LOVLIGHEDEN AF GENSIDIGFORSØRGELSESPLIGT

Jeg har tidligere skrevet åbne mail fra d. 29. okt. samt d. 8. nov. 2012 omkring tvangsflytning eller selvmord med min bekymring om et stigende antal selvmord i Danmark udefra retorikken i Folketinget og forslaget om at indføre gensidig forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere.

Først vil jeg gerne sige tak til de af Folketingets medlemmer, som har svaret på mine mails og taget dialogen med mig. Dernæst ved jeg godt ikke alle har mulighed for at svare og tage den direkte dialog, dog er enhver ordfører på området stadig velkommen til at kontakte mig på mail, sms eller telefon for en direkte dialog. Dog har jeg valgt at sende mine mails til så mange medlemmer som muligt, idet perspektivet i min advarsel er alment bredt og vil kunne berøre alle i Danmark. Derfor er mine mails også at finde på min blog, med link fra min Facebook side.

Med mit mangeårige kendskab til psykiatrien fra flere vinkler, blandt andet som pårørende og gennem uddannelse, ved jeg, at min advarsel om et stigende antal selvmord kan, eller rettere vil være, en konsekvens af forslaget.

Mange har kontaktet mig omkring, at jeg ”taler deres sag” da de – grundet sygdom – ikke selv har overskud til at tage debatten, men at de ikke ser anden udvej end selvmord, såfremt deres livs- og eksistensgrundlag fjernes og at deres kæreste skal forsørge dem ud fra en indtægt, hvilket i mange tilfælde vil få par til at flytte fra hinanden af nød, ikke af had.

Jeg frygter vi er på vej til at tabe rigtig mange på gulvet og at mange af dem vil vælge ”den lette løsning” for ikke at være en belastning for samfundet. Historien taler sit eget sprog, som jeg beskrev i min første mail.

Jeg håber, at alle i Folketinget, vil være med til at tage debatten, inden det er for sent. For som det ser ud nu, er jeg sikker på, at det bliver for sent ret hurtigt.

Den 13. november slog flere eksperter alarm om at forslaget er på kant med Grundloven, som du har underskrevet at overholde som folketingsmedlem, særligt set i relation til en lignende lov fra Venstre i 2002 om starthjælp. Dengang blev loven trukket tilbage med henvisning til den var i strid med Grundloven. Derfor er det vigtig at du er helt sikker på at forslaget ikke er i strid med Grundloven.

Under overskriften Eksperter: V-forslag på kant med grundloven, bringer tv2 tirsdag d. 13. nov. 2012 kl. 00.36 en artikel af Ritzau hvori der står:

Fagkyndige sammenligner udspillet med minister-indgreb i 2002: Her var reglen i strid med grundloven.

I jagten på reformmilliarder er Venstre kommet på kant med grundloven i sit udspil til en kontanthjælpsreform.

Kontanthjælpsmodtagere får i dag nedsat ydelse, hvis de har formue, eller ægtefællen tjener penge. Men er kontanthjælpsmodtageren ikke gift, men blot samlevende, sker der ingen modregning.

Venstre vil fjerne den forskel, så forsørgerpligten også gælder samlevende i en reform af kontanthjælpen, og det blev drøftet, mens Venstre endnu var med i finanslovforhandlingerne.

Regeringen er positiv, og ændringen kan spare staten for op mod 600 millioner kroner hvert år.

Men eksperterne slår alarm. Grundloven giver nemlig alle danskere ret til forsørgelse. Hvis ikke fra ægtefællen, så fra det offentlige.

– Forslaget vil efter min opfattelse være grundlovsstridende. Modtageren af kontanthjælp vil jo ikke få mulighed for at rette sit krav om forsørgelse mod den anden, hvis man er samlevende.

– Forslaget kan altså betyde, at nogle ikke får ret til hjælp, siger professor Kirsten Ketscher, der er ekspert i socialret ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Hun bliver bakket op af lektor John Klausen fra Aalborg Universitet.

