TERRORENS PRESSEFOLK

MedieBillede #0085

Hvem er farligst – terrororganisationer eller den vestlige presse? Svaret er åbent, alligevel ret indlysende og vil gøre enhver topchef grøn af misundelse.

Når pressen omtaler terrororganisationer ved enhver given lejlighed er den vestlige presse med til at styrke terrororganisationers omdømme og dermed fremme dens sag i et omfang som ingen topchef i en international virksomhed ville kunne betale et reklamebureau for. Den vestlige presse går dermed terrororganisationers ærinde ved den massive omtale, uden der nødvendigvis er dækning for at give terrororganisationer kredit for noget de måske, måske ikke står bag, for den vestlige verden har nået derhen hvor pressen ikke behøver beviser for at give terrororganisationer skylden for vold og terrorlignende vold. Så logisk ikke nok, hvorfor ikke tage ansvaret efter flere dages massiv presseomtale i den vestlige verden, skyldig eller ej, der er alligevel givet ubetalelig PR. Terrororganisationer har alligevel fået omtale i den vestlige presse som dermed har spredt den frygt terrororganisationer lever af og styrkes ved.

I år er vi i den vestlige verden i pressen gået fra udtryk fra radikaliset via lynradikaliset til selvradikaliset som nye ord i pressen på under to uger. Det er faktisk lige så skræmmende, at pressen uden den nødvendigvis rette baggrund tillægger gerningsmænd motiver og tilknytning til terrororganisationer som selve voldshandlingerne af terrorlignende karakter.

Pressen opfinder ord som passer lige ind i dens måde at sælge vold på. Altså forbandet godt, men også pisse farligt, PR-arbejde for terrororganisationer som pressen har ansvaret for. Det er faktisk sørgeligt, at den vestlige presse faktisk ikke selv har indset den nøjagtigt udfører drømmescenariet for enhver terrororganisation og er plumpet i deres PR-net med begge ben kritisk.

Terrororganisationer har altid slået sig frem på vold, død og ødelæggelse som “varermærke”. Men nu behøver de end ikke tage ansvar, der behøver end ikke være link mellem vold eller terrorlignende vold, før pressen udråber dem som skyldige med massiv omtale i hele den vestlige verden.

Så hvem er farligst? Terrororganisationer eller den vestlige presse, som giver gratis dem gratis verdensomspændende PR? Terror og vold, terrorlignende vold, er slemt nok i sig selv og kan faktisk udøves af enlige svaler som ikke nødvendigvis behøver tilhører en bestemt organisation. De enlige svaler har altid eksisteret og vil altid eksisterer. Så hvis den vestlige presse vil gå fredens vej undlader den at give terrororganisationer unødig PR i fremtiden, alt andet fremmer faktisk terrororganisationernes virke.

Reklamer

DANSKERE PÅ DØDSGANGEN

Uden vi tænker mere over det sidder der en række danskere på dødsgangen – i Danmark. Og jo vi har dødsstraf i Danmark, endda hvor eneste forbrydelse er at man har haft den forkerte mor og/eller far og der derfor kan være tvivl om ens oprindelse eller man har fået den forkerte opvækst.

Tænk hvis det var mennesker jeg skrev sådan om, så skulle jeg nok få at vide hvor jeg hørte til. Nu er det “bare” menneskets bedste ven og for mange en del af familien, hunden og hundeloven! Der sidder nemlig rigtig mange danske hunde på dødsgangen i Danmark fordi de enten har den forkerte mor eller far eller bare har fået den forkerte opvækst. Er det hundens skyld?

Det er rigtigt, at mange hunde kan se og virke voldsomme, faktisk uanset race, men det tager hundeloven ikke varer på. Hundeloven er en racelov, tænkt hvis den slags love igen blev indført for mennesker.

Og jo, der er hunde som bider, oftest i selvforsvar. Hvem ville ikke bide hvis man blev slået eller sparket og det er eneste forsvar man har? Ja, ja, der er også hunde som bider fordi de har fået den forkerte opvækst. Er det hundens skyld? Nej, visse mennesker egner sig ikke til at have ansvaret for en hund, og de er straffri, for det er hunden som straffes med en tur på dødsgangen! Tænk hvis det var ejeren vi valgte at aflive!

Vi straffer jo heller ikke våbenproducenterne for at lave våben som dråber. Næ vi køber våbnene, trods vi ved mennesker vil blive slået ihjel. Ligesom vi jo heller ikke straffer bilproducenterne fordi de laver biler som kan kører for stærkt eller slå ihjel ved ulykker. Noget vi ville finde absurd. Modsat er det med hundeloven, der er det hunden som straffes, med sit liv, og gerne efter lang tid, år, på dødsgangen. Altså er hundeloven sat sammen på en måde, vi i andre sammenhæng ville finde absurd.

