LØNMODTAGERE RAMMES AF GRUNDLOVSSAG

image

Det er en af de mest spekulere retssager uden sidestykke i Danmarkshistorien og den til dato mest omfattende, da den får betydning for hele Danmarks befolkning fremover. Hvis staten kan tvinge en lønmodtager til at acceptere forsørgerpligten for sin samlevende kontanthjælpsmodtager (ikke familie) uden der er sket en privatretlig juridisk handling som man kender fra ægteskabet retsvirkninger så har grundlovssagen betydning for hele Danmarks befolkning.

Hvis søgsmålsgruppen taber vil alle lønmodtagere i Danmark kunne pålægges gensidig forsørgerpligt over for andre, herunder også uden for ens familie. Der vil så at sige ikke være nogen afgrænsning af hvem politikerne kan pålægge forsørgerpligt og af hvem.

Forældre har forsørgerpligt overfor deres børn til disse fylder 18 år og bliver myndige, denne grænse kan politikerne rykke uden modstand til for eksempel når barnet er færdiguddannet og så fjerne SU’en, hvis søgsmålsgruppen taber grundlovssagen.

I den anden ende af livet, vil politikerne kunne fjerne efterløn og folkepension uden problemer og indfører forsørgerpligt for ældre til børn eller børnebørn, således at det er ens børn eller børnebørn som skal forsørge en i alderdommen.

Eksemplet er ikke fjernt fra dagens Danmark på ældreområdet, hvor man aktivt er ved at afmonterer velfærden og overlade mere og mere af den professionelle hjælp til pårørende. I bund og grund mangler Danmarks pårørende til ældre, de ældres børn og børnebørn, kun den økonomiske forsørgerpligt af deres forældre og bedsteforældre. Den økonomiske del vil en tabt grundlovssag åbne op for og politikerne er mere eller mindre klar til springet.

En tabt grundlovssag vil åbne en ladeport for hvem politikerne ønsker DU skal forsørge i fremtiden, og trække pengene fra din lønkonto med eller uden din samtykke.

Avisen.dk:
http://www.avisen.dk/kaerestepar-hiver-beskaeftigelsesministeriet-i-rette_380365.aspx

AFGIFT PÅ AKTIVITETER UNDER DYNEN FJERNET

At Danmark er et land, hvor der til stadighed kommer nye afgifter passer ikke helt. Således forsvandt samlevende kontanthjælpsmodtageres afgift for “aktiviteter under dynen” ved årsskiftet. Afgiften, kaldet Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere blev i 2013 fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og vedtaget af et folketingsflertal, selv af partiet som var modstander af afgiften, Dansk Folkeparti. Eneste parti som hele vejen igennem har været modstander og som har stemt imod at pålægge samlevende kontanthjælpsmodtagere en afgift for “aktiviteter under dynen” har været Enhedslisten og det er da også det parti som med finansloven for 2015 fik fjernet afgiften igen.

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten ikke havde noget med forsørgerpligt at gøre men var en rendyrket afgift for kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” er der ingen tvivl om, da de politiske mål for Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra vedtagelsen har været uopnåelige. De politiske mål var at få færre kontanthjælpsmodtagere, flere i arbejde og sidestille livsformerne ægteskab og samlevende. Dette til trods for, at kommunerne i årtier har fastholdt kronisk syge på fejlplaceret kontanthjælp uden udsigt til afklaring. Mange af disse kroniske syge er i stedet nu, fejlplaceret, på udsigtsløse ressourceforløb og mange uden udsigt til afklaring i de nærmeste år. Mange af de kroniske syge sendes i afklaring i arbejdsprøvening med en seng til rådighed, det nye danske ord “sengepraktik” som er ved at blive hverdagskost for kronisk syge. Stort set ingen er kommet i arbejde, derimod er 37 døde i 2015 mens de blev fastholdt på udsigtsløs afklaring. Flere forhold er blevet opløst og rigtig mange børn har vist tegn på stress, de børn Mette Frederiksen sagde ikke ville blive berørt.

image

At Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere fra starten var ment som en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen” viste kommunernes dyneløfteri allerede fra sommeren 2013 til december 2015. Både kontanthjælpsmodtagere og deres samlevende lønmodtagere skulle således besvarer spørgsmål fra kommunerne om alt fra praktiske ting i hjemmet til private og personlige emner. Spørgsmål som selv byrådsmedlemmer ikke har ønsket at besvarer, da det, i Herning Kommune, var af yderst private karakter. Kun ét parti har taget afstand fra kommunernes dyneløfteri, Enhedslisten.

