METTE FREDERIKSEN I DOBBELTROLLE I GRUNDLOVSSAG

For over et år siden begyndte en gruppe borgere at arbejde på at stævne staten for brud på Grundloven i forbindelse med gensidig forsørgerpligt for samlevende kontantshjælpsmodtagere.

En sag som mange vurderer hurtigt kan blive en af de største sager mod staten, idet den vil få betydning for alle der på den ene eller anden måde bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed, eller som allerede er ramt.

Sagen blev for et år siden taget ud af støbeform og er på vej til Justitsministeriets bord til søgning om friproces i Civilretsstyrelsen under justitsministeren samlet set vil alle medlemmer gå under den frie proces på lige fod med hinanden.

Når der så ikke er sket mere med ansøgningen om friproces til grundlovssagen i det seneste år rejser det nogle principielle spørgsmål. Civilretsstyrelsen oplyste for et år siden, der kunne forventes en normal behandlingstid på et halvt år. Dette er for længst gået og overskredet med adskillige måneder. Styregruppen bag grundlovssagen er bekendt med at ansøgningen til friproces ligger klar til afgørelse i civilretsstyrelsen og dette ikke er helt nyt.

Derfor rejser sig et altafgørende spørgsmål om afgørelsen af friproces syltes i civilretsstyrelsen eller politisk. Der er jo politikere og partier som har interesse i grundlovssagen mod staten og kommuner ikke bliver til noget. Der er også politiske motiver nok til, at enkelte politikere har interesse i at få afgørelsen syltet. Så spørgsmålet, der rejer sig, med en afgørelse som åbenlyst bliver syltet, er af hvem? Civilretsstyrelsen, politisk eller i samarbejde? Vurdere selv.

Statsministeriet og statsministeren har en politisk interesse i at beskytte sin enkelte fagminister, i denne sag daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen.

Justitsministeriet og nuværende justitsminister, Mette Frederiksen, er øverste myndighed for Civilretsstyrelsen som skal træffe afgørelse om friproces for grundlovssagen, har både en politisk og personlig interesse i at grundlovssagen enten trækker ud eller ikke bliver til noget, idet nuværende justitsminister er selv samme Mette Frederiksen som var beskæftigelsesminister ved fremlæggelse og vedtagelse af kontanthjælpsreformen.

Civilretsstyrelsen har samme interesse i at kunne trække afgørelsen om friproces for grundlovssagen ud som Justitsministeriet, idet ministeriet er styrelsens øverste myndighed og man som styrelse dermed kan ”passe” på sin minister.

Alt i alt tegner sig samlet set, ud fra hvad jeg kan se, et billede af politisk interesse i at Civilretsstyrelsen ikke kommer frem til en afgørelse om friproces i grundlovssagen mod staten og flere kommuner i forbindelse med gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, inden det kommende folketingsvalg, trods sagen ligger klar til afgørelse i Civilretsstyrelsen på nuværende tidspunkt.

Enhver som skal afgøre om andre må få mulighed for at stævne sin chef, skal forholde sig mere end yderst neutral i forhold til sagen. Jeg vil mene, at de fleste vil blive betragtet som inhabile. Her er en sag om brud på grundloven foretaget et folketingsflertal og hvor en instans, Civilretsstyrelsen, under Folketinget, skal træffe sådan en afgørelse, som ligger klar.

Jeg skal ikke sige om Civilretsstyrelsen er inhabil i sager mod Staten eller i sager med folketingsflertal. Men jeg finder det ikke retssikkert og uproblematisk at en styrelse under landet ledelse skal træffe sådan en afgørelse.

Det kunne jo være en af de grundlæggende årsager til, at afgørelsen om friproces i denne grundlovssag, trækker ud i Civilretsstyrelsen, at der er en minister som sidder med en helt tydelig dobbeltrolle, først som beskæftigelsesminister og nu som justitsminister. Dog ville en person, der sidder med en dobbeltrolle som Mette Frederiksen gør i denne sag, være blevet erklæret inhabil i enhver anden sammenhæng.

Om hvorfor en afgørelse, som ligger klar endnu ikke er afgjort i Civilretsstyrelsen, er uklart. Dog er det klart og nu også åbenlys klart at afgørelsen på den ene eller anden måde trækkes ud. Dette til gene for borgerne. Om der er politisk motiv til grunde, skal jeg lade være usagt, ligeledes om der er sket eller sker politisk unødig indblanding i afgørelsen skal jeg lade være usagt, kun at det er set før i sager, der har vedrørt politikere.

image

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s