TERRORENS PRESSEFOLK

MedieBillede #0085

Hvem er farligst – terrororganisationer eller den vestlige presse? Svaret er åbent, alligevel ret indlysende og vil gøre enhver topchef grøn af misundelse.

Når pressen omtaler terrororganisationer ved enhver given lejlighed er den vestlige presse med til at styrke terrororganisationers omdømme og dermed fremme dens sag i et omfang som ingen topchef i en international virksomhed ville kunne betale et reklamebureau for. Den vestlige presse går dermed terrororganisationers ærinde ved den massive omtale, uden der nødvendigvis er dækning for at give terrororganisationer kredit for noget de måske, måske ikke står bag, for den vestlige verden har nået derhen hvor pressen ikke behøver beviser for at give terrororganisationer skylden for vold og terrorlignende vold. Så logisk ikke nok, hvorfor ikke tage ansvaret efter flere dages massiv presseomtale i den vestlige verden, skyldig eller ej, der er alligevel givet ubetalelig PR. Terrororganisationer har alligevel fået omtale i den vestlige presse som dermed har spredt den frygt terrororganisationer lever af og styrkes ved.

I år er vi i den vestlige verden i pressen gået fra udtryk fra radikaliset via lynradikaliset til selvradikaliset som nye ord i pressen på under to uger. Det er faktisk lige så skræmmende, at pressen uden den nødvendigvis rette baggrund tillægger gerningsmænd motiver og tilknytning til terrororganisationer som selve voldshandlingerne af terrorlignende karakter.

Pressen opfinder ord som passer lige ind i dens måde at sælge vold på. Altså forbandet godt, men også pisse farligt, PR-arbejde for terrororganisationer som pressen har ansvaret for. Det er faktisk sørgeligt, at den vestlige presse faktisk ikke selv har indset den nøjagtigt udfører drømmescenariet for enhver terrororganisation og er plumpet i deres PR-net med begge ben kritisk.

Terrororganisationer har altid slået sig frem på vold, død og ødelæggelse som “varermærke”. Men nu behøver de end ikke tage ansvar, der behøver end ikke være link mellem vold eller terrorlignende vold, før pressen udråber dem som skyldige med massiv omtale i hele den vestlige verden.

Så hvem er farligst? Terrororganisationer eller den vestlige presse, som giver gratis dem gratis verdensomspændende PR? Terror og vold, terrorlignende vold, er slemt nok i sig selv og kan faktisk udøves af enlige svaler som ikke nødvendigvis behøver tilhører en bestemt organisation. De enlige svaler har altid eksisteret og vil altid eksisterer. Så hvis den vestlige presse vil gå fredens vej undlader den at give terrororganisationer unødig PR i fremtiden, alt andet fremmer faktisk terrororganisationernes virke.

SYLTER CIVILRETSSTYRELSEN GRUNDLOVSSAGEN MOD STATEN OG KOMMUNER?

For over et år siden begyndte en gruppe borgere at arbejde på at stævne staten for brud på Grundloven i forbindelse med gensidig forsørgerpligt for samlevende kontantshjælpsmodtagere

En sag som mange vurderer hurtigt kan blive en af de største sager mod staten, idet den vil få betydning for alle der på den ene eller anden måde bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed, eller som allerede er ramt.

I en facebookopdatering til blandt andet facebookgruppen ‎Nej Tak til Gensidig Forsørgelsespligt – Kontanthjælpsmodtagere, skrev Christian Danvill, talsmand for gruppesøgsmålet, at i løbet af en uge ville sagen være i hænderne hos justitsministeren og så vi er meget tæt på selve retssagen.

Sagen blev for et år siden taget ud af støbeform og er på vej til Justitsministeriets bord til søgning om friproces i Civilretsstyrelsen under justitsministeren Samlet set vil alle medlemmer gå under den frie proces på lige fod med hinanden.

