FAGBEVÆGELSEN VIL IKKE MEDLEMMERNES VILKÅR.

image

Dét hersker der faktisk ikke tvivl om efter FOA har måtte konstatere at andre fagforbund mener tiden ikke er inde til en demonstration for bedre forhold for de ansatte.

Hvornår er tiden så inde? Hvornår er tiden så den rigtige? Hvis man spørger bredt nok er den det aldrig.

Det var den heller ikke sidste år i Herning for brugere og pårørende i psykiatrien. Trods det faktum blev det umulige muligt på kun ti dage i tæt samarbejde mellem flere.

At fagbevægelsen ikke finder tiden er inde til at kæmpe for de ansattes vilkår, kan jeg kun betragte som LO-FAGBEVÆGELSENS HIDTIL STØRSTE FALLITERKLÆRING for en fagbevægelse som ikke vil deres medlemmer har ingen eksistensberettigelse!

At fagbevægelsen ikke vil bakke op om FOA og en demonstration for de ansatte har jeg skrevet en kommentar om på facebook til FOAs forbundsformand:

Kære alle. Tiden er aldrig inde hvis man spørger rundt omkring. Tiden var heller ikke “lige inde” sidste år for psykiatrien i Herning kommune.

Trods det fik vi den største demonstration mod sammenlægninger, besparelser og derved forringet vilkår for brugere, pårørende og ikke mindst de ansatte, som kommunen har set siden FOAs demonstration i 2008 selvom det var regn. Resultatet af debatindlæg, høringssvar og demo var besparelser via sammenlægninger blev taget af bordet. Det på blot ti dage i tæt samarbejde mellem BEDRE PSYKIATRI, SIND, brugere og pårørende i psykiatrien.

Jeg vil sige det sådan, tiden er altid inde hvis man har en sag at kæmpe for, og dét er der her!

Kære Dennis måske FOA skulle tænke utraditionelt og inddrage brugere og pårørende og dén vej prøve at få gang i noget. Jo ringere vilkår brugerne har, jo større pres er der på de pårørende og jo dårligere vilkår har de ansatte. I Herning er vi stadige opmærksomme på vilkårene for alle tre led og stadig klar til kamp.

Reklamer

LO ER DANMARKS ENESTE GULE FAGFORBUND

image

Hvis nogen er i tvivl om hvorfor jeg forlod LO, så tjek lige deres sidste aftale med DA uden om KL.

Danmark har fået løndumpning med LOs velsignelse. Nu kan danske virksomheder og kommuner presse ansattes løn ned på 49 kr/timen.

Virkelig solidarisk over for medlemmerne fra LOs side. Syntes I ikke…? LO er snart mere blå end Løkke nogensinde kan drømme om at blive.

Hvis ansatte tror LO kæmper deres kamp og slås deres sag, skal man dælme være stærk i troen. LO har nu bevist, at de ene og alene tænker på deres egen bagdel og ikke på medlemmerne.

LO er og bliver Danmarks eneste gule fagforbund!

FORSTÅELIGT AT LO-MEDLEMMER FLYGTER

image

Når man ser LO’s opslag om Dagpenge og hører LO’s “bortforklaringer” på at have sovet i timen under den tidligere regering med dens asociale reformer som i den grad har kostet LO-medlemmer dyrt, så kan jeg virkelig ikke fortænke ét eneste LO-medlem i at finde over i en ikke-LO-fagforretning som Krifa eller Det Faglige Hus.

LO er i 11 time begyndt at vågne men tillader alligevel en nedladende tone i dagpengekommissionen som om folk frivilligt er ledige. Er det en respektfuld tone over for sine egne medlemmer? Børsting burde virkelig skamme sig.

Med Børsting ved roret nu så står dér virkelig et møgbeskidt oprydningsarbejde for en ny formand.

Børsting koster medlemmer, jeg har skrevet det før og står ved dét.

Det er fint nok vi har FOA’s Dennis Kristensen, men han kan ikke tage kampen blev for at holde LO i live.

LO er ved at overleve sig selv.

#LO #Dagpenge #Sovetitimen #LOoverleversigselv #MedlemsflugtfraLO

DANMARKS SOCIALE EKSPERIMENT ER PRØVET I NEW ZEALAND

Danmark er i gang med et stort socialt eksperiment delt i indtil nu tre faser: dagpengereformen, reformen af fleksjob og førtidspension o kontanthjælpsreformen. Dette velvidende at det ikke virker, for det er afprøvet med katastrofe til følge for borgerne. Når politikerne så prøver at sælge reformerne som en bedring, er der altså tale om Danmarks historiens største løgn. Vi har set Det Danmark Du Kender fra Socialdemokratiets side, og Det Danmark De Ikke Ønsker At Vedkende Sig med reformerne.

Når nu du har hørt de forskellige politikers 1. maj-taler, vil jeg opfordre dig til også lige at bruge 36 min på at se Eksperimentet om New Zealand. For den vej som de fleste af folketingets medlemmer ønsker Danmark i, den neonliberale, er blevet afprøvet med mere end alvorlige konsekvenser for befolkningen. Det er den vej danske politikere ønsker Danmark i. Og den vej er faktisk ikke køn, mere end direkte grim, endda så grim at selv New Zealand prøver at gemme konsekvenserne væk.

