AFGIFT PÅ AKTIVITETER UNDER DYNEN FJERNET

At Danmark er et land, hvor der til stadighed kommer nye afgifter passer ikke helt. Således forsvandt samlevende kontanthjælpsmodtageres afgift for “aktiviteter under dynen” ved årsskiftet. Afgiften, kaldet Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere blev i 2013 fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vedtaget af et folketingsflertal, selv af partiet som var modstander af afgiften, Dansk Folkeparti. Eneste parti som hele vejen igennem har været modstander og som har stemt imod at pålægge samlevende kontanthjælpsmodtagere en afgift for “aktiviteter under dynen” har været Enhedslisten og det er da også det parti som med finansloven for 2015 fik fjernet afgiften igen.

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten ikke havde noget med forsørgerpligt at gøre men var en rendyrket afgift for kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” er der ingen tvivl om, da de politiske mål for Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra vedtagelsen har været uopnåelige. De politiske mål var at få færre kontanthjælpsmodtagere, flere i arbejde og sidestille livsformerne ægteskab og samlevende. Dette til trods for, at kommunerne i årtier har fastholdt kronisk syge på fejlplaceret kontanthjælp uden udsigt til afklaring. Mange af disse kroniske syge er i stedet nu, fejlplaceret, på udsigtsløse ressourceforløb og mange uden udsigt til afklaring i de nærmeste år. Mange af de kroniske syge sendes i afklaring i arbejdsprøvening med en seng til rådighed, det nye danske ord “sengepraktik” som er ved at blive hverdagskost for kronisk syge. Stort set ingen er kommet i arbejde, derimod er 37 døde i 2015 mens de blev fastholdt på udsigtsløs afklaring. Flere forhold er blevet opløst og rigtig mange børn har vist tegn på stress, de børn Mette Frederiksen sagde ikke ville blive berørt.

image

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten var ment som en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” viste kommunernes dyneløfteri allerede fra sommeren 2013 til december 2015. Både kontanthjælpsmodtagere og deres samlevende lønmodtagere skulle således besvarer spørgsmål fra kommunerne om alt fra praktiske ting i hjemmet til private og personlige emner. Spørgsmål som selv byrådsmedlemmer ikke har ønsket at besvarer, da det, i Herning Kommune, var af yderst private karakter. Kun ét parti har taget afstand fra kommunernes dyneløfteri, Enhedslisten.

Spørgsmålene, som skulle besvares, var, i Herning Kommune, af en sådan karakter, at der kun kan være tale om nærmest fysisk dyneløfteri hos kommunens kontanthjælpsmodtagere og deres kærester. Blandt andet blev begge parter spurgt om fælles økonomi, fælles indkøb, fælles rengøring, fælles indbo, fælles børn, fælles madlavning og andre praktiske ting i deres dagligdag, derudover var der spørgsmål om “andet som kunne gøre forholdet af ægteskabslignende karakter” eller skrevet mere direkte når alt praktisk var udtømt “har I aktiviteter under dynen”, ét spørgsmål som ikke ét eneste medlem af Herning Byråd selv har ønsket at besvarer og som jeg også stillede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der dog besværede min mail med en blokering, hvilket jo er svar nok i sig selv. Dermed er alt tvivl om at Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere aldrig har haft noget med forsørgerpligt at gøre fejet af bordet, og derfor har der hele tiden været tale om en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen”, i modsatte fald har både daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og byrådsmedlemmerne i Herning fra SF til Dansk Folkeparti jo haft mulighed for at gøre som Enhedslisten og tage afstand fra kommunernes dyneløfteri, herunder Herning Kommune. Et dyneløfteri som udover krænkelse af privatlivets fred også tangere direkte sexchikane, hvilket Herning Kommune ikke er ene om.

Heldigvis er afgiften for kontanthjælpsmodtageres aktiviteter under dynen, nu fjernet med Enhedslistens finanslovaftale for 2015. Så nu kan en hver kontanthjælpsmodtagere igen finde en kæreste uden at skulle stå til regnskab over for sin kommune om hvad der sker under dynen.

Til gengæld bør en hver lokal politiker lige fra SF til DF, med respekt for sig selv og sine borgere, give kontanthjælpsmodtagere og deres kærester en undskyldning for unødig dyneløfteri og krænkelse af privatlivets fred.