HVOR KAN BØRN VÆRE ONDE VED HINANDEN

Efter arbejde i dag var jeg lige rundt i Herning efter en ny blender, som jeg fandt i den modsatte ende af byen og selvfølgelig skulle det begynde at regne da jeg var på vej hjem.

Hurtigt i læ i et busskur. Her stod en ung, og åbenbart enlig mor, med sin søn. Hulkende fortalte han sin mor at han blev drillet med ikke at have en far, at hans far ikke kunne lide ham. Ærligt fik han at vide, at han havde en far men at han hverken ville se moren eller knægten og det var rigtigt han ikke kunne lide ham.

image

Jeg kunne ikke lade være med at sige, at det er utroligt hvor onde børn kan være mod hinanden. Det kunne hans mor kun give mig ret i, han havde flyttet skole efter 0’de klasse og mobningen var åbenbart flyttet med. Jeg kunne jo kun sige, at det så var godt han har en mor som kan lide ham.

Knægten kiggede op og udbrød: Vil du være min far? Du kan da godt lide mor!

Tja, øh… Hvad svarer man lige til det? Udover at jeg har en kæreste. Undlod at sige, at tatoveringer her og der heller ikke lige er min smag.

Men hvor kan børn dog være onde ved hinanden…

Reklamer

VARDE KOMMUNE: SKOLEBUSSERNE FJERNET PÅ LANDET

I Varde kommune står man med det mere eller mindre landsdækkende problem: Der bor folk uden for byerne, der bor folk på landet med hjemmeboende børn i skolealderen. Det er virkeligt et problem for politikerne i Varde Kommune, der ligesom andre kommuner har valgt at fjerne skolebusserne.

image

Ægteparret Pia og Michael Thiemke, og deres fire børn, bor på en vej der er stærk trafikeret vej mellem Lyne og Strellev hvor der trods tung trafik af landbrugsmaskiner, lastbiler til og fra industrien, hvor hastighedsgrænsen på 80 km/t opfattes som vejledende og der ingen cykelsti er. Derfor har de valgt at købe et månedskort til bussen så deres søn som lige er startet i 9 klasse så kan tage telebussen til og fra skole.

Dog har de lige erfaret at han ikke kan komme med på grund af pladsmangel. Det kan ikke være rigtigt når ægteparret selv har betalt for deres søns buskort idet han mangler 500 meter for at være med skolebusordning. Dog er skolebusserne fjerne og der er indsat telebus i stedet som dog har vist sig ikke at tage betalende elever med da der ikke er plads nok. Derfor har ægteparret rettet henvendelse til Vades borgmester med spørgsmålet: ”kan det virkelig passe at I overhovedet ikke vil sætte en bus ind der er stor nok, bare fordi vi ikke har de 7 km til skole men mangler omkring 500 m”. Borgmester Erik Buhl Nielsen har svaret ægteparret at situationen er meget ærgerlig for dem og deres søn, men helt efter de retningslinjer som er fastlagt, og som giver fortrinsret til kørselsberettige elever samt han har bedt udvalgsformand Per Rask Jensen drøfte ægteparrets sag med forvaltningen.

Vardes byrådspolitikere er helt opmærksomme på at telebuskørsel, har denne store ulempe at betalende elever ikke kan komme med busserne. Borgmester Erik Buhl Nielsen oplyser til ægteparret, at byrådet vil drøfte situationen generelt i forbindelse med det kommende års budgetlægning, men der vil ikke være en løsning for deres søn eller andre i deres situation for i år.

Generelt vil vores politikere gerne, at de unge bliver boende på landet når de har afsluttet deres uddannelser også gerne at de eventuelt flytter tilbage efter endt uddannelse og gerne med en kæreste eller ægtefælle med børn. Samtidig vil de samme politikere ikke være med til at det er muligt at bo på landet som ung, som studerende eller som par med børn. Derimod undrer det vores politikere, at der sker en fravælgelse at de vestjyske kommuner blandt de unge og de studerende efter endt uddannelse og at det er et mindretal som flytter tilbage. Jamen det kan kun komme bag på vores politikere at unge fravælgere Vestjylland og livet på landet, når byrådspolitikerne i blandt andet Varde Kommune giver de unge denne bagage med i rygsækken som ikke ligefrem siger ”Velkommen tilbage til Varde Kommune efter endt uddannelse”.

DET KORREKTE MENNESKE

Det korrekte menneske findes ikke. Men vi vil alle gerne fremstår korrekte og perfekte. Det er umuligt!

Alene vores ordsprog fortæller det: “Den som ikke laver fejl, laver ingen ting!” Et meget sigende ordsprog, idet jeg flere steder, i sommerens løb, har fulgt debatter om hvad vi kræver af os selv, børnene og andre. Vi skal helst være fejlfri og korrekte, hvilket ingen er.

For eksempel var der en radiodebat om at lyve. En sælger indrømmede han ikke bestilte andet, og troede åbenbart heller ikke på sit produkt. En mente, han aldrig løj, nok den største løgn i sig selv.

Nogen er perfekte til at lyve og skjule det. Andre er perfekte til at stave eller til grammatik. Vi er alle gode til at finde disse fejl og dømme ud fra enkelte tilfælde. Men kan vi altid det, uden selv at fejle?

For eksempel skrev en facebookven tak til mig over ikke at droppe ham. Flere havde slettet hans venskab fordi han er dybt ordblind. Egentligt ret skræmmende, da alle kunne se hvad han mente i sine opslag. Han har siden droppet alle sociale medier, fordi han blev nedgjort i kommentar. Så folkedomstolen vandt i sidste ende.

Jeg er heller ikke fejlfri eller korrekt. Jeg dømmer også andre, men ud fra hvad de står for, deres holdninger om man vil. Jeg staver også om jeg ved ikke hvad, kommaer er lidt så som så. Men meningen er der, og mine meninger har jeg. Mange vælger fra på grund af mine meninger, andre kommer til, hvilket er fint nok for mig. Vi er ikke ens og skal ikke være ens. Faktisk er jeg en af dem som skulle droppe de sociale medier, set ud fra min baggrund. Men ingen regler uden undtagelser, og os undtagelser er der heldigvis mange af.

I stedet for at dømme andre ud fra hvordan de formulerer sig, ser ud, hvad de spiser osv, så døm heller andre på deres holdninger.

Hvis skoene ikke har gået de samme skridt, hvis de ikke er slidt på samme måde, hvordan kan vi så dømme om deres retning?

image