ALT vil blive kommunikeret ud af Christian Danvill som i dag har fået den bemyndigelse af søgsmålsgruppens advokat, der skal til for at være den der er led mellem søgsmålsmedlemmer og Advokat/jurister i sagen. Det vil være til jeres fordel at der kun er en der har kontakten, således at vi kommer udenom fremtidige misforståelser og forkerte fortolkninger. Advokaten ville udtale sig til Christian fremadrettet som kunne orienterer styregruppen i søgsmålsgruppen og medlemmerne.

Vi var også hurtige til at slå fast at fremtiden handlede om at holde fokus. Når sagen kom/kommer på bordet, ville der ikke gå længe, inden medier ville forsøge at få vores taletid, nogle er allerede ude med skriveblokken. Det vil være styregruppen, med Christian Danvill i spids, der taler søgdmålsgruppens sag udadtil.

En underskriftindsamling var blevet sat i værk og støttes af rigtig mange. Den vil kunne støtte sagen om at omkrig 600,000 par er samlevende, heraf er en del blevet tvunget fra hinanden gennem 2014, og sagen kan få betydning for alle. Håbet om 50.000 underskrifter er omkring halvvejs nået. Derfor vil styregruppen opfordrer alle til dele OVERALT hvor I kommer. Underskriftindsamlingen er IKKE afgørende for at sagen kører, men et godt supplement.

Det var også forventeligt at vores Facebookgruppe ville blive styrkes i medlemsantal det seneste år, hvilket er sket med masser af nye medlemmer. Der er kommet mange nye til, med hver deres forskellige baggrunde, de fleste dog med den fælles baggrund at de er ramt af gensidig forsørgerpligt for samlevende på den ene eller anden måde. Trods facebookgruppens store fremgang er alle gode til stadig den gode tone, og være hinanden behjælpelig med råd, sparring og vejledning. Der er i gruppen oprettet en fil for hver af landets kommuner, således at medlemmer kan finde lige sin kommune og sparre med andre i samme kommune. Filerne kan også bruges til at se i hvilke kommuner, der opleves største problemer for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Der har og vil forsat være stor fokus på  vores facebookgruppe både blandt borgere, politikere og medier da det er af denne vej søgsmålsgruppen kan holde ramte orienteret om grundlovssagen – også de som ikke er medlem af gruppesøgsmålet. Styregruppen i grundlovssagen benytter derved facebookgruppen, til afsendelse af overordnede informationer, sådan at de hurtigere kan ud. Karakteren af informationer, der komme ud offentligt, vil blive vurderet til alles bedste. Der vil altid komme dybere forklaring til medlemmer af søgsmålsgruppen, da disse skal udrustes godt til grundlovssagen. Styregruppen for grundlovssagen gjorde sidste år samtidig opmærksom på at information på Facebook og opslag ikke er bindende svar men blot til at løbene informerer til almen interesse.

Når der så ikke er sket mere med ansøgningen om friproces til grundlovssagen i det seneste år rejser det nogle principielle spørgsmål. Civilretsstyrelsen oplyste for et år siden, der kunne forventes en normal behandlingstid på et halvt år. Dette er for længst gået og overskredet med adskillige måneder. Styregruppen bag grundlovssagen er bekendt med at ansøgningen til friproces ligger klar til afgørelse i civilretsstyrelsen og dette ikke er helt nyt.

Derfor rejser sig et altafgørende spørgsmål om denne afgørelse syltes i civilretsstyrelsen eller politisk. Der er jo politikere og partier som åbenlys ikke har interesse i grundlovssagen mod staten og kommuner bliver til noget. Der er også politiske motiver nok til at enkelte politikere har intresse i at få afgørelsen syltet. Så spørgsmålet, der rejer sig, med en afgørelse som åbenlyst bliver syltet, er af hvem? Civilretsstyrelsen, politisk eller i samarbejde? Vurdere selv.

