HISTORISK SKRÆMMENDE FOLKETONGSFLERTAL

At vi har et historisk folketingsflertal peger alt på. Hvis det så bare var af det gode, så var det jo godt, sådan er det bare ikke. Postvæsnet er trukket historisk tilbage til dets start og det samme er velfærden. 

Velfærden er trukket historisk tilbage til noget nær det man så med fattiggårde, mener to historiker som jeg kun kan give ret. 

Antallet af hjemløse, der ikke kan få hjælp er i disse år stigende. De er henvist til hjælp på gaden fra fremmede, til at sove under åben himmel. 

Jo, vi har et historisk folketingsflertal i begge sider af salen. 

Fra artiklen: Det minder om noget vi har set før. Sådan lyder budskabet fra to ansatte på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der fokuserer på socialt sårbares historie. De mener, at forholdende for samfundets svageste er ved at blive forringet i en grad, der fører tankerne tilbage til tiden med fattiggårde.

 http://www.avisen.dk/museumsfolk-slaar-alarm-behandling-af-fattige-minder_408369.aspx

Reklamer

Christian om nye arbejdskrav: Det er bondefangeri – Avisen.dk

Christian Danvill tager bladet fra munden i avisen.dk og kalder 225-timerreglen for bondefangeri og hvor har han ret.

Fra artiklen
Og lovgivningen om 225-timers reglen og feriereglerne – den kalder Christian Danvill altså for bondefangeri.

– Det er lovgivning, men en skjult dagsorden, der fange en på den forkerte fod, lige meget hvad man gør. Det er tarveligt, siger han.

For hvis man én måned tjener over 15.000 kroner for at oparbejde de 225 timer, man mindst skal skaffe for at beholde kontanthjælpen, betyder det, at der går et år, inden man igen har ret til at holde ferie.

http://www.avisen.dk/christian-om-nye-arbejdskrav-det-er-bondefangeri_381624.aspx

LØNMODTAGERE RAMMES AF GRUNDLOVSSAG

image

Det er en af de mest spekulere retssager uden sidestykke i Danmarkshistorien og den til dato mest omfattende, da den får betydning for hele Danmarks befolkning fremover. Hvis staten kan tvinge en lønmodtager til at acceptere forsørgerpligten for sin samlevende kontanthjælpsmodtager (ikke familie) uden der er sket en privatretlig juridisk handling som man kender fra ægteskabet retsvirkninger så har grundlovssagen betydning for hele Danmarks befolkning.

Hvis søgsmålsgruppen taber vil alle lønmodtagere i Danmark kunne pålægges gensidig forsørgerpligt over for andre, herunder også uden for ens familie. Der vil så at sige ikke være nogen afgrænsning af hvem politikerne kan pålægge forsørgerpligt og af hvem.

Forældre har forsørgerpligt overfor deres børn til disse fylder 18 år og bliver myndige, denne grænse kan politikerne rykke uden modstand til for eksempel når barnet er færdiguddannet og så fjerne SU’en, hvis søgsmålsgruppen taber grundlovssagen.

I den anden ende af livet, vil politikerne kunne fjerne efterløn og folkepension uden problemer og indfører forsørgerpligt for ældre til børn eller børnebørn, således at det er ens børn eller børnebørn som skal forsørge en i alderdommen.

Eksemplet er ikke fjernt fra dagens Danmark på ældreområdet, hvor man aktivt er ved at afmonterer velfærden og overlade mere og mere af den professionelle hjælp til pårørende. I bund og grund mangler Danmarks pårørende til ældre, de ældres børn og børnebørn, kun den økonomiske forsørgerpligt af deres forældre og bedsteforældre. Den økonomiske del vil en tabt grundlovssag åbne op for og politikerne er mere eller mindre klar til springet.

En tabt grundlovssag vil åbne en ladeport for hvem politikerne ønsker DU skal forsørge i fremtiden, og trække pengene fra din lønkonto med eller uden din samtykke.

Avisen.dk:
http://www.avisen.dk/kaerestepar-hiver-beskaeftigelsesministeriet-i-rette_380365.aspx

AFGIFT PÅ AKTIVITETER UNDER DYNEN FJERNET

At Danmark er et land, hvor der til stadighed kommer nye afgifter passer ikke helt. Således forsvandt samlevende kontanthjælpsmodtageres afgift for “aktiviteter under dynen” ved årsskiftet. Afgiften, kaldet Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere blev i 2013 fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vedtaget af et folketingsflertal, selv af partiet som var modstander af afgiften, Dansk Folkeparti. Eneste parti som hele vejen igennem har været modstander og som har stemt imod at pålægge samlevende kontanthjælpsmodtagere en afgift for “aktiviteter under dynen” har været Enhedslisten og det er da også det parti som med finansloven for 2015 fik fjernet afgiften igen.

