligt – Kontanthjælpsmodtagere, skrev Christian Danvill, talsmand for gruppesøgsmålet, at i løbet af en uge ville sagen være i hænderne hos justitsministeren og så vi er meget tæt på selve retssagen.

Sagen blev for et år siden taget ud af støbeform og er på vej til Justitsministeriets bord til søgning om friproces i Civilretsstyrelsen under justitsministeren Samlet set vil alle medlemmer gå under den frie proces på lige fod med hinanden.

ALT vil blive kommunikeret ud af Christian Danvill som i dag har fået den bemyndigelse af søgsmålsgruppens advokat, der skal til for at være den der er led mellem søgsmålsmedlemmer og Advokat/jurister i sagen. Det vil være til jeres fordel at der kun er en der har kontakten, således at vi kommer udenom fremtidige misforståelser og forkerte fortolkninger. Advokaten ville udtale sig til Christian fremadrettet som kunne orienterer styregruppen i søgsmålsgruppen og medlemmerne.

Vi var også hurtige til at slå fast at fremtiden handlede om at holde fokus. Når sagen kom/kommer på bordet, ville der ikke gå længe, inden medier ville forsøge at få vores taletid, nogle er allerede ude med skriveblokken. Det vil være styregruppen, med Christian Danvill i spids, der taler søgdmålsgruppens sag udadtil.

En underskriftindsamling var blevet sat i værk og støttes af rigtig mange. Den vil kunne støtte sagen om at omkrig 600,000 par er samlevende, heraf er en del blevet tvunget fra hinanden gennem 2014, og sagen kan få betydning for alle. Håbet om 50.000 underskrifter er omkring halvvejs nået. Derfor vil styregruppen opfordrer alle til dele OVERALT hvor I kommer. Underskriftindsamlingen er IKKE afgørende for at sagen kører, men et godt supplement.

Det var også forventeligt at vores Facebookgruppe ville blive styrkes i medlemsantal det seneste år, hvilket er sket med masser af nye medlemmer. Der er kommet mange nye til, med hver deres forskellige baggrunde, de fleste dog med den fælles baggrund at de er ramt af gensidig forsørgerpligt for samlevende på den ene eller anden måde. Trods facebookgruppens store fremgang er alle gode til stadig den gode tone, og være hinanden behjælpelig med råd, sparring og vejledning. Der er i gruppen oprettet en fil for hver af landets kommuner, således at medlemmer kan finde lige sin kommune og sparre med andre i samme kommune. Filerne kan også bruges til at se i hvilke kommuner, der opleves største problemer for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Der har og vil forsat være stor fokus på  vores facebookgruppe både blandt borgere, politikere og medier da det er af denne vej søgsmålsgruppen kan holde ramte orienteret om grundlovssagen – også de som ikke er medlem af gruppesøgsmålet. Styregruppen i grundlovssagen benytter derved facebookgruppen, til afsendelse af overordnede informationer, sådan at de hurtigere kan ud. Karakteren af informationer, der komme ud offentligt, vil blive vurderet til alles bedste. Der vil altid komme dybere forklaring til medlemmer af søgsmålsgruppen, da disse skal udrustes godt til grundlovssagen. Styregruppen for grundlovssagen gjorde sidste år samtidig opmærksom på at information på Facebook og opslag ikke er bindende svar men blot til at løbene informerer til almen interesse.

Når der så ikke er sket mere med ansøgningen om friproces til grundlovssagen i det seneste år rejser det nogle principielle spørgsmål. Civilretsstyrelsen oplyste for et år siden, der kunne forventes en normal behandlingstid på et halvt år. Dette er for længst gået og overskredet med adskillige måneder. Styregruppen bag grundlovssagen er bekendt med at ansøgningen til friproces ligger klar til afgørelse i civilretsstyrelsen og dette ikke er helt nyt.

Derfor rejser sig et altafgørende spørgsmål om denne afgørelse syltes i civilretsstyrelsen eller politisk. Der er jo politikere og partier som åbenlys ikke har interesse i grundlovssagen mod staten og kommuner bliver til noget. Der er også politiske motiver nok til at enkelte politikere har intresse i at få afgørelsen syltet. Så spørgsmålet, der rejer sig, med en afgørelse som åbenlyst bliver syltet, er af hvem? Civilretsstyrelsen, politisk eller i samarbejde? Vurdere selv.