Her vil et par af de forskellige motiver til syltning friproces for grundlovssagen blive gennemgået:

At der er manglende politisk interesse i en grundlovssag er ingen hemmelighed.  Stort set alle partier i Folketinget har denne manglende interesse. Dansk Folkeparti stemte for kontanthjælpsreformen med gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, som det bedste af to onder. Partiet hævder nu det ikke vil lægge stemmer til at genindfører gensidig forsørgelsespligt efter et valg. I Liberal Alliance, Konservativ og Venstre lægges der ikke skjul på disse tre partier helt klart vil genindfører gensidig forsørgelsespligt efter et valg, dermed er det ikke i de tre partiers interesse at grundlovssagen får friproces, som med grundlovssagen jo kan fører til dom om gensidig forsørgelsespligt for samlevende er ulovligt og dermed ikke vil kunne genindføres efter et valg af de tre partier.

Modsat har Socialdemokratiet, Radikale og SF  stået bag kontanthjælpsreformen og har ved en grundlovssag, hvis og når den vindes, stået bag en reform som har brudt Den Danske Grundlov. Altså har de tre partier deltaget i en regering, som ikke har overholdt landets grundlæggende lov, hvilket hvert folketingsmedlem har skrevet under på at ville. Det vil aldrig være i en regerings interesse, at få en dom om overtrædelse af gældende lov frem til en domstol.

Statsministeriet og statsministeren har derudover en politisk interesse i at beskytte sine enkelte fagminister, i denne sag daværende beskæftigelsesminister.

Justitsministeriet og nuværende nuværende justitsminister, øverste myndighed for Civilretsstyrelsen som skal træffe afgørelse om friproces, har både en politisk og personlig interesse i at grundlovssagen enten trækker ud eller ikke bliver til noget, idet nuværende justitsminister var beskæftigelsesminister ved fremlæggelse og vedtagelse af kontanthjælpsreformen.

Civilretsstyrelsen har samme interesse i at kunne trække afgørelsen om friproces ud som Justitsministeriet, idet ministeriet er styrelsens øverste myndighed.

Altså tegner sig samlet et billede af politisk interesse i at Civilretsstyrelsen endnu ikke er kommet frem til en afgørelse om friproces i grundlovssagen mod staten og flere kommuner i forbindelse med gensidig forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, trods sagen ligger klar til afgørelse i Civilretsstyrelsen på nuværende tidspunkt.

Enhver som skal afgøre om andre må få mulighed for at stævne sin chef, skal forholde sig mere end yderst neutral i forhold til sagen. Jeg vil nærmest mene, at de fleste vil blive betragtet som inhabile. Her er en sag om brud på grundloven foretaget et folketingsflertal og hvor en instans, Civilretsstyrelsen, under Folketinget, skal træffe sådan en afgørelse, som ligger klar. Om Civilretsstyrelsen vurderer normalt ansøgninger om friproces og har normalt, med styrelsens egne ord, en behandlingstid på cirka et halvt år,  hvilket her er overskredet adskillige gange. Jeg skal ikke sige om Civilretsstyrelsen er inhabil i sager mod Staten eller i sager med folketingsflertal men jeg finder det ikke retssikkert og uproblematisk at en styrelse under landet ledelse skal træffe sådan en afgørelse.

Det kunne jo være en af de grundlæggende årsager til, at afgørelsen om friproces trækker ud i Civilretsstyrelsen i denne grundlovssag.

Om hvorfor en afgørelse, som ligger klar endnu ikke er afgjort i Civilretsstyrelsen,  er uklart. Dog er det klart og nu også åbenlys klart at afgørelsen på den ene eller anden måde trækkes ud. Dette til gene for borgerne. Om der er politiske motiver til grund skal jeg lade være usagt, ligeledes om der er sket eller sker politisk unødig indblanding i afgørelsen skal jeg lade være usagt, kun at det er set før i sager, der har vedrørt politikere.