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten ikke havde noget med forsørgerpligt at gøre men var en rendyrket afgift for kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” er der ingen tvivl om, da de politiske mål for Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra vedtagelsen har været uopnåelige. De politiske mål var at få færre kontanthjælpsmodtagere, flere i arbejde og sidestille livsformerne ægteskab og samlevende. Dette til trods for, at kommunerne i årtier har fastholdt kronisk syge på fejlplaceret kontanthjælp uden udsigt til afklaring. Mange af disse kroniske syge er i stedet nu, fejlplaceret, på udsigtsløse ressourceforløb og mange uden udsigt til afklaring i de nærmeste år. Mange af de kroniske syge sendes i afklaring i arbejdsprøvening med en seng til rådighed, det nye danske ord “sengepraktik” som er ved at blive hverdagskost for kronisk syge. Stort set ingen er kommet i arbejde, derimod er 37 døde i 2015 mens de blev fastholdt på udsigtsløs afklaring. Flere forhold er blevet opløst og rigtig mange børn har vist tegn på stress, de børn Mette Frederiksen sagde ikke ville blive berørt.

image

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten var ment som en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” viste kommunernes dyneløfteri allerede fra sommeren 2013 til december 2015. Både kontanthjælpsmodtagere og deres samlevende lønmodtagere skulle således besvarer spørgsmål fra kommunerne om alt fra praktiske ting i hjemmet til private og personlige emner. Spørgsmål som selv byrådsmedlemmer ikke har ønsket at besvarer, da det, i Herning Kommune, var af yderst private karakter. Kun ét parti har taget afstand fra kommunernes dyneløfteri, Enhedslisten.

Spørgsmålene, som skulle besvares, var, i Herning Kommune, af en sådan karakter, at der kun kan være tale om nærmest fysisk dyneløfteri hos kommunens kontanthjælpsmodtagere og deres kærester. Blandt andet blev begge parter spurgt om fælles økonomi, fælles indkøb, fælles rengøring, fælles indbo, fælles børn, fælles madlavning og andre praktiske ting i deres dagligdag, derudover var der spørgsmål om “andet som kunne gøre forholdet af ægteskabslignende karakter” eller skrevet mere direkte når alt praktisk var udtømt “har I aktiviteter under dynen”, ét spørgsmål som ikke ét eneste medlem af Herning Byråd selv har ønsket at besvarer og som jeg også stillede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der dog besværede min mail med en blokering, hvilket jo er svar nok i sig selv. Dermed er alt tvivl om at Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere aldrig har haft noget med forsørgerpligt at gøre fejet af bordet, og derfor har der hele tiden været tale om en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen”, i modsatte fald har både daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og byrådsmedlemmerne i Herning fra SF til Dansk Folkeparti jo haft mulighed for at gøre som Enhedslisten og tage afstand fra kommunernes dyneløfteri, herunder Herning Kommune. Et dyneløfteri som udover krænkelse af privatlivets fred også tangere direkte sexchikane, hvilket Herning Kommune ikke er ene om.

Heldigvis er afgiften for kontanthjælpsmodtageres aktiviteter under dynen, nu fjernet med Enhedslistens finanslovaftale for 2015. Så nu kan en hver kontanthjælpsmodtagere igen finde en kæreste uden at skulle stå til regnskab over for sin kommune om hvad der sker under dynen.

Til gengæld bør en hver lokal politiker lige fra SF til DF, med respekt for sig selv og sine borgere, give kontanthjælpsmodtagere og deres kærester en undskyldning for unødig dyneløfteri og krænkelse af privatlivets fred.

RETTEN MÅ IKKE – HERNING KOMMUNE MÅ GODT

image

Når domstolene sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er fanden løs i Laksegade.

Når Herning Kommune sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er det, selv med Ankestyrelsens ord, en uheldig fejl.

Jeg troede, at personfølsomme oplysninger var personfølsomme uanset hvem som sender dem forkert ud.

Lov er vel lov uanset om man er kommune eller retssystem. En lovovertrædelse er vel en lovovertrædelse, uanset om man er kommune eller retssystem.

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/mf%E2%80%99ere-vil-have-redegoerelse-om-brevkaos