AT ØDELÆGGE DET FOR SIG SELV

De sociale medier er mulighed for at skabe relationer, men samtidig er de sociale medier også virksomheder. Begge dele kan de sociale medier ødelægge for sig selv.

Jeg har haft en Twitterprofil i over fire år, lige til i aftes. Det var ikke utilfredshed med relationerne jeg havde til andre profiler, og har mødt flere udenfor Twitter, hvilket der er tradition for man kan. Men hvorfor så deaktivere min Twitterprofil? Svaret er lige til: på grund af Twitter!

Vi kender det fra alle vores relationer, familie og venner, én forkert sætning og vi har ødelagt relationen for os selv.

Virksomheder kender det også, der kaldes det kundepleje. En forkert levering kan betyde mistet kunde og tabt indtægt. Virksomheder kan ødelægge en god handel for sig selv ved dårlig eller manglende kommunikation til kunderne.

Ingen virksomhed kan klare sig uden penge, hvilket jo er logisk nok. Indtægten hos Twitter er gennem reklamer, såkaldte promoverede tweets, om man ønsker dem i sin tidslinje eller ej. Det er også helt fint, så længe det ikke tager overhånd og dét er lige her kæden ryger af for Twitter. Løsningen kunne være at blokerer de forskellige promoverede tweets. Dog ikke en holdbar løsning, når man som jeg gentagende gange oplever at 30-40 procent af alle tweets er reklamer. Det var jo faktisk ikke derfor jeg i 2011 oprettede en Twitterprofil og jeg gider sådan set ikke spilde min tid på sociale medier med at blokerer for reklamer. Dét skulle man tro at virksomheder som Twitter også ville kunne forstå, for dermed falder idéen med Twitter til jorden. Men ak nej, Twitter, både i USA og Danmark er åbenlys ligeglade med deres brugere, om ikke andet ønsker Twitter end ikke at svarer på henvendelser. Netop manglende respons fra Twitter og deres ligegyldighed over for deres brugere medførte at jeg droppede Twitter som et seriøst socialt medie. Dermed ødelagde Twitter selv deres forretning med mig som brugere.

Stod det til mig havde vi ikke papirreklamer i hjemmet, og hvis jeg kun kan slippe for de elektroniske reklamer ved at slette min profil, så er det sådan det er. Hvis jeg vil se elektroniske reklamer skal jeg nok selv opsøge dem. At nærmest spamme tidslinjer på Twitter har på mig den modsatte effekt, nemlig at jeg sletter mig af Twitter og ikke køber produkter fra virksomhederne. Altså en dobbelt bæ for Twitter og virksomhederne.

Hvis Twitter så bare sørgede for det var lokale danske reklamer, promoverede tweets, var der måske en idé med de promoverede tweets. Men ak nej, selv her hopper kæden af for Twitter. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal bruge et fransk tilbud på flutes til, et italiensk tilbud på autodele til eller hvad det rager mig at en tandlæge i San Francisco giver den første flaske drikkevand gratis til sine kunder. Jeg tager næppe fra Danmark til San Francisco til tandlæge fordi den første flaske vand er gratis. Det er nytteløse promoverede tweets for mig og rendyrket spild af min tid, hvilket Twitter i USA eller Danmark ikke har ønsket at kommentere. Jeg ved andre også har prøvet at skrive til Twitter om ovenstående også uden svar, hvilket kun kan betyde Twitter er åbenlys ligeglade med deres brugere, så længe virksomheden får reklameindtægt ind. Endnu en gang ødelægger Twitter det for sig selv.

Jeg vil dog sige, at jeg har haft en god tid på Twitter med mange gode debatter, tråde og relationer til andre på Twitter både i Danmark og udlandet. Men som vi selv kan ødelægge relationer uden for de sociale medier, så kan sociale medier som Twitter også ødelægge det for sig selv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s