Her vil et par af de forskellige motiver til syltning friproces for grundlovssagen blive gennemgået:

At der er manglende politisk interesse i en grundlovssag er ingen hemmelighed.  Stort set alle partier i Folketinget har denne manglende interesse. Dansk Folkeparti stemte for kontanthjælpsreformen med gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, som det bedste af to onder. Partiet hævder nu det ikke vil lægge stemmer til at genindfører gensidig forsørgelsespligt efter et valg. I Liberal Alliance, Konservativ og Venstre lægges der ikke skjul på disse tre partier helt klart vil genindfører gensidig forsørgelsespligt efter et valg, dermed er det ikke i de tre partiers interesse at grundlovssagen får friproces, som med grundlovssagen jo kan fører til dom om gensidig forsørgelsespligt for samlevende er ulovligt og dermed ikke vil kunne genindføres efter et valg af de tre partier.

Modsat har Socialdemokratiet, Radikale og SF  stået bag kontanthjælpsreformen og har ved en grundlovssag, hvis og når den vindes, stået bag en reform som har brudt Den Danske Grundlov. Altså har de tre partier deltaget i en regering, som ikke har overholdt landets grundlæggende lov, hvilket hvert folketingsmedlem har skrevet under på at ville. Det vil aldrig være i en regerings interesse, at få en dom om overtrædelse af gældende lov frem til en domstol.

Statsministeriet og statsministeren har derudover en politisk interesse i at beskytte sine enkelte fagminister, i denne sag daværende beskæftigelsesminister.

Justitsministeriet og nuværende nuværende justitsminister, øverste myndighed for Civilretsstyrelsen som skal træffe afgørelse om friproces, har både en politisk og personlig interesse i at grundlovssagen enten trækker ud eller ikke bliver til noget, idet nuværende justitsminister var beskæftigelsesminister ved fremlæggelse og vedtagelse af kontanthjælpsreformen.

Civilretsstyrelsen har samme interesse i at kunne trække afgørelsen om friproces ud som Justitsministeriet, idet ministeriet er styrelsens øverste myndighed.

Altså tegner sig samlet et billede af politisk interesse i at Civilretsstyrelsen endnu ikke er kommet frem til en afgørelse om friproces i grundlovssagen mod staten og flere kommuner i forbindelse med gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, trods sagen ligger klar til afgørelse i Civilretsstyrelsen på nuværende tidspunkt.

Enhver som skal afgøre om andre må få mulighed for at stævne sin chef, skal forholde sig mere end yderst neutral i forhold til sagen. Jeg vil nærmest mene, at de fleste vil blive betragtet som inhabile. Her er en sag om brud på grundloven foretaget et folketingsflertal og hvor en instans, Civilretsstyrelsen, under Folketinget, skal træffe sådan en afgørelse, som ligger klar. Om Civilretsstyrelsen vurderer normalt ansøgninger om friproces og har normalt, med styrelsens egne ord, en behandlingstid på cirka et halvt år,  hvilket her er overskredet adskillige gange. Jeg skal ikke sige om Civilretsstyrelsen er inhabil i sager mod Staten eller i sager med folketingsflertal men jeg finder det ikke retssikkert og uproblematisk at en styrelse under landet ledelse skal træffe sådan en afgørelse.

Det kunne jo være en af de grundlæggende årsager til, at afgørelsen om friproces trækker ud i Civilretsstyrelsen i denne grundlovssag.

Om hvorfor en afgørelse, som ligger klar endnu ikke er afgjort i Civilretsstyrelsen,  er uklart. Dog er det klart og nu også åbenlys klart at afgørelsen på den ene eller anden måde trækkes ud. Dette til gene for borgerne. Om der er politiske motiver til grund skal jeg lade være usagt, ligeledes om der er sket eller sker politisk unødig indblanding i afgørelsen skal jeg lade være usagt, kun at det er set før i sager, der har vedrørt politikere.

Et ligger fast, at sager mod staten og kommunerne behandles unødig langsomt af Civilretsstyrelsen og man kan som borgere kun gisne om hvorfor. Det ligger også fast at i den slags sager vil det være svært for Civilretsstyrelsen at komme med en afgørelse, hvori man som styrelse ikke er inhabil og måske derved ikke den rette instans til at træffe afgørelser om friproces mod andre ovenstående myndigheder i Danmark.

1426264077801