I 2002 sidestillede Folketinget på samme måde samlevende par med ægtefæller. Dengang drejede det sig om starthjælpen, men efter kritik trak Claus Hjort Frederiksen reglen tilbage og beklagede, at reglen var i strid med grundloven.

Forslaget om indførelse af gensidig forsørgelsespligt for samboende på kontanthjælp bunder blandt andet i at man ikke vil diskriminere gifte par i forhold til samboende.

Men hvis forslaget bliver gennemført, så stiller man samboende par økonomisk ENDNU RINGERE end gifte par, idet ugifte par IKKE de samme rettigheder som gifte par har. Som gifte kan man – såfremt den ene mister HELE sin indtægt/kontanthjælp – overføre personfradraget til den ene person til den anden. Dén mulighed har ugifte/samboende par IKKE, og samboende par vil derfor kun have én indtægt og ét personfradrag at leve for, selvom man er to personer. Det vil sige, at det ene personfradrag er “spildt”, da det jo ikke kan bruges hvis man har en indkomst på 0 kr.

Flere af Folketingets medlemmer har tilkendegivet, at blandt andet denne forskel i rettigheder IKKE har været med i overvejelserne.

Som argument for at indføre forsørgelsespligt for samboende har man blandt andet også brugt at kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Dog er der rigtig mange syge der har svært ved at se det midlertidige i det, idet de har været parkeret på kontanthjælp i årevis – i rigtig mange tilfælde langt over 10 år. Grundene til dette kan være mange, men mange syge er på kontanthjælp i mange år før kommunerne overhovedet overvejer at indstille til førtidspension. Og hele afklaringsforløbet op til at der indstilles til førtidspension strækker sig ofte over en lang årrække, idet man skal være 100 procent udredt i forhold til diagnoser; der skal indhentes udtalelser fra læger, speciallæger med mere; alle behandlingsmuligheder skal være afprøvet, og der skal være foretaget diverse arbejdsprøvninger med mere. Og hvis man så er så uheldig at have en sygdom hvor diagnosen ikke kan stilles med 100 procents sikkerhed, så trækker det yderligere ud, idet der så ikke er en endelig afklaring. Og med reformen af førtidspensionen bliver det fremover endnu sværere at få førtidspension, for ikke at sige stort set umuligt.

Anstændigheden i forslaget er ikke at finde. I forvejen er der mange syge på kontanthjælp der føler at deres værdighed er taget fra dem, også selvom de uforskyldt er havnet på kontanthjælp på grund af sygdom. Hvis forslaget vedtages, så vil det betyde at mange mister HELE deres kontanthjælp, og at man derefter ingen indkomst har. Det vil betyde at man bliver 100 procent økonomisk afhængig af sin kæreste, og mange vil føle det ekstremt uværdigt at man – i princippet – skal bede sin kæreste om penge, da man ikke selv har nogen indtægt overhovedet. Og dét vil mange føle som endnu et nederlag, og vil føle at der slet ikke er nogen værdighed tilbage. Med en kontanthjælp kan man trods alt bidrage økonomisk til “husholdningen” selvom man er syg, og denne mulighed vil nu også helt blive taget fra mange.

Og som syg KAN man altså ikke bare gå ud og få et arbejde eller tage en uddannelse, hvor gerne man end vil.

Man KAN desværre ikke bare blive rask, bare fordi lovgivningen ændres, tværtimod kan det være med til at forværre den psykiske sygdom, når man presses endnu mere, i det her tilfælde på økonomien.

Og man skal huske at der er mange der kæmper med både fysisk og psykisk sygdom, og bare prøver at få en hverdag til at fungere nogenlunde. Og nu skal mange så også – udover kampen med/mod kommunen – så også kæmpe med økonomisk afhængighed.

