LØNMODTAGERE RAMMES AF GRUNDLOVSSAG

image

Det er en af de mest spekulere retssager uden sidestykke i Danmarkshistorien og den til dato mest omfattende, da den får betydning for hele Danmarks befolkning fremover. Hvis staten kan tvinge en lønmodtager til at acceptere forsørgerpligten for sin samlevende kontanthjælpsmodtager (ikke familie) uden der er sket en privatretlig juridisk handling som man kender fra ægteskabet retsvirkninger så har grundlovssagen betydning for hele Danmarks befolkning.

Hvis søgsmålsgruppen taber vil alle lønmodtagere i Danmark kunne pålægges gensidig forsørgerpligt over for andre, herunder også uden for ens familie. Der vil så at sige ikke være nogen afgrænsning af hvem politikerne kan pålægge forsørgerpligt og af hvem.

Forældre har forsørgerpligt overfor deres børn til disse fylder 18 år og bliver myndige, denne grænse kan politikerne rykke uden modstand til for eksempel når barnet er færdiguddannet og så fjerne SU’en, hvis søgsmålsgruppen taber grundlovssagen.

I den anden ende af livet, vil politikerne kunne fjerne efterløn og folkepension uden problemer og indfører forsørgerpligt for ældre til børn eller børnebørn, således at det er ens børn eller børnebørn som skal forsørge en i alderdommen.

Eksemplet er ikke fjernt fra dagens Danmark på ældreområdet, hvor man aktivt er ved at afmonterer velfærden og overlade mere og mere af den professionelle hjælp til pårørende. I bund og grund mangler Danmarks pårørende til ældre, de ældres børn og børnebørn, kun den økonomiske forsørgerpligt af deres forældre og bedsteforældre. Den økonomiske del vil en tabt grundlovssag åbne op for og politikerne er mere eller mindre klar til springet.

En tabt grundlovssag vil åbne en ladeport for hvem politikerne ønsker DU skal forsørge i fremtiden, og trække pengene fra din lønkonto med eller uden din samtykke.

Avisen.dk:
http://www.avisen.dk/kaerestepar-hiver-beskaeftigelsesministeriet-i-rette_380365.aspx

Reklamer

AFGIFT PÅ AKTIVITETER UNDER DYNEN FJERNET

At Danmark er et land, hvor der til stadighed kommer nye afgifter passer ikke helt. Således forsvandt samlevende kontanthjælpsmodtageres afgift for “aktiviteter under dynen” ved årsskiftet. Afgiften, kaldet Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere blev i 2013 fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vedtaget af et folketingsflertal, selv af partiet som var modstander af afgiften, Dansk Folkeparti. Eneste parti som hele vejen igennem har været modstander og som har stemt imod at pålægge samlevende kontanthjælpsmodtagere en afgift for “aktiviteter under dynen” har været Enhedslisten og det er da også det parti som med finansloven for 2015 fik fjernet afgiften igen.

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten ikke havde noget med forsørgerpligt at gøre men var en rendyrket afgift for kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” er der ingen tvivl om, da de politiske mål for Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra vedtagelsen har været uopnåelige. De politiske mål var at få færre kontanthjælpsmodtagere, flere i arbejde og sidestille livsformerne ægteskab og samlevende. Dette til trods for, at kommunerne i årtier har fastholdt kronisk syge på fejlplaceret kontanthjælp uden udsigt til afklaring. Mange af disse kroniske syge er i stedet nu, fejlplaceret, på udsigtsløse ressourceforløb og mange uden udsigt til afklaring i de nærmeste år. Mange af de kroniske syge sendes i afklaring i arbejdsprøvening med en seng til rådighed, det nye danske ord “sengepraktik” som er ved at blive hverdagskost for kronisk syge. Stort set ingen er kommet i arbejde, derimod er 37 døde i 2015 mens de blev fastholdt på udsigtsløs afklaring. Flere forhold er blevet opløst og rigtig mange børn har vist tegn på stress, de børn Mette Frederiksen sagde ikke ville blive berørt.

image

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten var ment som en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” viste kommunernes dyneløfteri allerede fra sommeren 2013 til december 2015. Både kontanthjælpsmodtagere og deres samlevende lønmodtagere skulle således besvarer spørgsmål fra kommunerne om alt fra praktiske ting i hjemmet til private og personlige emner. Spørgsmål som selv byrådsmedlemmer ikke har ønsket at besvarer, da det, i Herning Kommune, var af yderst private karakter. Kun ét parti har taget afstand fra kommunernes dyneløfteri, Enhedslisten.

Spørgsmålene, som skulle besvares, var, i Herning Kommune, af en sådan karakter, at der kun kan være tale om nærmest fysisk dyneløfteri hos kommunens kontanthjælpsmodtagere og deres kærester. Blandt andet blev begge parter spurgt om fælles økonomi, fælles indkøb, fælles rengøring, fælles indbo, fælles børn, fælles madlavning og andre praktiske ting i deres dagligdag, derudover var der spørgsmål om “andet som kunne gøre forholdet af ægteskabslignende karakter” eller skrevet mere direkte når alt praktisk var udtømt “har I aktiviteter under dynen”, ét spørgsmål som ikke ét eneste medlem af Herning Byråd selv har ønsket at besvarer og som jeg også stillede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der dog besværede min mail med en blokering, hvilket jo er svar nok i sig selv. Dermed er alt tvivl om at Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere aldrig har haft noget med forsørgerpligt at gøre fejet af bordet, og derfor har der hele tiden været tale om en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen”, i modsatte fald har både daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og byrådsmedlemmerne i Herning fra SF til Dansk Folkeparti jo haft mulighed for at gøre som Enhedslisten og tage afstand fra kommunernes dyneløfteri, herunder Herning Kommune. Et dyneløfteri som udover krænkelse af privatlivets fred også tangere direkte sexchikane, hvilket Herning Kommune ikke er ene om.