Et ligger fast, at sager mod staten og kommunerne behandles unødig langsomt af Civilretsstyrelsen og man kan som borgere kun gisne om hvorfor. Det ligger også fast at i den slags sager vil det være svært for Civilretsstyrelsen at komme med en afgørelse, hvori man som styrelse ikke er inhabil og måske derved ikke den rette instans til at træffe afgørelser om friproces mod andre ovenstående myndigheder i Danmark.

1426264077801

EN REDNINGSKRANS AF BLY udkommer 16. april 2015

Pressemeddelelse fra forlaget INDBLIK

En sand historie om feljplacering før og nu

Blot en måned gammel blev Kurt Villy Slein Christiansen anbragt på et spædbørnshjem i Aarhus. Hans mor ville ikke vide af ham, og hele sin barndom tilbragte Kurt på forskellige institutioner, heraf ni år fejlplaceret på en åndsvagsanstalt og et sinkehjem. Først som 16-årige slap han ud af systemet, kom i lære og klarede sig fint blandt som selvstændig tømmer. Men så kom han igen i klemme i systemet. Efter en arbejdsulykke som 55-årige blev han sat til ligegyldige arbejdsprøvninger og sendt på jobkurser, han var overkvalificeret til. Kurt gik ned, forsøgte selvmord, blev indlagt på lukkede psykiatrisk afdelinger, og i dag er han maniodepresiv. Nu beretter Kurts søn, Bjørn Christensen, sin fars opsigtsvækkende historie i bogen ’En redningskrans af bly’ og spørger, hvornår samfundet begynder at lægge menneskeværdige planer for det enkelte individ, der af forskellige grunde får brug for systemets hjælp.

”Det er ikke altid sagsmapperne, der gør os klogere. Det er mennesket skildret som et problem – og ikke nødvendigvis som en ’mulighed’”.

Sådan skriver filminstruktør Erik Clausen i forordet til bogen ’En redningskrans af bly’. Og det med understreger den samfundsengagerede – og ofte den klemte mands stemme i dansk film – Erik Clausen, at fortællingen om Kurt Villy Slein Christensen vedkommer os alle sammen, for vi kan alle komme i klemme i det system, der egentlig kun burde eksistere for at hjælpe.

Bogens forfatter har om nogen været tæt på Kurt Villy Slein Christensens skæbnesvangre historie. Bjørn Christensen er Kurts søn, og han begyndte at dykke ned i sin fars fortid, kort efter han blev ringet op og fik at vide, at hans far var blevet indlagt på Gentofte Hospitals psykiatriske afdeling efter et selvmordsforsøg.

Gennem 15 år indhentede bjørn alt det materiale, der fandtes på rigs- og landsarkivet med mere i form af journaler om sin far for at få samling på hans liv. Og i kærlighed til sin far skrev Bjørn den uhyggelige, men meget vedkommende historie, der nu udkommer i bogen ’En redningskrans af bly’.

”Det er mit ønske, at historien om min far kan bidrage til at skubbe i den rigtige retning, så min far ikke har levet forgæves. Sandheden er nemlig, at min fars historie ikke er en enlig svale. Den er én blandt mange. Og den er vigtig at få fortalt, fordi der er så mange paralleller mellem den måde, man fejlplacerede børn eller voksne på i 1940’erne og 1950’erne, og den måde, det bliver gjort på i dag. Hvis samfundet ikke får øjnene op og giver sig tid til helt fra begyndelsen at lægge menneskeværdige planer for det enkelte individ, der af forskellige grunde kommer i klemme, vil systemet vedblive at fejle. Ikke kun med menneskelige, men også økonomiske tragedier for den enkelte til følge,” siger Bjørn Christensen.

En redningskrans af bly udkommer 16. april på forlaget INDBLIK

Forfatter Bjørn Christensen giver gerne interview sammen med sin far, Kurt Villy Slein Christensen. Kontakt Bjørn Christensen på telefon 26 74 04 44 eller via mail bjorn.chr@mail.tele.dk.

