HVOR KAN BØRN VÆRE ONDE VED HINANDEN

Efter arbejde i dag var jeg lige rundt i Herning efter en ny blender, som jeg fandt i den modsatte ende af byen og selvfølgelig skulle det begynde at regne da jeg var på vej hjem.

Hurtigt i læ i et busskur. Her stod en ung, og åbenbart enlig mor, med sin søn. Hulkende fortalte han sin mor at han blev drillet med ikke at have en far, at hans far ikke kunne lide ham. Ærligt fik han at vide, at han havde en far men at han hverken ville se moren eller knægten og det var rigtigt han ikke kunne lide ham.

image

Jeg kunne ikke lade være med at sige, at det er utroligt hvor onde børn kan være mod hinanden. Det kunne hans mor kun give mig ret i, han havde flyttet skole efter 0’de klasse og mobningen var åbenbart flyttet med. Jeg kunne jo kun sige, at det så var godt han har en mor som kan lide ham.

Knægten kiggede op og udbrød: Vil du være min far? Du kan da godt lide mor!

Tja, øh… Hvad svarer man lige til det? Udover at jeg har en kæreste. Undlod at sige, at tatoveringer her og der heller ikke lige er min smag.

Men hvor kan børn dog være onde ved hinanden…

Skriv en kommentar