I mine øjne er hundeloven enten absurd skruet sammen og direkte overflødige. Absurd skruet sammen, da den tager udgangspunkt i race og ikke adfærd og direkte overflødig da vi har våbenloven og straffeloven. Det bør ikke være hunden som straffes men ejeren. Lidt på samme måde vi straffer en bevæbnet overfaldsmand, hvor vi jo ikke straffer våbenproducenten men gerningsmanden. Mennesker som ikke forstår ansvaret ved at have hund, eller hunden på den ene eller anden måde bruges som våben bør, i mine øjne, straffes som en bevæbnet gerningsmand uanset om offeret er et andet menneske eller et andet dyr.

Med hundeloven kan en gerningsmand fralægge sig ethvert ansvar for sin gerning og bagefter anskaffe sig en ny hund.

Modsat kan ejere som forstår sit ansvar, hvor hundens eneste forbrydelse, er den har en forkert mor eller far og ellers er en del af en familie, ikke bare anskaffe sig en ny hund og opleve samme glæde. Men hunden kommer på dødsgangen, af racerene grunde.

(Tak til Ninja for lån af privatfoto og for at stå model – Ninja er fuld lovlig og en blid hund)

image

DET KORREKTE MENNESKE

Det korrekte menneske findes ikke. Men vi vil alle gerne fremstår korrekte og perfekte. Det er umuligt!

Alene vores ordsprog fortæller det: “Den som ikke laver fejl, laver ingen ting!” Et meget sigende ordsprog, idet jeg flere steder, i sommerens løb, har fulgt debatter om hvad vi kræver af os selv, børnene og andre. Vi skal helst være fejlfri og korrekte, hvilket ingen er.

For eksempel var der en radiodebat om at lyve. En sælger indrømmede han ikke bestilte andet, og troede åbenbart heller ikke på sit produkt. En mente, han aldrig løj, nok den største løgn i sig selv.

Nogen er perfekte til at lyve og skjule det. Andre er perfekte til at stave eller til grammatik. Vi er alle gode til at finde disse fejl og dømme ud fra enkelte tilfælde. Men kan vi altid det, uden selv at fejle?

For eksempel skrev en facebookven tak til mig over ikke at droppe ham. Flere havde slettet hans venskab fordi han er dybt ordblind. Egentligt ret skræmmende, da alle kunne se hvad han mente i sine opslag. Han har siden droppet alle sociale medier, fordi han blev nedgjort i kommentar. Så folkedomstolen vandt i sidste ende.

Jeg er heller ikke fejlfri eller korrekt. Jeg dømmer også andre, men ud fra hvad de står for, deres holdninger om man vil. Jeg staver også om jeg ved ikke hvad, kommaer er lidt så som så. Men meningen er der, og mine meninger har jeg. Mange vælger fra på grund af mine meninger, andre kommer til, hvilket er fint nok for mig. Vi er ikke ens og skal ikke være ens. Faktisk er jeg en af dem som skulle droppe de sociale medier, set ud fra min baggrund. Men ingen regler uden undtagelser, og os undtagelser er der heldigvis mange af.

I stedet for at dømme andre ud fra hvordan de formulerer sig, ser ud, hvad de spiser osv, så døm heller andre på deres holdninger.

Hvis skoene ikke har gået de samme skridt, hvis de ikke er slidt på samme måde, hvordan kan vi så dømme om deres retning?

image

BØRNENES PÅVIRKNING AF KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Vi ved alle, at de voksne ramt af Gensidig Forsørgelsespligt For Samlevende Kontanthjælpsmodtagere, kontanthjælpsreformen, er blevet påvirket både økonomisk, socialt og psykisk siden reformen trådte i kraft i 2014. Det er også det som har været i fokus i de forskellige debatter, påvirkninger af kontanthjælpsmodtagere og af lønmodtageren. Vi ved, at rigtig mange forhold ikke har overlevet, voksne er gået ned med stress. Dette gælder begge voksne i de ramte forhold. MEN hvordan står det til med børnene?

Ingen steder har jeg kunne finde noget om hvordan børnene er blevet påvirket af kontanthjælpsreformen trods regeringens løfte om at alle ville blive husket, ingen ville blive glemt. Er det ikke det som er ved at ske, at børnene bliver glemt?

Det kan meget let blive børnene som betaler den højeste pris for folketingsflertallets kontanthjælpsreform. Hvis børnene overses, kan jeg på deres vegne, godt frygte vi som samfund står med problemerne om 10-15 år. Problemer med en stor gruppe unge som er børn i dag og som har oplevet et enormt svigt af Folketinget ved at blive overset.

Denne lille undersøgelse på 10 spørgsmål, den første af flere, om hvordan børnene er blevet påvirket af kontanthjælpsreformen er ikke videnskabelig. Den kan dog give et godt tegn på hvordan børnene er blevet påvirket og kunne danne grundlag for en debat med de som betaler den største pris, børnene. Derfor vil resultatet blive brugt til debatter, sendt til SFI Det Nationale Forskningscenter For Veldfærd I Danmark, Rådet For Socialt Udsatte og beskæftigelsesministeren.