Pressemeddelelsen samt forsiden at ’En redningskrans af bly’ kan downloades på www.forlagetindblik.dk under Presserum.

Titel

En redningskrans af bly

Forfatter

Bjørn Christensen

Pris

249 kr

ISBN

978-87-93068-98-8

Sideantal

217 sider

Udgivelsesdato

  1. april 2015

forlagetINDBLIK

Nannasgade 28

2200 københavn N

Telefon 31 26 11 51

info@forlagetindblik.dk

10958782_10204501846520881_34535741_n

AKTION MENNESKE I HERNING – HVEM ER VI OG HVORFOR ER VI NØDVENDIGE

Fra aktionsgruppen AKTION MENNESKE I HERNING

AKTION MENNESKE I HERNING er aktionsgruppe som er sprunget ud fra Facebook til gadeplan, da det er på gadeplan vi vil sætte fokus på hvordan særligt ledige, psykisk og fysisk syge, socialt udsatte, hjemløse og ældre mf. behandles i Herning kommune, som udgangspunkt. I Aktion Menneske I Herning erkender vi, at der er en vis økonomi i Herning Kommune men vi mener klart og utvetydigt, at det er et spørgsmål om præstige for politikerne, når byrådets sten-glas-beton-politik og events sættes før kommunes borgere. Det er blandt andet det vi vil oplyse om.

Idéen bag AKTION MENNESKE I HERNING er at rigtig mange sidder i deres lænestol foran en computerskærm, logget ind på et socialt medie, hvor der så gives udtryk for den frustration som der er eller der drøftes at der skal ske noget. Mange gange bliver det ved en masse skriveri og en masse grupper i de sociale medier. Derfor opstod AKTION MENNESKE I HERNING idet vi vil sætte handling, aktioner, bag alt det der drøftes uden der ellers sker så meget mere andet end ved særlige lejligheder. I AKTION MENNESKE I HERNING har vi derfor heller ikke målet om at være størst på nettet men om at være aktive på nettet og ikke mindst på gadeplan.

Vi siger velkommen til alle, der vil være med til at gøre en indsats for mennesket før systemet og flytte debatten ud fra Facebook til gadeplan.

Gennem lovlige, demokratiske og ikke-voldlige aktioner vil AKTION MENNESKE I HERNING sætte fokus, blandt politikere og borgere i kommunen, på de samfundsgrupper gruppen arbejder for. AKTION MENNESKE I HERNING vil arbejde for og oplyse om en mere socialt ansvarlig kommune og samfund, hvor det ikke er de laveste grupper, der får lov til at betale kommunale, og folketings-, fejlbeslutninger.

Der er ingen økonomi i AKTION MENNESKE I HERNING og der er ingen kontingenter forbundet med medlemskab af AKTION MENNESKE I HERNING. Materialer ved aktioner dækkes privat men søges også dækket at donationer fra private, virksomheder eller organisationer. Ingen medlemmer skal tage fri fra arbejde for at deltage. Hvis et medlem selv vælger det, dækker AKTION MENNESKE I HERNING ikke løntab mv.

AKTION MENNESKE I HERNING søger ikke offentlige midler da vi mener pengene kan bruges anderledes til blandt andet andre foreninger som hjælper udsatte, syge, hjemløse mf. Offentlige midler mener vi skal komme borgerne til gode gennem de foreninger som arbejder direkte med borgerne.

Du kan finde AKTION MENNESKE I HERNING følgende steder:

Facebook:

Offentlig sidde

https://www.facebook.com/pages/Aktion-Menneske-I-Herning/1553244074910035?fref=ts

Medlemsgruppen til planlægning, idéer, viden mv.

https://www.facebook.com/groups/532369086906651/?fref=ts

Tvitter: @AMIH_Herning

Kontakt: amih@outlook.dk

sms 41633375.https://www.facebook.com/video.php?v=1605272656373843