DANSKERE PÅ DØDSGANGEN

Uden vi tænker mere over det sidder der en række danskere på dødsgangen – i Danmark. Og jo vi har dødsstraf i Danmark, endda hvor eneste forbrydelse er at man har haft den forkerte mor og/eller far og der derfor kan være tvivl om ens oprindelse eller man har fået den forkerte opvækst.

Tænk hvis det var mennesker jeg skrev sådan om, så skulle jeg nok få at vide hvor jeg hørte til. Nu er det “bare” menneskets bedste ven og for mange en del af familien, hunden og hundeloven! Der sidder nemlig rigtig mange danske hunde på dødsgangen i Danmark fordi de enten har den forkerte mor eller far eller bare har fået den forkerte opvækst. Er det hundens skyld?

Det er rigtigt, at mange hunde kan se og virke voldsomme, faktisk uanset race, men det tager hundeloven ikke varer på. Hundeloven er en racelov, tænkt hvis den slags love igen blev indført for mennesker.

Og jo, der er hunde som bider, oftest i selvforsvar. Hvem ville ikke bide hvis man blev slået eller sparket og det er eneste forsvar man har? Ja, ja, der er også hunde som bider fordi de har fået den forkerte opvækst. Er det hundens skyld? Nej, visse mennesker egner sig ikke til at have ansvaret for en hund, og de er straffri, for det er hunden som straffes med en tur på dødsgangen! Tænk hvis det var ejeren vi valgte at aflive!

Vi straffer jo heller ikke våbenproducenterne for at lave våben som dråber. Næ vi køber våbnene, trods vi ved mennesker vil blive slået ihjel. Ligesom vi jo heller ikke straffer bilproducenterne fordi de laver biler som kan kører for stærkt eller slå ihjel ved ulykker. Noget vi ville finde absurd. Modsat er det med hundeloven, der er det hunden som straffes, med sit liv, og gerne efter lang tid, år, på dødsgangen. Altså er hundeloven sat sammen på en måde, vi i andre sammenhæng ville finde absurd.

I mine øjne er hundeloven enten absurd skruet sammen og direkte overflødige. Absurd skruet sammen, da den tager udgangspunkt i race og ikke adfærd og direkte overflødig da vi har våbenloven og straffeloven. Det bør ikke være hunden som straffes men ejeren. Lidt på samme måde vi straffer en bevæbnet overfaldsmand, hvor vi jo ikke straffer våbenproducenten men gerningsmanden. Mennesker som ikke forstår ansvaret ved at have hund, eller hunden på den ene eller anden måde bruges som våben bør, i mine øjne, straffes som en bevæbnet gerningsmand uanset om offeret er et andet menneske eller et andet dyr.

Med hundeloven kan en gerningsmand fralægge sig ethvert ansvar for sin gerning og bagefter anskaffe sig en ny hund.

Modsat kan ejere som forstår sit ansvar, hvor hundens eneste forbrydelse, er den har en forkert mor eller far og ellers er en del af en familie, ikke bare anskaffe sig en ny hund og opleve samme glæde. Men hunden kommer på dødsgangen, af racerene grunde.

(Tak til Ninja for lån af privatfoto og for at stå model – Ninja er fuld lovlig og en blid hund)

image

Reklamer

FORSTÅELIGT AT LO-MEDLEMMER FLYGTER

image

Når man ser LO’s opslag om Dagpenge og hører LO’s “bortforklaringer” på at have sovet i timen under den tidligere regering med dens asociale reformer som i den grad har kostet LO-medlemmer dyrt, så kan jeg virkelig ikke fortænke ét eneste LO-medlem i at finde over i en ikke-LO-fagforretning som Krifa eller Det Faglige Hus.

LO er i 11 time begyndt at vågne men tillader alligevel en nedladende tone i dagpengekommissionen som om folk frivilligt er ledige. Er det en respektfuld tone over for sine egne medlemmer? Børsting burde virkelig skamme sig.

Med Børsting ved roret nu så står dér virkelig et møgbeskidt oprydningsarbejde for en ny formand.

Børsting koster medlemmer, jeg har skrevet det før og står ved dét.

Det er fint nok vi har FOA’s Dennis Kristensen, men han kan ikke tage kampen blev for at holde LO i live.

LO er ved at overleve sig selv.

#LO #Dagpenge #Sovetitimen #LOoverleversigselv #MedlemsflugtfraLO

RETTEN MÅ IKKE – HERNING KOMMUNE MÅ GODT

image

Når domstolene sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er fanden løs i Laksegade.

Når Herning Kommune sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er det, selv med Ankestyrelsens ord, en uheldig fejl.

Jeg troede, at personfølsomme oplysninger var personfølsomme uanset hvem som sender dem forkert ud.

Lov er vel lov uanset om man er kommune eller retssystem. En lovovertrædelse er vel en lovovertrædelse, uanset om man er kommune eller retssystem.

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/mf%E2%80%99ere-vil-have-redegoerelse-om-brevkaos

UTILFREDS, SÅ REJS DA HJEM!

image

Vi ved utilpassede indvandrer skaber problemer, særligt hvis vi spørger Dansk Folkeparti og Venstre.

Enhver indvandrer bør kunne sproget for at være tilpasset. Denne gruppe vil ikke tilpasses, vil ikke lærer sproget, vil ikke bruge lokale forretninger eller serviceydelser. Jamen, jeg kan lige hører Venstre og Dansk Folkeparti med deres “så rejs da hjem”. Kan du også og vil du så også byde de mange dansker velkommen tilbage til Danmark?

Dette må da lige være indbegrebet af integration. Tror Venstre og Danske Folkeparti vil juble når “Spansk Folkeparti” sender de omkring 30.000 utilpassede og ikke-integreret indvandrer retur til Danmark.

Indvandrer som ikke vil tale sproget, spansk.

Indvandrer som tager telefonen i deres forretninger, for dér er ingen spanske kunder!
Indvandrer som vil have danske varer, som rugbrød, remoulade osv.

Indvandrer som vil have dansk kunst på offentlige pladser.

Indvandrer som vil have danske spisesteder. Danske virksomheder. Danske klubber. Dansk hjemmepleje – af hensyn til den manglende sprogkunnen og trygheden.

I mine øjne kan dét ikke kaldes at være tilpasset.

Er indvandrerne så utilfredse med Spanien, så rejs da hjem til Danmark.

https://www.dr.dk/tv/se/gintberg-pa-kanten/gintberg-pa-kanten-fuengirola-7-7