Mange samboende har ikke nødvendigvis fælles økonomi, men er blot fælles om de faste udgifter, og har derudover hver deres økonomi. Eksempelvis kan det være at kun den ene part står for eksempel for boliglån.

Mange ville blive tvunget til at gå fra hinanden pga. økonomien. De fleste har jo baseret deres økonomi på at have mere end én indkomst og ét personfradrag også selvom man er to. Mange par der bor sammen i dag har forudsat at have to indkomster (også selvom den ene måtte være kontanthjælp) og baseret deres økonomi på dette. Man har jo været i god tro om økonomien da man flyttede sammen (og et fandt ny bolig). INGEN havde jo kunne forudse at der ville blive indført gensidig forsørgelsespligt for samboende.

Hvis forslaget vedtages vil det, for mange pars vedkommende, betyde at den ene part mister HELE sin kontanthjælp, og det betyder at man mister 7000-8000 kr. UDBETALT HVER MÅNED. Det vil sige 90.000-100.000 mindre UDBETALT ÅRLIGT. Pludselig skal man af én bruttoindkomst på eksempelvis 23.000 kr. pludselig dække ALT til to personer, herunder tøj, transport, medicin som kan være en ret så stor udgift, tandlægeregninger, gaver, briller, frisør med mere, ja ALLE udgifter for to personer, på én indtægt. Det vil for mange betyde at man kan være nødt til at gå fra hus og hjem, da man ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk, eller at man er nødt til at flytte hver for sig. Og det vil så igen betyde ekstra udgifter til kommunerne, idet de må hjælpe med at skaffe boliger til de mange par der må gå fra hinanden. Og oveni vil så komme øgede udgifter til boligsikring med mere. En udgift kommunerne ikke har nu.

Som pårørende til syge, både psykisk og fysisk syge, er det utroligt hårdt at man udover at have et fuldtidsjob samtidig er den, der må stå for hovedparten eller alt det praktiske i forbindelse med husholdningen, både i forhold til indkøb, madlavning, rengøring meget mere og man skal samtidig ALTID være den der er stærk, både for en selv, men især også for den syge kæreste. Også selvom man ikke nødvendigvis har overskuddet til det. Og især i forhold til at kæmpe kampen med/mod systemet har mange syg brug for de pårørende. Og mange pårørende er selv i stor risiko for at gå ned med stress.

Og det ér ikke alle der ønsker at indgå ægteskab, af personlige grunde, og det er nok de færreste der ligefrem ønsker at indgå ægteskab af økonomisk nød. Eller en form for tvangsægteskab kan man vel kalde det.

Og de kontanthjælpsmodtagere, der ikke allerede bor sammen med nogen, tja de er vel nærmest henvist til at blive kæreste med en anden kontanthjælpsmodtager hvis de vil have “deres egne penge”. Det er vel de færreste der vil, eller har råd til at, påtage sig at forsørge en kæreste fra dag ét man flytter sammen.

Jeg håber, at alle i Folketinget, vil være med til at tage debatten, inden det er for sent, og nøje overveje om Folketinget er på vej i at arbejde på kant med Grundloven og om dit parti vil være med til dette.

Men vigtigst af alt: HUSK bag hver kontanthjælpsmodtager/udbetaling er der et menneske, og ikke alle kan arbejde eller tage uddannelse. Heller ikke selvom det var deres største ønske. Disse vil med forslaget stå helt uden indkomst i fremtiden.

Hvordan ville DU have det med at miste HELE din indkomst, og blive 100 procent økonomisk afhængig af din partner?

Er du og dit parti, som ansvarlig, klar til at fjerne livs- og eksistensgrundlaget for mange mennesker? Og er du og dit parti, efter eksperternes overbevisning klar til at arbejde på kant af, den grundlov, du underskrev, den dag du trådte ind i folketinget som folkevalgt? En Grundlov du med din underskrift har erklæret at overholde i dit arbejde i Folketinget.

Med venlig hilsen

Martin Thiemke