Spørgsmålene, som skulle besvares, var, i Herning Kommune, af en sådan karakter, at der kun kan være tale om nærmest fysisk dyneløfteri hos kommunens kontanthjælpsmodtagere og deres kærester. Blandt andet blev begge parter spurgt om fælles økonomi, fælles indkøb, fælles rengøring, fælles indbo, fælles børn, fælles madlavning og andre praktiske ting i deres dagligdag, derudover var der spørgsmål om “andet som kunne gøre forholdet af ægteskabslignende karakter” eller skrevet mere direkte når alt praktisk var udtømt “har I aktiviteter under dynen”, ét spørgsmål som ikke ét eneste medlem af Herning Byråd selv har ønsket at besvarer og som jeg også stillede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der dog besværede min mail med en blokering, hvilket jo er svar nok i sig selv. Dermed er alt tvivl om at Gensidig Forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere aldrig har haft noget med forsørgerpligt at gøre fejet af bordet, og derfor har der hele tiden været tale om en afgift på kontanthjælpsmodtageres “aktiviteter under dynen”, i modsatte fald har både daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og byrådsmedlemmerne i Herning fra SF til Dansk Folkeparti jo haft mulighed for at gøre som Enhedslisten og tage afstand fra kommunernes dyneløfteri, herunder Herning Kommune. Et dyneløfteri som udover krænkelse af privatlivets fred også tangere direkte sexchikane, hvilket Herning Kommune ikke er ene om.

Heldigvis er afgiften for kontanthjælpsmodtageres aktiviteter under dynen, nu fjernet med Enhedslistens finanslovaftale for 2015. Så nu kan en hver kontanthjælpsmodtagere igen finde en kæreste uden at skulle stå til regnskab over for sin kommune om hvad der sker under dynen.

Til gengæld bør en hver lokal politiker lige fra SF til DF, med respekt for sig selv og sine borgere, give kontanthjælpsmodtagere og deres kærester en undskyldning for unødig dyneløfteri og krænkelse af privatlivets fred.

RETTEN MÅ IKKE – HERNING KOMMUNE MÅ GODT

image

Når domstolene sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er fanden løs i Laksegade.

Når Herning Kommune sender personfølsomme oplysninger ud til andre personer er det, selv med Ankestyrelsens ord, en uheldig fejl.

Jeg troede, at personfølsomme oplysninger var personfølsomme uanset hvem som sender dem forkert ud.

Lov er vel lov uanset om man er kommune eller retssystem. En lovovertrædelse er vel en lovovertrædelse, uanset om man er kommune eller retssystem.

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/mf%E2%80%99ere-vil-have-redegoerelse-om-brevkaos

HERNING KOMMUNE ANMELDT FOR GENTAGENDE BRUD PÅ PERSONDATALOVEN

image

Mindst to gange i 2014 brød Herning Kommune Persondataloven ved at videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om borgere til andre. Derfor er der nu indgivet anmeldelse til Datatilsynet af Herning Kommune for brud på persondataloven, idet Herning Kommune ikke har fulgt op på sagerne.

Begge gange har ydelseskontoret beklaget at fortrolige og personfølsomme oplysninger er videregivet med undskyldningen om at en medarbejder har byttet rundt på personnummer mellem en kvinde og mand. Anden gang blev det dog aftalt mellem ydelseskontoret og jeg, at kommunens procedure skulle strammes op og der skulle komme en redegørelse om hvordan fejlene var sket og hvad kommunen har sat i værk for at undgå tilsvarende fejl i fremtiden. Denne redegørelse fra Søren Christensen, direktør for Social- Sundheden og Beskæftigelse er ikke kommet. Den formodet tid ville være lidt over et halvt år, da Søren Christensen sandsynligvis ville være nødsaget til at orienterer kommunaldirektør Lone Lyrskov og borgmester Lars Krarup.

De fortrolige og personfølsomme oplysninger som Herning Kommune mindst to gange i 2014 har videregivet er journalnummer, fuld personnummer (xxxxxx-xxxx), fuld navn og adresse.

Det er naturligvis ikke i orden, at Herning Kommune ikke behandler den slags personfølsomme oplysninger korrekt og ikke tjekker op på hvem kommunen sender oplysningerne til. Ved det andet tilfælde, jeg kender til og som kan bevises via e-boks, lavede jeg aftalen om en redegørelse fra Søren Christensen, var i august 2014 og Social- Sundhed og Beskæftigelse har således haft den fornøden tid til at orienterer kommunaldirektør og borgmester samt sende en redegørelse om hvordan personfølsomme oplysninger kunne sendes til uvedkommende og hvad Herning Kommune ville sætte i værk for at undgå det skete igen fremadrettet.

Nu kan der være flere grunde til jeg ikke har fået en redegørelse fra direktør Søren Christensen, Social-, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune. Dog skal det siges, at alle muligheder ligger åben, da jeg har erfaret fra flere borgere, at man i Herning Kommune helst ikke sagsbehandler klager.

Mulighederne er følgende:
1) Sagsbehandleren på ydelseskontoret har ikke taget min klage alvorlig nok og har ikke orienteret direktør Søren Christensen om min klage.
2) Direktør Søren Christensen har ikke taget klagen alvorlig og har derfor ikke orienteret kommunaldirektør Lone Lyrskov og borgmester Lars Krarup om kommunens videregivelse af personfølsomme oplysninger.
3) Man har i Herning Kommune håbet på at jeg efter et halvt år havde glemt sagen og derfor intet har gjort.
Med den manglende redegørelse fra Herning Kommune har jeg derfor kun haft et valg, nemlig at indgive anmeldelse af Herning Kommune til Datatilsynet.