Følgende citater er fra borgere  New Zealand om det sociale eksperiment landet gennemgik og som det nu kæmper med at få rettet op på. Tænk over om det er citater, der kunne komme fra danskere inden for få år. For det bliver Det Danmark Ingen Vil Kunne Kende.
”Vi havde en vellykket velfærdsstat i New Zealand. Nu har vi det stik modsatte”.
”Jeg troede aldrig, at jeg skulle hører mine børn sige: mor vi er fattige.”
”Indimellem kan forældre ikke engang brødføde deres børn”.
”Boligpolitikken har forstærket fattigdommen under forandringerne”.
”Sommetider bliver de nød til at deles om en inhalator”.
”Man frygtede en privatisering af sundhedssektoren”.
”Men at drive det som en forretning, der skal skabe fortjeneste, det går ikke”.
”Hvad angår hospitalsvæsnet er det tydeligt, at det er en fiasko”.
”regeringen solgte altså ikke stedet men gjorde det til et selskab. Att gøre det til et selskab er første skridt mod privatisering”.
”Man gennemfører ikke et projekt uden at se på tidligere erfaringer. Etisk set er det umoralsk at gøre folkesundhed til en varer”.
”Man kan da ikke profitere på folks sygdom”.
”Det er næsten en opfordring til at holde folk syge for profittens skyld”.
”Rent etisk er det modbydeligt.”
”Loven blev fremstillet som om vi fik større frihed”.
”Men på grund af vores stolthed er det ikke synligt”

Dette er alt sammen udsagn fra New Zealand om alle de forskellige sektorer et samfund bygger på og mange af de udsagn kunne allerede nu komme fra danskere om Danmark. Forsætter vores politikere deres sociale eksperiment i Danmark, pænt pakket ind i løgne om frihed, social sikkerhed og andet i den stil, så bliver Danmark det næste New Zealand. Et Danmark jeg ikke ønsker eller ønsker at komme til at kende.

Helle Thorning mente at Socialdemokraternes kampagne ”Det Danmark Du Kender” var genial, men viste hurtigt, at partiet faktisk kun kender meget lidt til hverdagens Danmark. Lars Løkke kalder Venstre for Danmarks sande arbejderparti. Helt ærligt kære politikere, hold jer fra det I ikke aner noget om, altså Helle, Lars og andre i Folketinget: Hold jer til politik, politikerleden er stigende, hvis ikke I kan se det og I har selv ansvaret ved at kaste med sten i eget glashus. Vælgerne vil have realt politik så sociale eksperimenter som New Zealand undgås i Danmark.

#FV15 #Demokrati #Fagbevægelsen #LO #SocialSikkerhed #dkpol #dksocial

AKTION MENNESKE I HERNING – HVEM ER VI OG HVORFOR ER VI NØDVENDIGE

Fra aktionsgruppen AKTION MENNESKE I HERNING

AKTION MENNESKE I HERNING er aktionsgruppe som er sprunget ud fra Facebook til gadeplan, da det er på gadeplan vi vil sætte fokus på hvordan særligt ledige, psykisk og fysisk syge, socialt udsatte, hjemløse og ældre mf. behandles i Herning kommune, som udgangspunkt. I Aktion Menneske I Herning erkender vi, at der er en vis økonomi i Herning Kommune men vi mener klart og utvetydigt, at det er et spørgsmål om præstige for politikerne, når byrådets sten-glas-beton-politik og events sættes før kommunes borgere. Det er blandt andet det vi vil oplyse om.

Idéen bag AKTION MENNESKE I HERNING er at rigtig mange sidder i deres lænestol foran en computerskærm, logget ind på et socialt medie, hvor der så gives udtryk for den frustration som der er eller der drøftes at der skal ske noget. Mange gange bliver det ved en masse skriveri og en masse grupper i de sociale medier. Derfor opstod AKTION MENNESKE I HERNING idet vi vil sætte handling, aktioner, bag alt det der drøftes uden der ellers sker så meget mere andet end ved særlige lejligheder. I AKTION MENNESKE I HERNING har vi derfor heller ikke målet om at være størst på nettet men om at være aktive på nettet og ikke mindst på gadeplan.

Vi siger velkommen til alle, der vil være med til at gøre en indsats for mennesket før systemet og flytte debatten ud fra Facebook til gadeplan.

Gennem lovlige, demokratiske og ikke-voldlige aktioner vil AKTION MENNESKE I HERNING sætte fokus, blandt politikere og borgere i kommunen, på de samfundsgrupper gruppen arbejder for. AKTION MENNESKE I HERNING vil arbejde for og oplyse om en mere socialt ansvarlig kommune og samfund, hvor det ikke er de laveste grupper, der får lov til at betale kommunale, og folketings-, fejlbeslutninger.

Der er ingen økonomi i AKTION MENNESKE I HERNING og der er ingen kontingenter forbundet med medlemskab af AKTION MENNESKE I HERNING. Materialer ved aktioner dækkes privat men søges også dækket at donationer fra private, virksomheder eller organisationer. Ingen medlemmer skal tage fri fra arbejde for at deltage. Hvis et medlem selv vælger det, dækker AKTION MENNESKE I HERNING ikke løntab mv.

AKTION MENNESKE I HERNING søger ikke offentlige midler da vi mener pengene kan bruges anderledes til blandt andet andre foreninger som hjælper udsatte, syge, hjemløse mf. Offentlige midler mener vi skal komme borgerne til gode gennem de foreninger som arbejder direkte med borgerne.

Du kan finde AKTION MENNESKE I HERNING følgende steder:

Facebook:

Offentlig sidde

https://www.facebook.com/pages/Aktion-Menneske-I-Herning/1553244074910035?fref=ts

Medlemsgruppen til planlægning, idéer, viden mv.

https://www.facebook.com/groups/532369086906651/?fref=ts

Tvitter: @AMIH_Herning

Kontakt: amih@outlook.dk

sms 41633375.https://www.facebook.com/video.php?v=1605272656373843