Heldigvis er afgiften for kontanthjælpsmodtageres aktiviteter under dynen, nu fjernet med Enhedslistens finanslovaftale for 2015. Så nu kan en hver kontanthjælpsmodtagere igen finde en kæreste uden at skulle stå til regnskab over for sin kommune om hvad der sker under dynen.

Til gengæld bør en hver lokal politiker lige fra SF til DF, med respekt for sig selv og sine borgere, give kontanthjælpsmodtagere og deres kærester en undskyldning for unødig dyneløfteri og krænkelse af privatlivets fred.

SVAR PÅ FRI PROCES UDSKUDT OVER ET ÅR

I over et år har samlevende kontanthjælpsmodtagere ventede på at Civilretsstyrelsen får truffet en afgørelse omkring om de i en søgsmålsgruppe kan få friproces i en grundlovssag mod staten og flere kommuner. Noget som kan undre mange, da Civilretsstyrelsen med egne ord har en behandlingstid på et halvt år.

I går kom der så nyt i sagen efter flere journalister havde rejst spørgsmålet om behandlingstiden. Nu forventer Civilretsstyrelsen, at der kan ligge en afgørelse klar i løbet af fem uger, dog uden at love det. Det er nemlig set med Civilretsstyrelsens øjne en kompliceret sag og en principiel sag.

Avisen.dk omtalte ventetiden.
Fra artiklen:
“Over et års ventetid. Så længe har en gruppe på 176 mennesker ventet på svar på, om de får fri proces til en sag mod Staten.
Gruppen mener, at det er i strid med Grundloven, at samlevende er blevet pålagt at forsørge hinanden, hvis den ene kommer på kontanthjælp.
Nu har Civilstyrelsen undskyldt, og lovet dem svar snart.
Men på grund af den lange ventetid, når loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende at blive afskaffet, inden sagen er afgjort.”

At sagen er principiel kan ingen være i tvivl om. Det er ikke hverdagskost, at Civilretsstyrelsen skal træffe sådan afgørelser, tværtimod.
Man kan kun gisne om hvorfor afgørelsen trækker ud, hvilket jeg gjorde i sidste uge på de sociale medier. Ifølge Civilretsstyrelsen er det åbenbart fordi det er en kompliceret sag, hvilket jeg så stiller stort spørgsmålstegn ved. Det kan ikke være så kompliceret, at afgøre om en gruppe borgere må stille staten og flere kommuner for en domstol, medmindre staten og kommunerne ikke har rent mel i posen. Dét vil nemlig komplicere sagen og afgørelsen, at der nu vil kunne stilles retlige tvivl om Folketingets arbejde. En anden ting som kan komplicere sagen og afgørelsen i Civilretsstyrelsen, er den jeg beskrev for en uge siden: nemlig utidig politisk indblanding og dertil er der motiver nok og en nuværende justitsminister med en dobbeltrolle. Jeg siger ikke at det er tilfældet, men jeg synes det lugter ekstremt at efter mit indlæg om politisk dobbeltrolle og pressens bevågenhed sker der sandsynligvis noget i Civilretsstyrelsen.

Hele sagen begyndte under tidligere beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, som tilfældigt og belejligt nok, blev justitsminister og dermed øverste myndighed for Civilretsstyrelsen og samtidig med afgørelsen træk ud i Civilretsstyrelsen. Måske en række sammentræf, dét ved kun én person eller få personer. Faktum er, at når en afgørelse trækker ud med over det dobbelte af normal behandlingstid, så lugter den.

Fra mit indlæg på de sociale medier:
“Enhver som skal afgøre om andre må få mulighed for at stævne sin chef, skal forholde sig mere end yderst neutral i forhold til sagen. Jeg vil mene, at de fleste vil blive betragtet som inhabile. Her er en sag om brud på grundloven foretaget et folketingsflertal og hvor en instans, Civilretsstyrelsen, under Folketinget, skal træffe sådan en afgørelse, som ligger klar.”
samt:
“Jeg skal ikke sige om Civilretsstyrelsen er inhabil i sager mod Staten eller i sager med folketingsflertal. Men jeg finder det ikke retssikkert og uproblematisk at en styrelse under landet ledelse skal træffe sådan en afgørelse.”

Om sagen er for kompliceret til at Civilretsstyrelsen har kunne træffe en hurtig afgørelse tillader jeg mig at tvivle om, da spørgsmålet ikke er så svært, faktisk simpelt, må en gruppe borgere se regeringen og Folketinget efter ved en domstol, udfra borgerne mener grundloven er brudt? Et simpelt ja/nej-spørgsmål, hvis regeringen eller Folketinget ikke har noget at skjule.

http://www.avisen.dk/retssag-om-kaerestepenge-forsinket-et-aar_321741.aspx