Jeg håber at du vil være med til at sprede undersøgelsen og alle forældre i samlevende forhold, kontanthjælpsmodtagere og lønmodtagere, vil være med til at besvarer undersøgelsen. Ikke for min eller jeres egen skyld men for børnenes skyld. Det fortjener de.

Undersøgelsen er anonym og da børn, også søskende, påvirkes forskelligt er det vigtigt I som forældre udfylder et skema for hvert barn så der i hvert skema er fokus på ét barn.
På forhånd tak!

https://www.surveymonkey.com/s/FLDTTDR

image

SVAR PÅ FRI PROCES UDSKUDT OVER ET ÅR

I over et år har samlevende kontanthjælpsmodtagere ventede på at Civilretsstyrelsen får truffet en afgørelse omkring om de i en søgsmålsgruppe kan få friproces i en grundlovssag mod staten og flere kommuner. Noget som kan undre mange, da Civilretsstyrelsen med egne ord har en behandlingstid på et halvt år.

I går kom der så nyt i sagen efter flere journalister havde rejst spørgsmålet om behandlingstiden. Nu forventer Civilretsstyrelsen, at der kan ligge en afgørelse klar i løbet af fem uger, dog uden at love det. Det er nemlig set med Civilretsstyrelsens øjne en kompliceret sag og en principiel sag.

Avisen.dk omtalte ventetiden.
Fra artiklen:
“Over et års ventetid. Så længe har en gruppe på 176 mennesker ventet på svar på, om de får fri proces til en sag mod Staten.
Gruppen mener, at det er i strid med Grundloven, at samlevende er blevet pålagt at forsørge hinanden, hvis den ene kommer på kontanthjælp.
Nu har Civilstyrelsen undskyldt, og lovet dem svar snart.
Men på grund af den lange ventetid, når loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende at blive afskaffet, inden sagen er afgjort.”

At sagen er principiel kan ingen være i tvivl om. Det er ikke hverdagskost, at Civilretsstyrelsen skal træffe sådan afgørelser, tværtimod.
Man kan kun gisne om hvorfor afgørelsen trækker ud, hvilket jeg gjorde i sidste uge på de sociale medier. Ifølge Civilretsstyrelsen er det åbenbart fordi det er en kompliceret sag, hvilket jeg så stiller stort spørgsmålstegn ved. Det kan ikke være så kompliceret, at afgøre om en gruppe borgere må stille staten og flere kommuner for en domstol, medmindre staten og kommunerne ikke har rent mel i posen. Dét vil nemlig komplicere sagen og afgørelsen, at der nu vil kunne stilles retlige tvivl om Folketingets arbejde. En anden ting som kan komplicere sagen og afgørelsen i Civilretsstyrelsen, er den jeg beskrev for en uge siden: nemlig utidig politisk indblanding og dertil er der motiver nok og en nuværende justitsminister med en dobbeltrolle. Jeg siger ikke at det er tilfældet, men jeg synes det lugter ekstremt at efter mit indlæg om politisk dobbeltrolle og pressens bevågenhed sker der sandsynligvis noget i Civilretsstyrelsen.

Hele sagen begyndte under tidligere beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, som tilfældigt og belejligt nok, blev justitsminister og dermed øverste myndighed for Civilretsstyrelsen og samtidig med afgørelsen træk ud i Civilretsstyrelsen. Måske en række sammentræf, dét ved kun én person eller få personer. Faktum er, at når en afgørelse trækker ud med over det dobbelte af normal behandlingstid, så lugter den.

Fra mit indlæg på de sociale medier:
“Enhver som skal afgøre om andre må få mulighed for at stævne sin chef, skal forholde sig mere end yderst neutral i forhold til sagen. Jeg vil mene, at de fleste vil blive betragtet som inhabile. Her er en sag om brud på grundloven foretaget et folketingsflertal og hvor en instans, Civilretsstyrelsen, under Folketinget, skal træffe sådan en afgørelse, som ligger klar.”
samt:
“Jeg skal ikke sige om Civilretsstyrelsen er inhabil i sager mod Staten eller i sager med folketingsflertal. Men jeg finder det ikke retssikkert og uproblematisk at en styrelse under landet ledelse skal træffe sådan en afgørelse.”

Om sagen er for kompliceret til at Civilretsstyrelsen har kunne træffe en hurtig afgørelse tillader jeg mig at tvivle om, da spørgsmålet ikke er så svært, faktisk simpelt, må en gruppe borgere se regeringen og Folketinget efter ved en domstol, udfra borgerne mener grundloven er brudt? Et simpelt ja/nej-spørgsmål, hvis regeringen eller Folketinget ikke har noget at skjule.

http://www.avisen.dk/retssag-om-kaerestepenge-forsinket-et-aar_321741.aspx